Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaliumferrocyanid - Kaliumfluorid - Kaliumguldcyanid - Kaliumguldcyanur - Kaliumhydrat - Kaliumhydrosulfid - Kaliumhydroxyd - Kaliumhypermanganat - Kaliumhyperoxyd - Kaliumhypoklorit - Kaliumjerncyanid - Kaliumjerncyanyre - Kaliumjodid - Kaliumjodidsalve - Kaliumkarbonat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med læsket Kalk, hvorved det uopløselige
Berlinerblaat, Ferriferrocyauid omdannes til
uopløseligt Ferrihydroxyd og det opløselige
Kalciumferrocyanid, der saa udtrækkes med Vand.
Denne Opløsning fældes med Kaliumklorid,
herved dannes Kaliumkalciumferrocyanid, K2CaFe
(CN)6, der er tungtopløseligt og derfor
krystalliserer ud. Dette behandles med Kaliumkarbonat,
herved dannes Kalciumkarbonat og K., der
udtrækkes med Vand. Opløsningen filtreres og
inddampes til Krystallisation, og K.
udkrystalliserer i store gule Krystaller, der er letopløselige
i varmt, men temmelig tungtopløselige i koldt
Vand. Ved alm. Temp. 25 Dele i 100 Dele Vand,
ved 100° 150 Dele i 100 Dele Vand. Ved Ophedr
ning til 100° taber K. sit Krystalvand. K. er
ikke giftigt. — K. giver i Modsætning til
Kaliumferricyanid blaat Bundfald, Berlinerblaat med
Ferrisalte; med Ferrosalte faas et hvidt
Bundfald, der af Luftens Ilt hurtig iltes til
Berlinerblaat, og da Ferrosalte næsten altid indeholder
lidt Ferrisalt, faas Bundfaldet kun ved særlige
Foranstaltninger helt hvidt. K. giver Bundfald
med Salte af de fleste tunge Metaller. Ved
Smeltning af det afvandede Salt dannes
Kaliumcyanid. K. sønderdeles under Udvikling af
Cyanbrinte ved Opvarmning med fortyndet
Svovlsyre. Rystes en koncentreret Opløsning af
K. med koncentreret Saltsyre og Æter, frigøres
Ferrocyanbrinten, H4Fe(CN)6, og
danner med Æteren en Forbindelse, der udskilles
som et hvidt Pulver; ved Tørring afgiver dette
Æter, og man faar den rene Ferrocyanbrinte.
Denne holder sig godt i ren og tør Tilstand, men
omdannes, naar den er fugtig, til Berlinerblaat.
Det er en stærk Syre, der er letopløselig i Vand
og Vinaand. — K. er Udgangsmaterialet for
Fremstilling af andre Cyanforbindelser, saaledes
Kaliumferricyanid, Berlinerblaat o. a. og finder
Anvendelse ved Fremstilling af Sprængstoffer og
til Staalhærdning.
M. M-r.
Kaliumfluorid, Fluorkalium, KF,
fremstilles ved Opløsning af Kaliumkarbonat i
fortyndet Flussyre og krystalliserer ved alm. Temp.
med 2 Moleculer Vand, men over 35° vandfrit i
Terninger. Det er letopløseligt i Vand;
Opløsningen angriber Glas. Med Fluorbrinte danner
det surt Fluorkalium, HKF2 ell. maaske
H3K3F6, som ved Ophedning giver K. og vandfri
Fluorbrinte.
(O. C.). M. M-r.
Kaliumguldcyanid, se
Kaliumauricyanid.
Kaliumguldcyanur, se
Kaliumaurocyanid.
Kaliumhydrat, d. s. s. Kaliumhydroxyd.
Kaliumhydrosulfid, se Kaliumsulfid.
