Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kallenberg, Ernst Anton - Kallerup-Stenen - Kalli - Kallidromos - Kalligeneia - Kalligrafi - Kallikrates - Kallikratidas - Kallilogi - Kallimachos (Grammatiker og Digter) - Kallimachos (Billedhugger) - Kallinikos - Kallinos fra Efesos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremlagde K. »Om forpliktelse till edition i
civilprocessen« (1896). Af den sv. Regering er der
lagt meget Beslag paa K.’s store Arbejdskraft
og Evner som Lovforfatter. 1899—1901 var han
saaledes Medlem af og Sekretær ved den 19.
Maj 1899 nedsatte Kommission angaaende
Revision af Universitetsstatutterne, 1905—08
Medlem af en Kommission angaaende Revision af
Aktielovgivningen, 1907 Medlem af, 1908
Formand for en Kommission ang. Revision af
Konkurslovgivningen, 1920 Formand for en
Kommission ang. videre Arbejder for en Reform
deraf, 1916 Medlem af en Kommission ang. en
ny Straffelovgivning. 1907 var K.
Kultusministeriets Konsulent i Sager vedrørende
Universitetsforhold.
Fz. D.
Kallerup-Stenen (ell.
Højetaastrup-Stenen), en af de ældste danske Runestene
(Beg. af 9. Aarh.). Den blev funden 1827 paa en
Mark i Kallerup (Højetaastrup Sogn, Kbhvn’s
Amt) i Nærheden af tre store, dog næsten
ødelagte Stensætninger. Fra Findestedet blev den
1851 flyttet til sin nuværende Plads ved
Roskilde Landevej, tæt ved Hedehusenes
Jernbanestation. Indskriften lyder: »hurnbura
stain suiþks«, Svidingen (Svides Ætling)
Hornbores Sten. Navnet »Hornbore« genfindes
rimeligvis i det falsterske Landsbynavn
Horbelev (i Valdemars Jordebog kaldet Horbærlef).
(Litt.: Wimmer, »De danske
Runemindesmærker« III, 334).
V. D.
Kalli . . . (gr.), i sammensatte Ord: smuk,
ædel, god.
Kallidromos (ell. Kallidromon) kaldtes i
Oldtiden den østlige Del af Bjergkæden Oite
(Øta). Den strakte sig langs med Nordgrænsen
af Landskabet Fokis.
H. H. R.
Kalligeneia [-’næ^ia] (gr.) er dels Navnet
paa en kvindelig Guddom i Demeter’s Følge,
dels Tilnavn til Demeter og endelig Betegnelse
for en Del af den til Gudindens Ære fejrede
Thesmoforie-Fest.
H. A. K.
Kalligrafi (gr.), Skønskrivekunst;
Kalligraf, Skønskriver, Lærer i Skønskrivning.
Kallikrates [gr. -’krate.s], gr. Arkitekt, der
virkede i Athen paa Perikles’ Tid. Plutarchos
nævner ham som Entreprenør ved Opførelsen af
de »lange Mure« (fra Athen til Havet) og som
medvirkende ved Bygningen af Parthenon, uden
at der dog gives nærmere Oplysning om hans
Forhold til Tempelets Hovedarkitekt, Iktinos.
Af to nylig fundne Indskrifter, der tilhører
Tiden kort efter 450 f. Kr., synes at fremgaa, at
K. indtog en officiel Stilling i Perikles’ Athen;
den ene Indskrift handler om Afspærring og
Sikring af Akropolis, den anden om
Indretningen af Athena Nike’s Helligdom og Opførelsen
af Gudindens Tempel og Alter; begge disse
Arbejder lededes efter Indskrifterne af K.
C. B.
Kallikratidas [gr. -’ti-], spartansk Feltherre
i den peloponnesiske Krig, fik 406 f. Kr.
