- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaliumkarbonat - Kaliumklorat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Flammeovne, derved brænder de organiske
Stoffer bort, og Kalium findes i Glødningsresten
som Karbonat. Glødningsresten males og
udludes med Vand, og den vandige Opløsning
inddampes til Krystallisation ell. til Tørhed. — K.
faas ogsaa fra Uldvaskerierne, idet Sveden, der
sidder i Faareulden, indeholder betydelige
Mængder Kaliumsalte af organiske Syrer. Ved
Inddampning af Vaskevandet og Glødning faas
K. Af 5000 kg Uld kan saaledes vindes c. 150 kg
raa Potaske med 78—79 % K. Store Mængder
K. fremstilles af Kaliumklorid fra Stassfurth.
Ved Engel’s Metode sætter man krystallinsk
Magniumkarbonat til en Kaliumkloridopløsning
og leder Kuldioxyd til under Tryk; derved
udfældes et Dobbelsalt,
Kaliummagniumkarbonat, KHMg(CO3)2,4H2O, medens det
samtidig dannede Magniumklorid gaar i
Opløsning. Bundfaldet udvaskes med en Opløsning af
Magniumkarbonat i kulsyreholdigt Vand for at
befri det for Magniumklorid og behandles
derpaa med Vand under Tryk ved 120°, hvorved
det spaltes til Magniumkarbonat, der forbliver
uopløst, og K., der gaar i Opløsning, samt til
Kuldioxyd og Vand, 2KHMg(CO3)2=K2CO3+Mg
CO3+CO2+H2O. Opløsningen af K. inddampes da
til Tørhed, og Inddampningsresten glødes. K.
kan ogsaa vindes af Kaliumklorid, idet dette
først omdannes til Kaliumsulfat ved Behandling
med koncentreret Svovlsyre, idet den samtidig
dannede Klorbrinte ledes til Vand, saa der faas
Saltsyre. Kaliumsulfat glødes da med
Kalciumkarbonat og Kul, hvorved dannes K. og
Kalciumsulfid, og K. udludes da af Smeltemassen med
Vand, men denne Leblanc’s Metode
anvendes ikke mere, da den er for dyr. Kemisk
rent K. kan faas ved Glødning af ren Vinsten,
surt Kaliumtartrat, og Udludning af
Glødningsresten med Vand ell. ved Glødning af
Kaliumbikarbonat. — K. gaar i Handelen i mere ell.
mindre ren Tilstand, de mindre rene Produkter
benævnes Potaske, de er mere ell. mindre
farvede af Urenheder: grønlige af
Kaliummanganat, mørke af Kulstøv, rødlige af Ferrioxyd
o. s. v. og med et forsk. Indhold af K. Det rene
K. er et hvidt kornet Pulver, der suger
Fugtighed fra Luften og flyder hen. Det smelter ved
c. 880°. 100 g Vand opløser ved 0° 83 g K. og
ved 135°, den mættede Opløsnings Kogepunkt,
200 g K. Ved Afkøling af en varm mættet
Opløsning udkrystalliserer monokline Krystaller af
Sammensætningen 2K2C03,3H2O. Den vandige
Opløsning reagerer p. Gr. a. Hydrolyse stærkt
alkalisk. Ledes Kuldioxyd til en koncentreret
Opløsning af K., udfældes det tungtopløselige
Kaliumbikarbonat, tvekulsurt Kali, KH
CO3, krystallinsk. Dette er opløseligt i 3—4 Dele
Vand; Opløsningen reagerer p. Gr. a.
Hydrolyse svagt alkalisk, og koges den, bortgaar der
Kuldioxyd og dannes K. Ogsaa ved Ophedning
i tør Tilstand spaltes Kaliumbikarbonat til K.,
Kuldioxyd og Vand. Anvendes i Medicinen. K.
anvendes til Fremstilling af Glas,
Kaliumkromat, Kaliumferro- og Kaliumferricyanid,
Kaliumcyanid, Kaliumbromid og -jodid; og til blød
Sæbe.
