Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalk (Kalciumoxyd) - Kalk (By) - Kalk (Bæger) - Kalkalger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aabninger tilføres Brændselet.
Forbrændingsprodukterne gaar fra 6 gennem 7 o. s. v. til 12,
der er afspærret fra 13, og herfra gennem r12
til Skorstenen, saaledes at de i Kamrene 7—12
stablede Kalksten forvarmes. Den til
Forbrændingen nødvendige Luft kommer ind gennem
1, hvis Aabning T er fri, afkøler den i
Kanirene 1—5 værende, færdigbrændte K. og
forvarmes derved selv. Kammeret 14 tømmes, og
13 fyldes med Raamateriale. Naar K. i 6 er
færdigbrændt, f. Eks. efter 12 Timers Forløb,
begynder man at fyre i 7, aflukker 13 fra 14,
aabner mellem 12 og 13, lukker r12, aabner r13
og nedriver den Mur, som lukker for 2’s
Aabning T. Kammeret 1 tømmes, og 14 fyldes o. s.
fr. De paa Fig. 4 viste saakaldte
»Smøgekanaler« S og S1 har kun Bet. ved Ovnens Brug i
Lervareindustrien, hvor man benytter dem til
at trække noget varm Luft fra et af de varme
Kamre ind gennem det Kammer, i hvilket de
raa Sten ell. Rør er indsatte, for at bevirke en
langsom, men fuldstændig Udtørring af disse
(for at forhindre Dannelsen af Revner), inden
Kammeret skydes ind i Driften paa sædvanlig
Maade. En fortrinlig Nyttevirkning opnaas
ogsaa ved Dietzsch’ Ovn, der er vist i lodret Snit
i Fig. 6. Kalkstenen indføres foroven ved f og
forvarmes i den lodrette Skakt A af
Forbrændingsprodukterne; i den vandrette Del B
indføres Brændsel gennem Aabningen e, saaledes
at den egl. Brænding finder St. ved C. Ved D
afkøles den færdigbrændte K. og trækkes med
bestemte Mellemrum ud ved R. Den paa
Tegningen viste Ovn er indrettet til Opsamling af
den dannede Kulsyre, der suges bort ved g.
En saadan Anordning benyttes f. Eks. i
Sukkerfabrikkerne, ved Fremstillingen af flydende
Kulsyre og i Ammoniaksodafabrikkerne. Ved
for stærk Brænding, navnlig af meget lerholdig
Kalksten, bliver K. let dødbrændt, ɔ: den
sintrer sammen under delvis Dannelse af
Kalciumsilikat og kan ikke læskes fuldstændig,
saaledes at den bliver ubrugelig til almindelig
Mørtel.
K. anvendes ved Fremstillingen af Soda, Jern
og Sukker, til Desinfektion, til Afhaaring af
Huder i Garveriet, til Bygning af Bomuldsgarn,
som Gødning m. m., men den langt overvejende
Mængde bruges til Kalkmørtel. Til dette
Brug bliver den først læsket (se ovf.),
hvorefter den bedst henligger længere Tid i en i
Jorden gravet »Kalkkule«; her bliver
Læskningen fuldstændig, der danner sig en stiv Dej,
i hvilken Luftens Kulsyre ikke kan trænge ind,
og mulig tilstedeværende opløselige Salte siver
ned i Jorden. Til Brug blandes 1 Rumfang af
denne Dej med 3 Rumfang Sand ell. med noget
mindre, naar K. er mager, ɔ: fremstillet af
urent ler- ell. magnesiaholdigt Raamateriale.
