Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalender - Kalendertegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maj til Decbr, med Tegninger for hver
Maaned af en Mand, som har i sin Haand et
Redskab svarende til Maanedens Gøremaal: som
for Juni en Spade, Juli en Lja, August en Sigd,
ell. udfører et for Maaneden bestemmende
Arbejde, September plukke Nødder, Oktober saa
Korn, November slagte Svin. For December er
der aftegnet en festklædt Mand med Kande i
den venstre og Fad i den højre Haand. I Maj
har Manden en Gøg i sin Haand.
Den kristelige K. indeholder Fortegnelse
over de kirkelige Fester, der enten er faste ell.
bevægelige. De faste indtræffer altid paa
samme Dag i Aaret, de bevægelige derimod varierer
fra det ene Aar til det andet, og deres Plads
afhænger af Paasken, der skal fejres paa
første Søndag efter den Fuldmaane, som indtræffer
paa ell. nærmest efter 21. Marts. Er
Fuldmaanedagen selv Søndag, bliver Paasken henlagt til
den næste Søndag. Denne saaledes bestemte
Fuldmaane kaldes Paaskefuldmaane ell.
Paaskegrænsen. Tidligst kan den indtræffe 21. Marts,
og er denne Dag Lørdag, vil 22. Marts være
Paaskedag; senest kan Paaskefuldmaanen
indtræffe 18. Apr., og hvis denne er Søndag, vil
først 25. Apr. være Paaskedag. 1. Paaskedag
vil saaledes være en af Dagene 22. Marts—25.
Apr. Paaskegrænsen bliver beregnet cyklisk og
ikke astronomisk. Til Grund er lagt den
Meton’ske Cyklus paa 19 Aar, og Aarets Nummer i
denne benævnes Gyldental. Da denne
Maanecyklus begynder med Aaret 1 e. Kr., vil
man for Aar før Kristus finde Aarets
Gyldental ved at trække 2 fra Aarstallet og dividere
med 19, hvorved Resten er Gyldentallet; for
Aar efter Kristus har man at lægge 1 til
Aarstallet og dividere med 19. Da nu 12 synodiske
Maaneder er omtr. 11 Dage kortere end
Solaaret, vil en bestemt Maanefase gennemsnitlig
komme 11 Dage tidligere det ene Aar end det
nærmest foregaaende. Er det saaledes
Nymaane 1. Jan. et bestemt Aar, vil man paa næste
Aar 1. Jan. allerede for 11 Dage siden have
haft Nymaane ɔ: Maanen vil Nytaarsdagen være
11 Dage gl. Denne Maanens Alder paa
Nytaarsdagen kaldes Epakter, og de skrider frem
med 11 for hvert Aar; bliver Tallet større end
30, trækkes dette fra, og Resten er Epakter;
dette vil i samme Cyklus finde St. 6 Gange;
efter den 19. Epakter trækker man 29 fra,
hvorved man kommer paa samme Tal, som man
gik ud fra. Er 1. Jan. Nymaanedagen, bliver
Aarets Epakter 30 ell. med samme Ret 0; alm.
betegnes dette med*. I den julianske K. har
man til Gyldentallet 1 Epakter 11; Epakter
svarende til et bestemt Aars Gyldental bliver
derved = Resten af 11g/30, hvor g er Aarets
Gyldental. Disse Epakter, benævnt de »julianske«,
benyttedes i den danske Almanak, men er ikke
anvendt til Datering. I Middelalderen blev kun
de Dionysiske ell. Bedanske Epakter brugt, og
de findes af Udtrykket : Resten af 11(g—1)/30,
hvor g er Aarets Gyldental. Da man 1582 sprang
10 Dage over, blev efter den ny Stil fra denne
Tid Epakter 10 mindre end efter den julianske
K. Men da 19 julianske Aar er henimod 1 1/2
Time længere end 235 Aar synodiske
Maaneder, saa vil efter 308,5 Aar denne Forskel have
summeret sig sammen til 1 Dag, som saaledes
Nymaane kommer tidligere end før. Epakterne
maa derved forøges med 1. Men da denne
Periode — Maanejævningen kaldet — ikke
kan begynde at virke midt i et Aar, ligesom
det vilde være mindre heldigt, at denne
Begyndelse skulde falde midt i et Sekulum, har
Lilius, der efter mindre nøjagtige Værdier bestemte
den til 312 1/2 Aar, forordnet, at man skal
benytte en 8-aarig Periode, 8 X 312 1/2 = 2500 Aar,
paa den Maade, at Maanejævningen regnes at
indtræde 7 Gange hver 300 Aar, den 8. Gang
efter 400 Aars Forløb. 1800 indtraf dette for
første Gang. Efter 9300 Aar ell. efter 30
Maanejævninger vil Epakter saaledes have vandret
Rækken rundt og vende tilbage i samme
Orden. Dette vilde være Tilfældet, hvis der ikke
optraadte en anden »Perturbation«, som
forrykker Forholdet. Da nemlig det gregorianske
Aar for hver udeladt Sekularskuddag rykker 1
Dag tilbage i det julianske — Soljævning
—, kommer Nymaane paa disse Aar 1
gregoriansk Datum senere end før, Aarets Epakter
vil derved blive formindsket med 1. Indtræffer
derfor Maane- og Soljævning samtidig, som i
Aarene 1800 og 2100, ell. ingen af disse gør sig
gældende, som i Aarene 1600 og 2000, bliver
Epakterne uforandrede. Indtræffer
Maanejævningen alene, bliver Epakterne at forøge med 1
Dag som i Aaret 2400; gør Soljævningen alene
sig gældende, som i 1700 og 1900, bliver
Epakterne at formindske med 1. Efter dette vil man
have flg. Tabel:
| De bedanske Epakter. | |||||||||||||||||||
| Gyldental | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| Epakter | * | 11 | 22 | 3 | 14 | 25 | 6 | 17 | 28 | 9 | 20 | 1 | 12 | 23 | 4 | 15 | 26 | 7 | 18 |
| De gregorianske Epakter 1900—2199. | |||||||||||||||||||
| Gyldental | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| Epakter | 29 | 10 | 21 | 2 | 13 | 24 | 5 | 16 | 27 | 8 | 19 | * | 11 | 22 | 3 | 14 | 25 | 6 | 17 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
