Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 391 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra 22. Septbr 1792, Republikkens
Grundlæggelse, og havde 12 Maaneder, hver til 30 Dage;
hertil kom i sædvanlige Aar 5, i Skudaar 6
jours complémentaires ell. épagomènes for at
bringe det borgerlige Aar i Overensstemmelse
med Solaaret. Maanedernes Navne var flg.:

Efteraar	Vendémiaire	(Vinhøstens Tid)
	Brumaire	(Taage)
	Frimaire	(Rim)
Vinter	Nivôse	(Sne)
	Pluviôse	(Regn)
	Ventôse	(Vind)
Foraard	Germinal	(Frø)
	Floréal	(Blomst)
	Prairial	(Høhøst)
Sommer	Messidor	(Høst)
	Thermidor	(Varme)
	Fructidor	(Frugtens Modning).

Disse 12 Maanedsnavne var lavede af Fabre
d’Eglantine og havde Hentydning til Vejret og
Landbruget; de passer for Frankrig, men ikke
for andre Bredder. Hver Maaned var delt i 3
Dekader, hvis Dage var: Primidi, duodi, tridi,
quartidi, quintidi, sextidi, septidi, octidi, nonidi,
décadi; denne sidste var altid Festdag. I K.
afløstes Helgenernes Navne af Navne paa
Jordens Produkter, Landbrugsredskaber ved hver
décadi og Husdyr. Dagen begyndte ved
Midnat og havde 10 Timer à 100 Min. à 100 Sek.,
hvorved 1 Decimalsekund blev 0,844
Seksagesimalsekund. Denne K. havde to Hovedfejl. Den
første og vigtigste er den Regel, som var
foreskrevet for Skuddagene, som skulde afhænge af
Solens sande og ujævne Bevægelse, i St f. at
lade dem komme med bestemte fastsatte
Mellemrum. Følgen heraf blev den, at man ikke
vidste, uden at være Astronom, nøjagtig
Antallet af Dage, som hvert Aar skulde have, og
at man under visse Forhold vilde være i høj
Grad i Uvished om, naar Aaret skulde begynde,
hvis Efteraarsjævndøgn indtraf nær Midnat.
Dette vilde afhænge af, hvilke astronomiske
Tabeller man vilde benytte, og disse Tabeller
skifter stadig, efter som man lærer Solens
Bevægelse bedre at kende. Den anden Hovedfejl
var at henlægge Aaret til Efteraarsjævndøgn i
St f. det gængse Tidspunkt omkr. Aarets
korteste Dag.

Hos de ikke allerede nævnte Folk i Asien og
Afrika finder man, at de enten regner efter
Maaneaar som Siameserne — der bringer
deres fri Maaneaar i Overensstemmelse med
Solen ved hvert 3. Aar at skyde ind en Maaned
paa 30 Dage —, Papuaerne paa Ny-Guinea,
Kimbunda-Folket i Sydafrika (Benguela),
ell. at Aaret blev delt i 2 Dele hver med sine
Underafdelinger som hos Beboerne af
Sandwich-Øerne. De gl. Indbyggere paa Java
benyttede en K., der var baseret paa den
heliakiske Op- og Nedgang af Orion og paa
Længden af Skyggen ved Middag. Aaret begyndte
med Juli og deltes fra Juli til April i 10 Dele.
1633 indførtes det fri arab. Maaneaar.
Abessinierne følger Solen og har en K. i Lighed med
Ægypterne. Aaret har 12 Mdr à 30 Dage med 5
Skuddage i 3 Aar og 6 hvert 4. Aar. Disse 4
Aar har Navne efter Evangelisterne i Orden
Johannes, Matthæus, Marcus og Lucas.
Eskimoerne ved Point Barrow deler Aaret i 4
Aarstider med hver 3 Maaneder, der har
Navne efter deres Beskæftigelse, Dyr, Planter o.
s. v. Maaneden regnes efter Nymaane, og den
første har de ved første Nymaane efter
Tilfrysningen af Elson Bay.
Østkysteskimoerne paa Grønland regner efter det tændte
Ny, og deres første Maaned var i tidligere Dage
regnet fra det Ny, som kom nærmest efter den
korteste Dag, senere fra Altairs heliakiske
Opgang, hvilken finder Sted i Decbr.

Før Kristendommens Indførelse havde man
Norden en særegen K., der mulig var den
samme, som alle de germaniske Folk benyttede,
og som med enkelte Forandringer endnu
benyttes paa Island. Aaret var delt i 2
Halvaar, der begyndte med Vinterdag (14. Oktbr) og
Sommerdag (14. Apr.), og hvert var delt i 6
Maaneder. Men om disse Maaneder hver var
paa 30 Dage med 4 Øgenætter som paa Island,
ved man ikke, heller ikke, hvorledes man bragte
Aaret til at følge Solen. Uger finder man lidet
Spor af og heller ikke Ugedagene før i den
kristelige Tid. Fimt, som nævnes i de gl.
norske Love som en kortere Frist i Processen,
synes at stemme med Maaneder paa 30 Dage,
men kan ogsaa være uafhængig. Af
Maanedsnavnene er der i de gl. Love kun bevaret
Tvimaaned (5. Sommermaaned) og fra de nyere
Tider Jolemaaned, Torre og Gjø, (3., 4. og 5.
Vintermaaned), disse findes ogsaa i Sverige,
Danmark, Island og Færøerne. I den isl. K.
har Maanedsnavnene været ændrede. Snorre
Sturluson nævner dem i Edda saaledes: 1)
Gormánaðr, 2) Freráånaðr (nu Ylir), 3)
Hrútmánaðr (nu Mörsugr), 4) Thorri, 5) Gói, 6)
Einmánaðr, 7) Gaukmánaðr ok sáðtið, 8) Eggtið,
ok stekktid (nu Skerpla), 9) Sólmánaðr ok
Selmánaðr, 10) Heyannir, 11) Kornskurðarmánaðr
(nu Tvímánaðr), 12) Haustmánaðr. Islændernes
K. var baseret paa Ugen, Aaret indeholdt 364
Dage fordelte paa 12 Maaneder à 30 Dage, og
de tiloversblevne 4 Dage tilføjedes efter den
12. Maaned under Navn af Sumarauke (nu
benævnt Aukanætr). Aaret deltes i 2 Halvdele,
Misseri, nemlig Sommer og Vinter, den første
begyndte med Sommerdag, som altid indtraf
paa en Torsdag, en af Dagene 9.—15. Apr., den
anden med Vinterdag, som altid var en Lørdag
i Oktober. Hvert Halvaar deltes i 2 Kvartaler,
som kaldtes Maal, anden Halvdel af
Sommeren begyndte med Midsommer, som var en
Søndag i Juli, anden Halvdel af Vinteren med
Midvinter, som var en Fredag i Januar. Men da
Aaret kun indeholdt 364 Dage og altsaa var
for kort, blev det allerede i 10. Aarh. af
Thorstein Surtr bestemt, at man skulde hvert 7.
Aar indskyde en Uge, saaledes, at Sumarauke
i det Aar talte 11 Dage. Da Kristendommen
blev officielt vedtagen paa Altinget i Aar 1000,
varede det ikke længe, inden den julianske K.
blev indført og benyttet af Gejstligheden til
Beregningen af Festdagene. I det daglige Liv
beholdtes den gl. K., men med den Modifikation,
at man tog Hensyn til den julianske Skuddag,
ved at indskyde Tillægsugen 5 Gange i 28 Aar
i St f. 4 Gange. I en færøisk Lovbog fra c. 1320
er der bevaret et Kalendarium for Maanederne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>