Sandet skal være sigtet, frit for Støv,
skarpkantet og ikke for groft; et Indhold af
forvitrede Silikater befordrer Hærdningen. Til
denne Blanding af K. og Sand sættes Vand,
helst blødt, til Mørtelen faar en passende
Konsistens, og Murstenene dyppes i Vand for ikke
at suge alt Vandet Ud af Mørtelen. Under
dennes Hærdning kan adskilles to Stadier, nemlig
først den saakaldte Afbinding, idet den
bliver fast p. Gr. a. Blandingens Indtørring, og
derpaa, den egl. Hærdning, idet Mørtelen
bliver stenhaard, idet K. optager Kulsyre af
Luften og omdannes til Kalciumkarbonat under
samtidig Afgivelse af sit Hydratvand. Sandet
tjener kun til at lette Kulsyrens Indtrængen og
til at forhindre Svind og Dannelsen af Revner,
som let fremkommer i den rene K. Den
fuldstændige Omdannelse af K. til Karbonat fordrer
i tykke Mure meget lange Tidsrum; man har
saaledes i det indre af en 300 Aar gl Mur
fundet Mørtel, der næppe havde optaget
Halvdelen af den Kulsyremængde, som den kunde,
og i det indre af en 150 Aar gl Mur fandtes
Mørtelen endnu ganske frisk og blød.
K. M.
Kalk, By i preuss. Rhinprovinsen, 3 km Ø. f.
Köln, med hvilken By K. er forbunden ved
elektrisk Sporvej, er Jernbaneknudepunkt og har
betydelig Jernindustri, Maskinfabrikation og
kemiske Fabrikker. K. blev Købstad 1881. 1910
forenedes K. med Staden Köln. Bydelen Köln-K.
har (1910) 27657 Indb.
G. Ht.
Kalk (lat. calix) bruges i det bibelske og
liturgiske Sprog som Betegnelse for det Bæger,
hvori Vinen ved Nadverens Sakramente rækkes
Altergæsterne (efter Matth. 26, 42 i overført
Bet. = Lidelse). Inden det i den kat. Kirke blev
alm., at kun Præsten nød den indviede Vin, var
der ofte to K., en mindre hvori Vinen indviedes,
og en større, der blev rakt Altergæsterne.
Tidlig blev K. et Felt for den kristelige Kunst.
Formerne er forskellige efter den forskellige
Kunststil (man har romanske og gotiske K.) og
efter det forsk. Behov (i protestantiske Lande
er de større). I den rom.-kat. Kirke bliver K.,
før den tages i Brug, højtidelig indviet, hvilken
Indvielse kun maa foretages af en Biskop. I den
danske Kirke: er det nu bleven alm., at der for
hver af Alter gæsterne findes et lille Bæger,
hvori Præsten hælder Vinen fra Hovedkalken.
L. M.
Kalkalger kaldes de Alger (se Alger), hvis
Løv indeholder kulsur Kalk i større Mængde,
saaledes at de er haarde og stenagtige. Der
findes K. bl. blaagrønne Alger (s. d.), bl.
Grønalger (se Alger, S. 496), især Gruppen
Siphonales (Slægten Halimeda o. a.), og navnlig
bl. Rødalger, hvor Fam. Corallinaceæ
udelukkende bestaar af K. (se Alger, S. 497); de
sidste kaldes undertiden Koralalger. Bl. disse
kan nævnes Slægten Corallina med buskformet,
fintgrenet Løv, Slægten Lithothamnium, hvis
Løv kan veksle i Form fra koralformet grenet
til skorpeformet, og Slægten Melobesia, hvis
smaa skorpeformede Legemer hyppigst sidder
som Overtræk paa andre Havplanter. I øvrigt
er K. ellers i Reglen fæstede paa Sten ell.
danner skorpeformede Overtræk paa disse.
K. findes i Havet (de kalkinkrusterede
Blaagrønalger i Ferskvand) fra øverste Vandmærke
og ned til den største Dybde, hvortil Alger gaar
ned. De kan til Tider være til Stede i store
Mængder, og p. Gr. a. deres uforgængelige
Kalkskelet bidrager de ofte i væsentlig Grad til
Dannelsen af kalkholdige Bundaflejringer paa
lavt Vand. De kendes ogsaa i fossil Tilstand.
C. H. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
