Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
110 hule Maaneder; herved blev Maanedens
gennemsnitlige Længde — 29,532 Dage og
Aarets 365,263 Dage. I denne Cyklus alternerede
ikke som i den ældste K. de fulde og hule
Maaneder regelmæssig. Meton opnaaede at skaffe
en Maaned, der stemmede meget nær med den
synodiske Maaned. Aaret blev derimod for langt
= 0,0208 Dag. Dette blev rettet af Kalippos,
330 f. Kr., der foreslog, at man i hver 4.
Meton’ske Cykel paa 6940 Dage skulde udelade 1
Dag. Maanedens gennemsnitlige Længde blev
derved 29,531 Dag, altaaa nøjagtig lig den
synodiske Maaned, og Aaret = 365,25 Dage.
Hipparch forbedrede denne Kalippos-Cyklus ved at
foreslaa, at man efter 4 X 76 Aar skulde
udelade 1 Dag, hvorved Maaneden blev = 29,5305
Dage og Aaret 365,2467 Dage. Om disse Cyklus
blev benyttede ell. ej, er man i Uvished om,
i alt Fald har Undersøgelser af Schmidt vist,
at det først var senere, at den Meton’ske Cyklus
blev benyttet. Hvilke Aar der i denne Periode
indeholdt Skudmaaneden, er endnu ikke bragt
paa det rene. Ideler, Unger, Mommsen og A.
Schmidt har hver sit Forslag. Med Grækernes
Overgang til den kristne Religion antog de
ogsaa den julianske K., og Aarets Nytaarsdag,
der i de ældste Tider var henlagt til
Vintersolhverv, i den Meton’ske og Kalippos’ske Periode
indtraf ved Sommersolhverv, synes at være
blevet sat til Efteraarsjævndøgn.
I Italien synes Aaret i de ældste Tider at
have været delt i 10 ulige lange Tidsafsnit
og at have været et raat Naturaar. Man finder
nemlig Efterretninger om, at Albaneserne o. a.
ital. Folkeslag havde Maaneder, der indeholdt
fra 16 til 36 Dage, hos Romerne skal disse
Maaneder i de tidligste Tider have varieret fra
20 til 35 Dage. At Romulus skal have indført et
Aar paa 304 Dage, fordelte paa 10 Maaneder,
hvoraf de 4: Marts, Maj, Juli og Oktbr havde
31 Dage, de øvrige 6, Apr., Juni, Aug., Septbr,
Novbr og Decbr havde 30 Dage, kan ikke
bevises, og det er højst usandsynligt, at det
overhovedet har eksisteret. Dette Aar er for
kunstigt opkonstrueret. Aaret begyndte med Marts
(Vaaren) og endte med Decbr; og naar undtages
de fire første Maanedsnavne, bar de øvrige
Nummerbetegnelse (Juli og Aug. hed i de
ældste Tider quintilis og sextilis). Hos enkelte
Forf. finder man Meddelelse om, at allerede
de første Romere skulde have haft et Aar paa
12 Maaneder, andre derimod beretter, at det
var Numa, som forandrede det oprindelige
Aar til et Maaneaar ved at opstille en
Cyklus paa 4 Aar med 1465 Dage. De to Aar
skal have haft 355 Dage, medens de to
andre 377 og 378 Dage. Aaret var delt i 12
Maaneder, idet Januar sattes foran Marts
og Febr efter Decbr. De 4 Maaneder, der
allerede havde 31 Dage, blev uforandrede,
derimod blev hver af de 6, der tidligere havde 30
Dage, formindsket med 1 Dag; ligeledes Jan., som
saaledes fik 29 Dage, medens Febr kun fik 28
Dage; denne Ordning blev indført, fordi
Romerne ansaa de ulige Tal for lykkeligere end
de lige Tal; deres Naboer foretrak derimod at
give Maanederne afvekslende 29 og 30 Dage.
Aaret begyndte med 1. Marts. Under
Decemvirerne 450 f. Kr. byttede Jan. og Febr Plads.
