Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 381 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalciumklorid - Kalciumkromat - Kalciumnitrat - Kalciumnitrid - Kalciumoxalat - Kalciumoxyd - Kalciumpentasulfid - Kalciumperhydroxyd - Kalciumperoxyd - Kalciumpræparater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kalciumklorid, Klorkalcium, CaCl₂,
6H₂O. Forekommer i Naturen i fl. Mineraler
Tachydrit, CaCl₂, MgCl₂, 12H₂O, og Klorapatit,
3Ca₃(PO₄)2, CaCl₂, samt i store Mængder opløst i I
Havvand. Det faas ved Opløsning af
Kalciumkarbonat som Marmor ell. Kridt i Saltsyre. Ved
Inddampning af den for Urenheder befriede
Opløsning til Krystallisation faas da K. Teknisk
faas K. som Biprodukt ved Fremstilling af
Ammoniak og Kuldioxyd og ved Sodafabrikationen
efter Ammoniakmetoden. — Af en meget konc.
Opløsning udkrystalliserer K. i heksagonale
Prismer med 6H₂O. Disse smelter ved 29°. De
suger Vand fra Luften og flyder hen til en tyk
Vædske, oleum calcis. De opløses i Vand under
stor Varmeabsorption og bruges til
Kuldeblanding; blandes 1 kg krystallinsk K. med 0,7 kg
Sne, synker Blandingens Temp. til c. ÷ 55°.
Ved Ophedning til over 200° mister K. alt
Krystalvand, og der faas vandfrit K., som er en
hvid porøs Masse, der er meget vandsugende
og anvendes til Tørringsmiddel særlig for
Luftarter. Ved 719° smelter K. og stivner ved
Afkøling krystallinsk. Denne Form er ogsaa
stærkt vandsugende. Ved Smeltningen spaltes
noget Klorbrinte fra, saa at en Opløsning af
det smeltede K. i Vand reagerer alkalisk. De
vandfri Former af K. opløses i Vand under stor
Varmeudvikling. 100 Dele Vand opløser ved 10° c. 63
Dele, og ved 60° c. 138 Dele CaCl₂. Opløsninger
af K., der har høje Kogepunkter, f. Eks. 50
Dele K. og 100 Dele Vand, Kogepunkt 112°, og
325 Dele K. og 100 Dele Vand, Kogepunkt 180°,
anvendes til Varmebade. K. absorberer
Ammoniak, derved dannes et hvidt voluminøst Stof
CaCl₂, 8NH₃, dette afgiver Ammoniakken ved
Ophedning ell. ved Behandling med Vand. K.
er kendt fra 14. Aarh., da det blev fremstillet
af Isaak Hollandus; han kaldte det Sal
ammoniacum fixum. Homberg bemærkede 1693, at
det smeltede K. fosforescerede, det kaldtes
derfor Homberg’s Fosfat. K. anvendes til at gøre
Træ svært antændeligt, til Dæmpning af Støv
paa Veje, idet det holder dem fugtige, til
Appretur, som Tilsætning til Gødninger m. m.
M. M-r.

Kalciumkromat, kromsurt Kalk. Ca
CrO₄, faas ved at fælde en Kalciumsaltopløsning
med en Opløsning af Kalium- ell.
Natriumkromat, anvendes til Farve under Navnet
Kalkkromgult.
M. M-r.