Anførselen over den spartanske Flaade i
Ægæerhavet. I Modsætning til sin Forgænger
Lysandros vilde han ikke indlade sig paa at smigre
for Kyros, Perserkongens Broder, som hidtil
havde understøttet Spartanerne med Penge,
men uagtet han ingen Hjælp fik af ham,
lykkedes det ham dog at samle en stor Flaade
sammen. Han vandt fl. Sejre over Athenerne,
erobrede Methymna paa Lesbos og
indesluttede den atheniske Feltherre Konon i
Mytilene. Men da Athenerne nu ogsaa havde faaet
en stor Flaade samlet, blev K. fuldstændig
slaaet af dem ved de arginusiske Øer og
omkom selv i Slaget (406).
H. H. R.
Kallilogi (gr.), Veltalenhed.
Kallimachos [-kås], alexandrinsk
Grammatiker og Digter i 3. Aarhundrede før Kristi
Fødsel, var født i Kyrene af Battiadernes
fornemme Slægt. Efter at have studeret i
Athen holdt han Forelæsninger i Alexandria
og virkede vistnok som Bibliotekar under
Ptolemaios Filadelfos (284—47) og hans
Efterfølger Ptolemaios Euergetes (247—221). Hans
betydeligste Arbejde i Prosa var Pinakes, en
Fortegnelse over fremragende Forfattere paa
alle Omraader med litterærhistoriske
Oplysninger. Som Digter var K. meget alsidig; især
beundredes hans Elegier, navnlig Samlingen
Aitia, der til Dels var af mytologisk og
didaktisk Karakter og efterlignedes af Properts og
Ovid; en Elegi om Berenike’s Haar er bevaret
i Catul’s Bearbejdelse. Epylliet Hekale var en
Idyl over et mytisk Stof, Elegien Ibis,
efterlignet af Ovid, en Satire over K.’s Rival
Apollonios Rhodios. Medens der af disse Digte kun
findes Fragmenter, er der bevaret 6 lange
Hymner og 63 Epigrammer. Alle K.’s Digte er
udgivne af Schneider (2 Bd, 1870—73),
Hymnerne og Epigrammerne af Meineke (1861) og
von Wilamowitz-Möllendorff (1882, 3. Udg.
1907); Hymnerne er overs. af Meisling
(Helsingør 1828). (Litt.: von
Wilamowitz-Möllendorff i »Sitzungsber. d. Berl. Akad.«
[1912]).
K. H.
Kallimachos [-kås], gr., sandsynligvis
athenisk Billedhugger i sidste Halvdel af 5. Aarh.
f. Kr. Som Arbejder af ham anføres en
Guldlampe i Erechtheion paa Akropolis, en siddende
Hera-Statue i Plataiai og »dansende lakoniske
Piger«; om de sidstnævnte kan vi danne os en
Forestilling gennem en Rk. dekorative
Relieffer, der tilhører den nyattiske og tidlige rom.
Kunst og maa antages at gengive det af K.
skabte Motiv. Om K.’s Manér hedder det, at
han gik alt for vidt i ængstelig Udarbejdelse af
Detaillen. Vitruvius fortæller, at det korinthiske
Kapitæl er opfundet af K., og at han fik Ideen
dertil ved at se en Tidsels Blade voksede op
om en Kurv, der var hensat paa en Grav. Nogen
Sandhed er der mulig nok heri; i alt Fald er
det korinthiske Kapitæl skabt paa K.’s Tid, og
dets fine og sirlige Form synes at passe godt til
den anførte Dom om hans hele Kunstretning. —
I nyere Tid har fl. Forskere villet betragte K.
som Grundlægger af en egen arkaiserende Stil
og henført fl. bevarede Arbejder til ham, dog
vistnok med Urette. (Litt.: Furtwängler,
Masterpieces of greek sculpture, S. 437 ff.).
C. B.
Kallinikos (gr.), »den sejrrige«, Tilnavn til
Herakles.
Kallinos, fra Efesos, i den første Halvdel af
7. Aarh. f. Kr., den ældste gr. Elegiker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
