Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalktuf - Kalkulation - kalkulatorisk Bevilling - Kalkuld - kalkulere - Kalkun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kildevand og opstaar fortrinsvis paa
Skraaninger, hvor kalkholdige Væld breder sig ud over
Vegetationen og derved i høj Grad udsættes for
Luftens Paavirkning. P. Gr. a. sine talrige
Hulheder er K. meget let, den er dertil overmaade
let at bearbejde og har af disse Grunde i
ældre Tid jævnlig været anvendt til
Bygningssten, saaledes i mange Kirker; til
Kalkbrsending og til Jordforbedring finder den endnu
enkelte Steder Anvendelse. I Danmark og
Skaane forekommer K. paa en Mængde Steder,
saaledes ved Benestad (N. f. Ystad), ved
Maglekilde og Vintremøller (i Boskilde-Egnen), ved
Nørlund (N. J. Hobro).
(N. V. U.). O. B. B.
Kalkulation (lat.), Udregning, Beregning.
I Erhvervsvirksomhed gaar K. ud paa at
udfinde, hvad en Vare kommer til at staa Vedk.
i enten samlet ell. pr Enhed.
a) Kommerciel K. anvendes i Varehandelen
for at bestemme, hvad en indkøbt Vare staar
Køberen i paa, det Sted, hvor ell. hvorfra han
skal levere den (se Leveringssted), og
til den Tid, da han skal levere ell. sælge den.
Grundlaget for K. danner
Indkøbsprisen. Hvis denne er i fremmed Mønt,
omregnes den til den Valuta, hvori Varen er
videresolgt ell. skal videresælges. Til Indkøbsprisen
lægges Fragten, ell. Transporten til
Leveringsstedet, hvis ikke Varen er købt franko
leveret, Told og Toldbodomkostninger,
Kørsel, Emballage, hvis denne ikke er franko
ell. kan returneres til fuld Pris,
Assurance, Rentetab, Svind etc., kort sagt alle de
særlige Vareomkostninger, som falder netop
paa dette enkelte Vareindkøb. Efter
Konstateringen af, hvad Varen staar Køberen i som
ovenfor, vil der ved Salgsprisen være at tage
Hensyn til Forretningens
Generalomkostninger, som Salgsprisen (ogsaa) maa
dække, før man kan tale om nogen Avance.
b) Industriel K. gaar ud paa at
bestemme, hvad den fremstillede Vare staar
Producenten i. Her lægges Indkøbsprisen for det
anvendte Raastof, Halvfabrikat e. l. til Grund,
og til Konstatering af denne Pris anvendes
forsaavidt den kommercielle K. Til det
saaledes udfundne lægges alle de med
Fremstillingen forbundne Omkostninger: Arbejdsløn,
Maskinkraft, Slitage, Svind samt selve
Fabrikkens (Producentens) Generalomkostninger:
Administration, Kontorhold, Reklame,
Ejendomsudgifter, Kapitalrente. Størrelsen af disse vil
vise, om Producenten overhovedet er
konkurrencedygtig, d. v. s., om de tillader ham at
levere med passende Avance til den for den
fremstillede Vare opnaaelige, rimelige Pris.
Baade i Handel og Industri vil det ofte være
nødvendigt forud at foretage Prøve-K. for
at se, om Indkøbet, respektive Fremstillingen
af en vis Vare vil lønne sig.
Ch. V. N.
kalkulatorisk Bevilling er en saadan
Bevilling, der enten udtrykkeligt i Finansloven
angives som blot »anslaaet«, ell. som dog efter hele
sin Natur ikke kan betragtes som bestemt
fastslaaet endsige angivet paa Kroner og Øre. Det
gælder f. Eks. om det til Pensioner bevilgede
Beløb, da det naturligvis ikke forud kan vides,
hvor mange Embedsmænd der i Finansaarets
Løb vil gaa af ell. dø. Det samme maa
regelmæssigt gælde, hvor et Beløb er bevilget til et
vist Arbejdes Udførelse, hvortil Udgiften ikke
paa Forhaand f. Eks. p. Gr. a. Materialernes
skiftende Pris med Sikkerhed kan beregnes. I
alle slige Tilfælde følger det af Finanslovens
Karakter af Overslag, at Beløbet inden for
rimelige Grænser kan overskrides uden, at det er
nødvendigt at søge Tillægsbevilling. Men hvis
Overskridelserne antager større Omfang samt
overhovedet i Tvivlstilfælde, bør Regeringen dog
altid søge Tillægsbevilling.
K. B.
Kalkuld kaldes den Uld, der i Garverierne
skrabes af Skindene, efter at disse har været
behandlede med Kalk. Den er stridere og
derfor af mindre Værdi end den af Faarene
klippede Uld.
K. M.
kalkulere (lat.), beregne, udregne, udføre
Kalkulationer. Man bruger ogsaa det
Udtryk, at en Vare kalkulerer f. Eks 30
Øre pr. kg, hvorved menes, at Varen staar
Vedk. i 30 Øre pr kg. Se Kalkulation.
Ch. V. N.
Kalkun. Da den tamme K. omkr. 1520
førtes til Europa, fik den i de forsk. Lande Navn
efter dens formodede Hjemstavn, Navne, der
viser Datidens usikre geogr. Opfattelse; i
England kaldtes den Turkey-cock, i Frankrig Coq
d’Inde (hvoraf senere Dindon) og i Tyskland
Kalekuttisch Huhn (efter Calicut paa
Malebarkysten); fra det sidste Navn stammer
den i de skandinaviske Lande alm. brugte
Benævnelse paa Fuglen. K. tilhører en Slægt
(Meleagris) af Hønsefugle med 5 Arter, alle i
Nord- og Mellemamerika. Stamformen til den
tamme K. er den, i Meksiko og de sydlige
forenede Stater levende Meksikanske K. (M.
gallapavo L.), i Ydre væsentligst lgn. den
tamme Form, som den dog overgaar i Størrelse,
idet den er over 1 m lang og har en Vægt af
10—17 kg. Bronze-K. (M. americana
Bartram) ligner foregaaende Art, saavel i Ydre
som i Levevis, skiller sig væsentligst fra den
ved, at Spidsen af Styrefjerene og deres
Dækfjer er kastaniebrune, medens de hos den
meksikanske Form er sorte. Den fandtes tidligere i
uhyre Mængde i den østlige Del af de
forenede Stater, N. paa til Kanada, S. paa til
Meksiko; overalt er den nu stærkt aftaget i
Tal; endnu findes dog en Del i de mindre
bebyggede skovrige Stater. Den ynder især tætte
Løvskove, gennemstrømmede af Floder, søger
her paa Jorden sin Føde, der dels bestaar af
Insekter, navnlig Græshopper og smaa
Hvirveldyr, dels af Frø. Natten tilbringer den i
Træer. Den løber overordentlig hurtig, flyver
godt og svømmer med Lethed.
K.’s Aandsevner er kun ringe; møder den
noget ukendt, kommer den i stærk Bevægelse,
de røde Hudlapper antager en mørkere Farve,
Rygfjerene rejses, og med oprejst, udslaaet
Hale og sænkede Vinger gaar den løs paa
Genstanden for sin Vrede, idet den samtidig
lader høre sin stærke Stemme, der ligner den
tamme K.’s Pludren. En lgn. Adfærd viser
Hannerne om Foraaret i Parringstiden, hvor
de opfører en »Leg« som saa mange andre
polygame Hønsefugle og kæmper paa Liv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
