Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 409 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaliumnitrat - Kaliumnitrit - Kaliumoverilte - Kaliumoxalat - Kaliumoxyd - Kaliumoxydhydrat - Kaliumpentasulfid - Kaliumperklorat - Kaliumpermanganat - Kaliumperoxyd - Kaliumpikrat - Kaliumplatinklorid - Kaliumpyrosulfat - Kaliumrhodanid - Kaliumsalte - Kaliumsiliciumfluorid - Kaliumsilikat - Kaliumsulfat - Kaliumsulfhydrat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilstand farveløse, søjleformede, stribede, ofte
hule Krystaller med en skarp saltagtig Smag.
Ved 0° opløser 100 g Vand 13 g K., og ved 100°
247 g K. K. smelter ved 339° til en tynd
Vædske, der ved yderligere Opvarmning afgiver Ilt
og omdannes til Kaliumnitrit (s. d.). Denne
Evne til ved høje Temperaturer let at afgive
Ilt gør K. til et vigtigt Iltningsmiddel. Det
benyttes til Krudt o. a. Sprængstoffer, i Medicinen
og til Konservering af Kød.
M. M-r.

Kaliumnitrit, salpetersyrligt Kali,
KNO₂, faas af Kaliumnitrat ved Smeltning med
Metaller især Bly, der da iltes til Blyoxyd. K.
udtrækkes af Smeltemassen med Vand og faas
ved Inddampning af Opløsningen til
Krystallisation som Krystaller af Sammensætningen 2KN
O₂, H₂O; disse er meget letopløselige i Vand og
flyder hen i Luften. K. benyttes meget i den
kemiske Industri, i Farverier, ved Fremstilling
af mangfoldige Tjærefarvestoffer o. a.
Produkter af den organiske Storindustri. Med
Koboltnitrit danner det en Forbindelse,
Kaliumkoboltinitrit, et gult i Vand uopløseligt
Stof, der under Navn af Indiskgult bruges
i Kunstmaleriet.
M. M-r.

Kaliumoverilte, se Kaliumperoxyd.

Kaliumoxalat, se Oxalsyre.

Kaliumoxyd, Kaliumilte, K₂O, faas ved
Opvarmning af Kaliumnitrat med metallisk
Kalium, 2KNO₃+10K=6K₃O+N2, ell. ved Glødning
af Kaliumperoxyd med metallisk Kalium, begge
Processer uden Luftens Adgang. Det er et hvidt
Stof, der absorberer Luftens Ilt under Dannelse
af Kaliumperoxyd. Med Vand giver det
Kaliumhydroxyd.
M. M-r.

Kaliumoxydhydrat, d. s. s.
Kaliumhydroxyd.

Kaliumpentasulfid, se Kaliumsulfid.

Kaliumperklorat, se Kaliumklorat.

Kaliumpermanganat,
Kaliumhypermanganat, manganoversurt Kali,
hypermangansurt Kali, Kamæleon,
KMnO₄, Kaliumsaltet af Manganoversyre (s. d.).
Det fremstilles ved elektrolytisk Iltning af ell.
ved at lede Klor til en Opløsning af
Kaliummanganat (s. d.), indtil den grønne Farve er
omdannet til en rødviolet, der er K.’s Farve i
Opløsning, 2K₂MnO₄+Cl₂=2KCl+2KMnO₄. Ved
Inddampning af Opløsningen faas K. i næsten sorte
metalglinsende Krystaller, der renses ved
Omkrystallisation. K. opløses ved alm. Temp. i 12
Dele Vand til en rødviolet Opløsning, der
virker stærkt iltende og derfor anvendes til
Blegning og Desinfektion. Foregaar Iltningen i sur
Vædske, reduceres K. til Manganosalt, der er
næsten farveløst og letopløseligt; er Vædsken
derimod basisk, reduceres K. til Manganoverilte,
der udfældes. K. kan p. Gr. a. sin iltende
Virkning ikke filt. gennem Filtrerpapir. K.
anvendes som Iltningsmiddel i den kem. Teknik.
M. M-r.

Kaliumperoxyd, Kaliumhyperoxyd,
Kaliumdioxyd, Kaliumoverilte, K
O₂, dannes ved Forbrænding af Kalium i tør
Luft ell. Ilt; det er en gul Masse, der med Vand
giver Kaliumhydroxyd, Brintoverilte og Ilt, og
med Syrer Kaliumsalt, Brintoverilte og Ilt.
M. M-r.