M. M-r.

Kaliumklorat, klorsurt Kali, KClO3,
dannes, naar man leder Klor til en varm
koncentreret Opløsning af Kaliumhydroxyd,
6KOH + 3Cl2 = 5KCl + KClO3 + 3H2O. Ved
Afkøling udkrystalliserer det
tungtopløselige K., mens Kaliumkloridet bliver i
Opløsning. Man fremstillede det tidligere ved
at lede Klor til Kalciumhydroxyd,
Kalkmælk, ved 40—50°, hvorved der blev dannet
Kalciumklorid og Kalciumklorat analogt med
Ovenstaaende Ligning. Opløsningen blev filtreret,
og derpaa blev der tilsat en mættet Opløsning
af Kaliumklorid, hvorved det tungtopløselige K.
udkrystalliserede og blev renset ved
Omkrystallisation. Nutildags faas K. ved
Elektrolyse. Man elektrolyserer en mættet svagt sur
Opløsning af Kaliumklorid med Netelektroder
af Platiniridium under samtidig Omrøring af
Opløsningen, Kaliumkloridet er i vandig
Opløsning ioniseret i Kaliumioner K+ og Klorioner
Cl÷. Ved Strømmens Gang gennem
Opløsningen vil den positivt ladede Kaliumion gaa til
den negative Pol Katoden og her blive afladet,
men idet den aflades og bliver til metallisk
Kalium, reagerer dette øjeblikkelig med Vandet
under Dannelse af Kaliumhydroxyd, der ved
Omrøringen føres ud i Opløsningen, og Brint,
der gaar bort og opsamles. Den negative
Klorion vil af Strømmen føres til den positive Pol,
Anoden, og her afgive sin Ladning, idet den
saa bliver til Klor, der ved Omrøringen føres ud
i Opløsningen og der reagerer med
Kaliumhydroxydet til Kaliumklorid og Kaliumhypoklorit,
2KOH+Cl2=KCl+KClO. Samtidig vil ogsaa
Opløsningens Vand, der er delvis ioniseret i
Brintioner H+ og Hydroxylioner HO÷,
deltage i Strømtransporten, idet Brintionerne
gaar til den negative Pol, aflades, gaar bort i
Luftform og opsamles, mens Hydroxylionerne
gaar til den positive Pol og aflades, og idet
Afladningen finder Sted, reagerer to
Hydroxylgrupper sammen under Dannelse af Vand og
Ilt, 2HO=H2O+0. Ved Strømmens Gang
gennem Opløsningen bliver denne, da den yder
Modstand, varmet op til c. 70°, og ved denne
Temp. vil den dannede Ilt reagere med det
dannede Kaliumhypoklorit til K., KC10+20=
KClO3. Det synlige Resultat af Elektrolysen er
da Brint ved den negative Pol og K. ved den
positive, og Bruttoprocessen for Elektrolysen
bliver da KCl+3H2O=KClO3+3H2. — K. vil
allerede under Elektrolysen begynde at udskille
sig, men Hovedmængden faas, naar den
færdigelektrolyserede Opløsning tappes af og afkøles.
Moderluden, der jo indeholder store Mængder
Kaliumklorid, mættes igen med Kaliumklorid og
gaar tilbage i Elektrolysekarrene. — K.
krystalliserer i farveløse Tavler, der er
tungtopløselige i Vand ved alm. Temp.; 100 g Vand
opløser 6 g K. Det smelter ved 359°, og ved lidt
højere Temp. afgiver det Ilt og omdannes til
en Blanding af Kaliumklorid og
Kaliumperklorat, kloroversurt Kali, KClO4,2KClO3=KCl
+KClO4+O2. Ved stærkere Opvarmning
spaltes ogsaa Kaliumperklorat til Kaliumklorid og
Ilt. Kaliumperklorat opstaar ogsaa ved
Elektrolyse af Kaliumklorid, naar Opløsningen i St f. at
være mættet med Kaliumklorid indeholder
under 5 % og under Elektrolysen holdes afkølet
til lav Temp. (se videre Klorsyre). — K. er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free