Kaliumhydroxyd, »Kaliumhydrat«,
Kalihydrat, kaustisk Kali, Ætskali,
KOH. Dannes ved Indvirkning af Kalium paa
Vand. Fremstilles ved Opvarmning af en
fortyndet Kaliumkarbonatopløsning med læsket
Kalk i en Jerngryde, indtil en udtaget Prøve af
Opløsningen ikke bruser med Syre, K2CO3+Ca
(OH)2=CaCO3+2KOH. Den klare Opløsning af
K. trækkes af fra Bundfaldet af
Kalciumkarbonat. Opløsningen af K. kaldes Kalilud, og heraf
vindes rent K, ved Inddampning til Tørhed i
forsølvede Kobberkar, da K. angriber Glas og
Porcelæn. Inddampningsresten smeltes og
støbes i Stænger ell. slaas i Brokker. Nu faas K.
næsten udelukkende ved Elektrolyse af
Kaliumklorid i vandig Opløsning paa ganske de samme
Metoder som Natriumhydroxyd. — K. er
overordentlig letopløseligt og indsuger Fugtighed og
Kulsyre fra Luften, idet det derved flyder hen.
K. er en stærk Base, d. v. s. er i vandig
Opløsning stærkt dissocieret til Kaliumioner og
Hydroxylioner; den uddriver de fleste andre Baser
af deres Salte. K. angriber mange organiske
Stoffer, virker saaledes stærkt ætsende paa
Huden, og Kalilud forsæber Fedtstoffer og kan
ikke filtreres gennem Papir. K. benyttes i stor
Mængde i Sæbefabrikationen og til Fremstilling
af Oxalsyre.
M. M-r.
Kaliumhypermanganat, se
Kaliumpermanganat.
Kaliumhyperoxyd, se Kaliumperoxyd.
Kaliumhypoklorit, se Klornatron.
Kaliumjerncyanid, d. s. s.
Kaliumferricyanid.
Kaliumjerncyanyre, d. s. s.
Kaliumferrocyanid.
Kaliumjodid, Jodkalium, KJ, fremstilles
ved at lade Jod virke paa Kalilud, inddampe
Opløsningen til Tørhed og gløde, opløse
Glødningsresten i Vand og inddampe til
Krystallisation. Fremstilles ogsaa ved Indvirkning af
Kaliumkarbonat paa Ferrojodid, hvorved dannes
letopløseligt K. og uopløseligt Ferrokarbonat.
K. faas i hvide Krystaller, der er meget
letopløselige i Vand. 100 g Vand opløser ved 0°
127 g K. og ved 120°, den mættede Opløsnings
Kogepunkt, 220 g K. K. er noget opløselig i
Vinaand. Opløsningen af K. i Vand kan opløse
store Mængder Jod, idet den derved farves
mørkebrun; der dannes i Opløsningen Stoffet
KJ3, der er ioniseret i K+Ioner og J3÷Ioner;
en saadan Opløsning afgiver let Jod til Stoffer,
der kan optage det. K.-Opløsningen i Vand
opløser ogsaa Merkuri- og Sølvjodid til komplekse
Forbindelser. Ved Indvirkning af
Iltningsmidler Klor, Brom, Salpetersyre paa K. frigøres
Jod, og i sur Opløsning virker Lyset spaltende,
saa at Opløsningen farves gul. — K. anvendes
i Medicinen og i Fotografien.
M. M-r.
Kaliumjodidsalve, Jodkaliumsalve,
Fedtstof og Kaliumjodid sammenrevet;
anvendes i Medicinen mod Syfilis, Kirtel- og
Hudsygdomme, idet Kaliumjodid let optages i
Organismen gennem Slimhinderne og udskilles
med Urinen.
M. M-r.
Kaliumkarbonat, kulsurt Kali,
Potaske, K2CO3. Kan vindes af Planteaske, idet
Kaliumsaltene i Planterne ved Forbrændingen
omdannes til Karbonat, dette kan da udludes
med Vand. Ved Inddampning og Glødning faas
da raa Potaske, der da renses. Da det kun er
ringe Mængder K., der faas af Træ, kan
Metoden kun betale sig i meget skovrige Egne med
daarlige Transportforhold, og den vil snart gaa
helt af Brug. — K. vindes i størst Mængde af
Roesukkermelasse, der indeholder mange
Kalisalte, idet Roerne optager store Mængder Kali
fra Jorden. Melassen forgæres først til Alkohol,
og denne afdestilleres. Destillationsresten,
Bærmen, inddampes, og Inddampningsresten glødes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
