- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalkutta - Kalkutta-Hamp - Kalkvand - Kalkvolbortit - Kalkyle - Kall, Abraham - Kall, Arnesen-, Benedicte Martinette - Kalla - Kallait - Kállay, Benjamin v. - Kallebod - Kallehave - Kallenberg, Anders Hansson - Kallenberg, Ernst Anton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eng. Købmænd, der af Nabob’en af Bengalen
var blevne fordrevne fra deres Faktori i Byen
Hugli. 1756 blev Byen indtaget af
Suradsch-ud-Daulah, men tilbageerobredes n. A. af Lord
Clive. Derpaa anlagdes Fort William som
Støtte for den britiske Magt i Bengalen.
1772—1912 var K. Sæde for britisk Indiens Regering.
M. V.

Kalkutta-Hamp, d. s. s. Jute.

Kalkvand (Solútio hydratis cálcici), en
Opløsning af Kalkhydrat i Vand, faas ved at
paahælde læsket Kalk 20—30 Gange dens egen
Vægt destilleret Vand og jævnlig omryste i
nogen Tid. Ved paafølgende Henstand sætter
den ikke opløste Kalk sig til Bunds, og over
Bundfaldet har man da en næsten mættet
Opløsning af Kalkhydrat, som kan afhæves med
en Hævert ell. fraskilles ved hurtig Filtrering.
Det første Udtræk indeholder Urenheder
(Kalihydrat, Klorforbindelser etc.) fra Kalken og
bør bortkastes. Bundfaldet kan atter paahældes
en ny Portion Vand, hvilket kan gentages fl.
Gange, da Kalkhydrat kun er lidt opløseligt i
Vand. 100 Dele Vand opløser ved 15° c. 0,15
g Kalkhydrat, men ved 100° kun c. 0,08 g.
Kalkhydrat er saaledes lettere opløseligt i
koldt end i varmt Vand, og K. bliver derfor
uklart ved Kogning. Ligeledes bliver K. uklart
ved at udsættes for Luften ell. særlig ved at
blæse Udaandingsprodukterne ned i det; der
dannes herved kulsur Kalk, som er uopløselig
i Vand. K. er af alkalisk Reaktion, af noget
sammensnerpende Smag. Det anvendes i
Medicinen som Middel mod Mavesyre (1—2
Spiseskefulde), mod Mave- og Tarmlidelser hos
Børn, til Indaanding ved Difteri etc., udvortes
til Vaskning af Saar, til Gurglevand etc. som
et godt desinficerende Middel; rystet sammen
med lige Dele Linolie giver K. den bekendte
»Æggeolie« ell. Kalkliniment, der er et
godt Middel mod brændt Skade. I Analysen
benyttes K. til Paavisning af Kulsyre.
(A. B.). E. K.

Kalkvolbortit (Calciovolbortit), et
Mineral fra Friedrichsroda i Thüringen,
bestaar af et basisk Vanadinat af Kobber og
Kalcium.
(N. V. U.). O. B. B.

Kalkyle kaldes den enkelte Beregning,
Kalkulation, af, hvad en Vare ell. et Produkt
staar Vedk. i, se Kalkulation.
Ch. V. N.

Kall, Abraham, dansk Historiker, f. 2.
Juli 1743 i Kbhvn, d. 5. Decbr 1821 smst., blev
allerede 1765 Universitetsbibliotekar og 1770
designeret Prof. i Græsk; fra 1781 til sin Død
var han Prof. i Historie. Samtiden beundrede
K.’s mangesidige Lærdom og personlige Dyder;
hans Forfatterskab er derimod ret ubetydeligt.
Kr. E.

Kall, Arnesen-, Benedicte
Martinette
, dansk Forfatterinde, Datter af Filologen
Paul Arnesen, f. 13. Novbr 1813 i Slagelse, d.
26. Septbr 1895 i Kbhvn. Hun var en ret
produktiv Forfatterinde og skrev baade Digte,
Noveller, Rejseskildringer og litterærhistoriske
Opsatser. Mest kendt af hendes Arbejder turde
Digtsamlingen »I Sorg og Glæde« (1870) og
»Smaaskitser fra en Islandsrejse«, I—II
(1869—71) være; særlig Interesse har hendes
»Livserindringer 1813—57« (1889). 1869—70 udgav
hun en Overs. i 3 Bd af Molière’s Komedier.
Ogsaa som Foredragsholder, navnlig i
»Kvindelig Læseforening«, spillede hun en Rolle.
J. Cl.