Kalciumnitrat, salpetersur Kalk,
Kalksalpeter, Ca(NO₃)₂, 4H₂O. Dannes i
Naturen, hvor organiske kvælstofholdige Stoffer
nedbrydes og iltes af Bakterier under
Tilstedeværelse af Kalciumkarbonat. Findes derfor i
Jordbunden paa Staldmure, Mursalpeter
o. s. v. (se Kaliumnitrat). Det kan
fremstilles ved Opløsning af Kalciumkarbonat i
Salpetersyre og Inddampning af Opløsningen til
Krystallisation. K. er yderst hygroskopisk,
henflydende og letopløseligt i Vand og i Alkohol.
Ved Glødning giver det Kalciumoxyd. Det
fremstilles tekn. til Gødning i stor Mængde af
Luftens Ilt og Kvælstof, i Norge efter Birkeland
og Eyde’s Metode og i Tyskland efter
Schönherr’s Metode. Da Processen kræver store
Mængder elektrisk Energi, er den kun
økonomisk mulig, hvor Elektriciteten faas billig,
altsaa ved Vandfald ell. i Moseegne. Blæses Luft
gennem Ovne med elektriske Flammebuer,
forener Luftens Ilt og Kvælstof sig delvis til
Kvælstofilte. Ved Afkøling forener denne sig med
mere Ilt til Kvælstofoverilte, som med Vand
og Ilt giver Salpetersyre. Ved at lade denne
virke paa Kalksten dannes K. Dette kommer
under Navnet Norgesalpeter i Handelen
i delvis afvandet Tilstand som krystallinske
Klumper med c. 13 % Kvælstof og tjener
ligesom Chilesalpeter til Kvælstofgødning og er i
de fleste Tilfælde ligestillet med den, naar
Forholdet mellem Kvælstofmængderne tages i
Betragtning (se Kvælstofilte).
M. M-r.

Kalciumnitrid, Ca₃N₂, dannes, naar Kalcium
ophedes til Rødglødhede i Kvælstof, ell. naar
Kalciumspaaner blandes med flydende
Kvælstof, og Blandingen antændes. Det er et
lysebrunt Stof, der med Vand giver Ammoniak og
Kalciumhydroxyd.
M. M-r.

Kalciumoxalat, oxalsurt Kalk, (COO)₂
Ca,H₂O, faas ved Fældning af en ammoniakalsk
ell. eddikesur Opløsning af et Kalciumsalt som
et hvidt Bundfald, der er uopløseligt i Vand
og Eddikesyre, men opløseligt i stærke Syrer.
Ved Glødning giver det først Kalciumkarbonat,
dernæst Kalciumoxyd. Fældning af K. tjener
som Reaktion for Kalciumsalte. K. findes ofte
som Krystaller ell. Krystaldruser i Planteceller.
M. M-r.

Kalciumoxyd, Kalciumilte, Kalk,
brændt Kalk, CaO. Dannes, naar Kalcium
brænder i Ilt. Det fremstilles ved Glødning af
Kalciumkarbonat til over 812°. Derved afgiver
Kalciumkarbonat Kuldioxyd, og der dannes K.
Til tekn. Brug anvendes naturligt forekommende
Karbonat som Kalksten, der glødes med Kul
i særegne Ovne (se Kalk). Kalciumoxyd er
et hvidt Stof, der kun kan smeltes i den
elektriske Ovn, Smpkt. 3000°. Det bruges derfor til
Digler ved Platinsmeltning og til For i
Bessemerpærer. Det trækker Fugtighed og Kuldioxyd fra
Luften, og overhældes det med Vand, optager
det under stor Varmeudvikling dette, idet der
dannes Kalciumhydroxyd. Processen kaldes
Læskning (se videre Kalk og Mørtel).
M. M-r.

Kalciumpentasulfid, se Kalciumsulfid.

Kalciumperhydroxyd,
Kalciumsuperhydroxyd, Ca(OH)₄,6H₂O, faas ved
Indvirkning af Brintoverilte paa Kalciumhydroxyd;
det er ubestandigt.
M. M-r.

Kalciumperoxyd, Kalciumsuperoxyd,
CaO₂, kan faas ved Afvanding af
Kalciumperhydroxyd ved 130° ell. ved langvarig
Ophedning af Kalciumkarbonat i en Iltstrøm ved 600°;
det er ubestandigt.
M. M-r.

Kalciumpræparater (Calcaria), til
medicinsk Brug tjenende kalkholdige Præparater,
f. Eks. Calcaria acetica, Calcium aceticum,
Acetas calcicus, eddikesur Kalk, Calcaria
carbonica, Calcium carbonicum, Carbonas calcicus,
kulsur Kalk, Calcaria chlorata, Calx chlorata,
Klorkalk, Calcaria viva usta, Oxydum calcium,
brændt Kalk, Calcaria sulphurica, Calcium
sulfuricum, Sulfas calcicus, svovlsur Kalk,
Calcaria phosphorica, Calcium Phosphoricum,
Phosphas calcicus, fosforsur Kalk o. m. fl.
E. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>