Kaliumpikrat, se Pikrinsyre.

Kaliumplatinklorid, se Platinklorid.

Kaliumpyrosulfat, se Kaliumbisulfat.

Kaliumrhodanid, se Rhodanbrinte.

Kaliumsalte, Kalisalte, Forbindelser,
der er afledede af de forsk. Syrer, derved at
disses Brint er blevet erstattet med Kalium. K.
er farveløse, naar den Syre, de indeholder,
ikke er farvet; de er paa enkelte Undtagelser
nær let opløselige i Vand; med
Brintplatinklorid giver de i Modsætning til Natriumsaltene
et gult krystallinsk Bundfald af
Kaliumplatinklorid; de meddeler den farveløse Vinaand-
ell. Gasflamme en violet Farve. De enkelte K.
omtales hver for sig. — Om de naturlig
fore-kommende K., der anvendes som
Gødningsmiddel, se Stassfurtersalte.
(O. C.). M. M-r.

Kaliumsiliciumfluorid, se Siliciumfluorid.

Kaliumsilikat, kiselsurt Kali,
Kalivandglas, K₂SiO₃. Kan fremstilles ved
Smeltning af enten Kaliumkarbonat ell. Kaliumsulfat
med Kvarts, rent Sand, Flint ell. Infusoriejord;
herved uddriver det selv ved den stærkeste
Glødning ikke flygtige Kiselsyreanhydrid,
Kulsyre- ell. Svovlsyreanhydrid af det anvendte
Salt, og man faar en hvid ell. svagt brunlig
Smeltemasse af K. K. kan ogsaa fremstilles i
Opløsning ved at koge Flint ell. Infusoriejord
med Kaliumhydroxyd; med Flint maa
Kogningen ske under Tryk. Det ved Glødning
fremstillede K. er selv i pulveriseret Tilstand længe om
at opløses i Vand, man koger det derfor ofte
under Tryk med Vand. En Opløsning af K. i
Vand reagerer p. Gr. a. Hydrolyse alkalisk.
Den sønderdeles let af Syrer, idet der da
udskilles Kiselsyre i geléagtig Form, saa at hele
Opløsningen kan stivne. Denne Sønderdeling
finder endog Sted ved Luftens Kulsyre, hvorfor
K. maa opbevares i tæt lukkede Beholdere.
Vandglasopløsninger bruges til Imprægnering af
Træ og Tøj for at gøre det mindre
letantændeligt, til Imprægnering af Sand- og Kalksten for
at gøre dem tættere, til Maling paa Mure, til
Fresko, i Farveriet, til Ægkonservering og som
Fyldstof i Sæber.
M. M-r.

Kaliumsulfat, svovlsurt Kali, K₂SO₄,
findes i Naturen i fl. Dobbelsalte, f. Eks.
sammen med Natriumsulfat som Glaserit paa
Sicilien, med Magniumsulfat som Schønit i
Stassfurthersaltene og med Aluminiumsulfat
som Alun og Alunit. Det blev tidligere
fremstillet ved Indvirkning af Svovlsyre paa
Kaliumklorid i Varmen, hvorved man fik K. og
Klorbrinte; nu fremstilles det næsten udelukkende
ved Omsætning mellem Kaliumklorid og
Magniumsulfat i vandig Opløsning; herved opstaar
som Mellemprodukt
Kaliummagniumsulfat efter Ligningen 2KCl+2MgSO₄K₂SO₄, MgSO₄
+MgCl₂. Behandles nu en mættet Opløsning af
Kaliummagniumsulfat med et
Overskud af Kaliumklorid under Omrøring og
Opvarmning, udfældes K., medens Magniumklorid
bliver i Opløsning. Det fældede K. renses da
ved Omkrystallisation. K. krystalliserer i
farveløse haarde, gennemsigtige Krystaller, der
smelter ved 1080°. 100 g Vand opløser ved 0° 8,5
g K. og ved 100° 26 g K. K. bruges til
Fremstilling af Alun og Glas og i uren Tilstand til
Gødning.
M. M-r.

Kaliumsulfhydrat, se Kaliumsulfid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>