I Skudaar blev der indskudt 22 ell. 23 Dage,
og disse blev kilet ind mellem den gl. Fest
Terminalia, 23. Febr, og Regifugium, 24. Febr.
Med 23. Febr blev derved Febr afbrudt,
og der fulgte nu 22 ell. 23 Dage, hvorpaa kom
de resterende 5 Dage af Febr, hvorved Marts
fulgte umiddelbart efter Febr. Dette Tidsrum
paa 22 ell. 23 Dage fik et eget Navn,
Mercedonius. Ved denne 4 Aars Cyklus paa 1465 Dage
fik Aaret en gennemsnitlig Længde af 366 1/4
Dag og var altsaa 1 Dag for langt, hvorved
Aarstiderne ikke kom til at være fæstede til
Maanederne, men vandrede tilbage i Forhold
til disse. Efter 24 Aar var Fejlen steget til 24
Dage. Men at denne Fejl er blevet rettet igen
ved i en bestemt Cyklus at udelade de
overskydende Dage, kan ikke paavises. Der
nævnes en 20 Aars og en 24 Aars Cyklus, men
hvorledes disse er blevne benyttede, omtales
ikke. Og paa Cato’s og Cicero’s Tid var der ingen
Regel for, hvorledes Skudaar og alm. Aar
skulde følge paa hinanden. Præsterne,
K.-Forvalterne, bestemte, naar dette skulde finde Sted,
og derved kom Nytaarsdagen til at vandre
vilkaarlig, 52 f. Kr. var Nytaarsdag saaledes 4.
Decbr; 47 f. Kr. var den vandret tilbage til
14. Oktbr. Med andre Ord kom 80 Dage for
tidlig. Denne Vandring af Nytaarsdagen sætter
Cæsar en Stopper for. Da Aaret 47 f. Kr. var
80 Dage forud for Solen, og det rom. Aar som
et Maaneaar paa 355 Dage indeholdt 10 Dage
færre end Solaaret, maatte der i alt indskydes
90 Dage, for at Aarstiderne kunde faa deres
gl. Pladser i K. Disse 90 Dage blev nu fordelte
paa 3 Skudmaaneder, nemlig den ordinære,
med 23 Dage, der blev kilet ind i Febr, og 2
ekstraordinære, paa tilsammen 67 Dage,
mellem Novbr og Decbr. Aaret 46 kom derved til
at indeholde 455 Dage fordelte paa 15
Maaneder, og dette Overgangsaar, der med eet
Slag skulde bringe K. paa Fode igen, er kaldt
Forvirringens Aar (annus confusionis).
Ved Hjælp af Alexandrineren Sosigenes
forordnede nu Cæsar, at hvert 4. Aar skulde være
Skudaar med 366 Dage, de øvrige 3 Aar skulde
indeholde 365 Dage, Aarets
Gennemsnitslængde blev derved 365,25 Dage. Samtidig fik Jan.,
Aug. og Decbr ved Siden af de 4 før nævnte 31
Dage, de øvrige fik 30 undtagen Febr, som skulde
have 28 Dage, i Skudaar 29 Dage, idet
Skuddagen ligesom tidligere blev kilet ind mellem
23. og 24. Febr. 1. Jan. 45 begyndte denne ny
K., der fik Navnet den julianske efter
Cæsar, ligesom den gl. Maaned quintilis blev
kaldt efter ham Juli. Aaret 45 er at betragte
som Skudaar, idet man regner, at det begynder
med 1. Jan. I det flg. Aar blev Cæsar myrdet,
og K. kom atter i Præsternes Hænder, der
straks bragte Uorden ind igen ved at lade hvert
3. Aar være Skudaar, idet de forstod Cæsar’s
Regel som, at det løbende Aar skulde tælles
med, hvorved Aaret i Gennemsnit kom til at
indeholde 365 1/3 Dag. I Løbet af 36 Aar havde
de derfor indskudt 12 i St f. 9 Dage. Kejser
Augustus beordrede derfor, at man i de flg.
12 Aar ikke skulde have nogen Skuddag. Til
Minde om denne Forordning fik ogsaa Aug. sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
