- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaleidofon - Kaleidoskop - Kalem - Kalendariografi - Kalendarium - Kalender

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lysprikken komme til at gennemløbe en Kurve,
der p. Gr. a. Bevægelsens Hurtighed ser ud
som en sammenhængende Lyslinie, og af denne
Linies Form kan man drage Slutninger om
Svingningernes Natur, navnlig om Forholdet
mellem de to Tonhøjder, Stangen giver, efter
som den bøjes paa den Led, hvor Modstanden
mod Bøjningen er størst (over Kanten), ell.
paa den Led (over Fladen), der giver mindst
Modstand. Et Slag vil som Regel bringe
Stangen til at udføre begge Slags Svingninger
samtidig.
K. S. K.

Kaleidoskop [-la^i-] (gr.), opfundet af Brewster
1817, bestaar af to smalle Spejle, der støder
sammen med deres lange Sider under en
Vinkel, som gaar et lige Antal Gange op i 360°;
som oftest er den 60°. Spejlene er indsatte i et
indvendig sværtet Rør; i Rørets ene Ende er
der et lille Hul, gennem hvilket man kan se
ind mellem Spejlfladerne, og den anden Ende
af Røret er lukket med to Glasplader, af hvilke
den, der vender mod Øjet, er klar, medens den
anden er mat. I Rummet mellem Pladerne kan
man anbringe forsk. kønne Smaating, f. Eks.
farvede Glasstumper, der ved Omrystning kan
bringes til at danne mange Figurer. Ved
Spejlingen gentages enhver saadan Figur saaledes,
at man faar en regelmæssig Stjerne ell.
Mangekant at se, hvori den virkelige Figur
forekommer lige saa mange Gange, som Vinkelen
mellem Spejlene indeholdes i 360°. Disse
stjerneformede Billeder, der forandres, hver Gang K.
rystes, kan være særdeles nydelige, og man
lovede sig straks efter Opfindelsen en hel Del
af K. som Hjælp ved Tegning af smukke
Tapetmønstre o. l., men den stadige Gentagelse
trætter i Længden, og K. kan næppe regnes for
andet end et smukt Legetøj. Man har ændret
det paa forsk. Maade, saasom ved at stille 3
Spejle sammen til et tresidet Prisme, mellem
hvis indadvendende Spejlflader den Genstand er
anbragt, som man vil betragte. Man faar her
en Mængde Billeder, idet Antallet kun
begrænses derved, at der ved hver Spejling tabes Lys,
saa de yderste Billeder i Synsfeltet bliver for
svage til at ses. — Et Debuskop er et K.
dannet af to Spejle, der er forbundne med
hinanden paa lgn. Maade som to Blade i en
Bog og derfor kan indstilles under en vilkaarlig
Vinkel med hinanden. Man sætter dem paa et
Bord og lægger den Genstand, der skal ses,
mellem dem.
K. S. K.

Kalem (arab.: Rør, Pen) bruges i Tyrkisk
i Betydningen Bureau som Betegnelse for
Civiladministrationens forsk. Grene.
J. Ø.

Kalendariografi, Læren om Udarbejdelse
af Kalendere.

Kalendarium (lat.) kaldes de kirkelige
Festfortegnelser, som er en ligefrem Fortsættelse af
de hedensk-romerske, idet man i 4. og 5. Aarh.
begyndte i disse at indføre de kristelige
Festdage. I Nordafrika begyndte man allerede i 3.
Aarh. med en kirkelig Fortegnelse over
Helgendagene ordnede efter Datoerne. Det ældste
bevarede K. er fra 354, det er en
Martyrfortegnelse (Martyrologium), men i den findes dog
ogsaa Juledag og Peters Stolfest (22. Febr). De
første K. er lokale Helgenfortegnelser, men jo
mere kat. Kirken blev, des mere ensartet blev
K., og 1568 gjorde Pave Pius V det rom. K. til
den kat. Kirkes, som trykkes sammen med
Breviaret og Missalet; deri indføjes saa de nye
Helgendage, og de lokale Menigheder kan
indføje deres egne Helgener.
L. M.

Kalender (lat. caléndæ) betegner saavel
Tidsinddeling efter Aar, Maaneder og Dage som
Fortegnelse over de enkelte Dage i Aaret,
saaledes som de er ordnede for et bestemt Aar
efter en saadan Tidsinddeling. I sidstnævnte
Bet. falder K. sammen med Almanak (s. d.).

Trangen til en Tidsregning er meget gl og
maatte i Virkeligheden melde sig, saa snart
Menneskeslægten havde hævet sig til et højere
Kulturniveau end blot at tilfredsstille
Øjeblikkets Krav. Og da nu Dagenes Følgen paa
hverandre er reguleret af Himmelens Bevægelse,
synes det ikke underligt, at man søgte at hente
sin Tidsinddeling fra Himmelen selv. De sig
periodisk gentagende Maanefaser frembød først
en Cyklus (s. d.), og herfra gik man over til en
større Periode ved enten at benytte som Enhed
for denne et bestemt Antal af disse
Maaneomløb ell. støtte sig til Aarstidernes stadige
Tilbagevenden. Men da Tiden fra en bestemt
Maanefase til den næste af samme Navn,
Maanens synodiske Omløb, er = 29,530588 Dage, og
det tropiske Aar = 365,242199 Dage, vil det ikke
være muligt at henføre et Tidsafsnit til begge
disse Enheder, thi de er ikke kommensurable.
Og da man i K. maa regne med et helt Antal
Dage, bliver man nødt til at nøjes med en
approksimativ Tilnærmelse, som imidlertid, efter
som Tiden skrider frem, ikke vil kunne
opretholdes. Man maa da ved enten at skyde ind ell.
skyde ud et bestemt Antal Dage søge at bringe
den opr. benyttede Approksimation i Stand
igen. Dette har de forsk. Folkeslag mere ell.
mindre fuldkomment opnaaet, hvad enten de
har holdt sig udelukkende til Maanen ell.
forlangt af deres Aar, at det skulde anvise
Aarstiderne samme Plads i Forhold til Aarets Beg.
Bruges Maanen alene, faar man et frit
Maaneaar; bringes Aaret til at følge saavel Maanen
som Solen, har man et bundet Maaneaar.
Lægges Solen alene til Grund, har man et
tropisk Solaar, naar Aarstiderne skal have saa
nogenlunde samme Afstand fra Nytaarsdagen,
og et siderisk Solaar, hvis et nyt Aar skal
begynde med en given Stilling af Solen mod en
bestemt Fiksstjerne. I det flg. vil man finde alle
disse Tidsafsnit benyttede.

Babylonierne havde efter Kugler et
bundet Maaneaar med 12 Maaneder og 7 faste
Skudmaaneder i 19 Aar. Maanederne havde
afvekslende 29 og 30 Dage. Længden af Aaret
sattes til 365,2612 Dage og den synodiske
Maaned = 29,53069 Dage, hvorved 19 Aar svarede
til 235 Maaneder. Men da Aaret blev regnet for
langt, vilde Aarstiderne gaa tilbage og komme
tidligere c. 1 Dag i noget over 100 Aar. Om
dette er blevet rettet, vides ikke. Døgnet er delt
efter Seksagesimalprincippet i 6 Afsnit, hvert
af disse, i 60 Dele og hver af disse igen i 60
Dele o. s. v.; af Menigmand blev Døgnet delt i
12 Timer, hver Del altsaa paa 2 Timer
(dobbelte Timer), men Varigheden afhang af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free