Kalla, se Richardia.

Kallait, d. s. s. Tyrkis.

Kállay [’ka.l.åj], Benjamin v., østerr.-ung.
Minister (1839—1903), af ung. Adelsæt,
studerede tidlig foruden Retsvidenskab slaviske
Sprog og forøgede sit Kendskab til
østerlandske Forhold ved Rejser i Tyrkiet og
Lilleasien. Han var 1869—75 Generalkonsul i
Belgrad (skrev »Gesch. d. Serben«, 1. Del 1877),
optraadte i det ung. Underhus for en kraftig
Indblanding i de tyrk. Forviklinger og skrev
1878 imod »Die Orientpolitik Russlands«. 1879
blev han Afdelingschef i Udenrigsministeriet og
Juni 1882 Fællesfinansminister; har som
saadan indlagt sig store Fortjenester af Bosniens
Opkomst og Udvikling.
E. E.

Kallebod, d. s. s. Kalveboder.

Kallehave (Kalvehave), Sogneby, Fiskerleje
og Færgested i det sydøstlige Sjælland ved
Ulvsund (Baarse Herred, Præstø Amt), c. 15
km Ø. f. Vordingborg, havde 1. Febr 1921 87
Gaarde og Huse og 288 Indb. (1901: 143). Der
findes bl. a. Kirke, Skole, Fattiggaard med
Alderdomshjem, Sparekasse, fl.
Købmandsforretninger, Saftstation, Toldkontrolsted og
Postkontor samt Endestation for den 1897 aabnede K.
Bane, Anlægsbroer (med indtil 3,7 m Vand) for
Dampfærgeforbindelse med Koster paa Møen og
Dampskibsforbindelse med Stege.
H. W.

Kallenberg [-bærj], Anders Hansson,
sv. Maler, f. 23. Oktbr 1834 i Malmöhuslän, d.
24. Jan. 1902 i Sthlm. Han studerede paa Sthlm’s
Akademi under E. Bergh, i Düsseldorf under A.
Achenbach. I Sthlm, hans Hovedopholdssted,
har han malet en Del dygtige Dyr- og
Landskabsbilleder, de sidste gerne med enkle
Motiver, fladt Terrain med dyster Graavejrsluft.
Hans Styrke er den jævne, trofaste Gengivelse
af det sete. Nationalmus. i Sthlm ejer bl. a.
»Granskovsinteriør« (1868) og »Skaansk
Bondegaard med Kreaturer«, Selvportræt i Lunds
kulturhistoriske Mus.
A. Hk.

Kallenberg [’kalənbærj], Ernst Anton,
sv. Retslærd, f. 16. Aug. 1866 i Malmö, Student
ved Lunds Univ. 1884, cand. jur. 1889,
Viceherredshøvding 1892, Dr. jur. 1895, Prof. ord. i
Proces smst. 1897. Foruden en Rk. Afh.,
Anmeldelser o. l. i »Tidsskr. f. Retsvidenskab«,
»Statsvetenskaplig Tidskrift«, »Svensk Juristtidning«
o. a. har K., hvis hele Forfattervirksomhed
vidner om Klarhed, Skarphed og Energi i
Tanken samt praktisk Blik, skrevet »Om återfall
i brott« (1894), »Om forum i brottmål« (1896),
»Om qualificeradt erkännande i civilprocessen«
(1896), »Föreläsningar öfver lag om ändring i
vissa delar af rättegångsbalken den 14. Juni
1901«, (I, 1902; II, 1902—04), »De ordinära
devolutiva rättsmedlen i den svenska
civilprocessen enligt 1901 och 1915 års lagstiftning i
ämnet« (1915) og »Svensk civilprocessrätt.
Föreläsningar« (I, 1917; II, 1918). Som
Diskussionsemne paa 8. nordiske Juristmøde i Sthlm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free