- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kallus - Kallynteria - Kalmank - Kalmar (Blæksprutter) - Kalmar (By)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karstrengenes Siplader og paa visse Aarstider
(hos mange Træer ved Vinterens Frembrud)
svulmer stærkt op og lukker Sipladernes Porer
helt ell. delvis.
(V. A. P.). A. M.

Kallynteria, en oldathenisk Højtid, ved
hvilken Athena’s Billede og Tempel rensedes
paa rituel Maade. Gudebilledet var det gl.
Træbillede. Ved K. afspærredes Templet med et
Tov, mens Renselsen foretoges. Nær til K.
sluttede sig som Fortsættelse ell. som en anden
Højtid Plynteria, ved hvilken selve
Gudebilledet tilhyllet førtes til Havet og tvættedes,
hvorefter det ved Fakkelskin om Aftenen
førles tilbage.
H. A. K.

Kalmank, halvuldent, atlasvævet Stof, der
navnlig tidligere brugtes til Vestetøj.

Kalmar, en ikke hyppig anvendt Betegnelse
for en af de alm. tiarmede Blæksprutter:
Loligo vulgaris Lamark, der forekommer i
Atlanterhavet og Middelhavet. Den har en
langstrakt, kegleformig Krop, hvis to trekantede
Finner, der strækker sig over mere end
Halvdelen af Kroppens Sider, tilsammen danner en
rombe formet Figur. Den naar ikke sjælden en
Vægt af 10 kg, færdes ofte flokkevis og lever
af Smaafisk og smaa Krebsdyr.
(A. C. J.). C. M. S.

Kalmar, By i Småland, ligger ved den
indsnævrede Del af K.-Sund. Opr. laa Byen paa
Fastlandet, ved Slottet K., men efter
Branden 1647 flyttedes den til Kvarnholmen,
og efter 1800 har den udbredt sig
herfra over Ängö og nærliggende Dele af
Fastlandet (Gamla Staden og
Malmen). Hele Byens Omraade er 771 ha.
Kvarnholmen er Forretningslivets
Centrum, og her ligger Jernbanestationen
og Havnen. Her findes ogsaa de ældste
og interessanteste Bygninger, saaledes
Rester af Fæstningsværkerne ved
Havnen samt Raadhuset og Domkirken
ved Stora Torget. En Bro fører fra
Kvarnholmen over det smalle Sund
Cellviken til den ny Bydel Malmen og
til Gamla Staden, der har sit Navn
deraf, at den delvis ligger paa K.’s
opr. Plads. »Slottsvägen« skiller
Gamla Staden fra den skønne Stadspark. K.’s
Indb. voksede fra 6600 i 1850 til 15917 i 1914 og
16800 i 1920. Industrien er ikke ubetydelig; der
fandtes (1918) 33 Fabrikker, som tilsammen
beskæftigede 1594 Arbejdere. K. Dampmølle er
den største i Sverige. Fra gl Tid er K. en livlig
Handelsby, og Handelen fremmes ved de tre
Jernbaner, der udgaar fra K., og ved den gode
Havn, hvis Kajer har en samlet Længde af over
3 km med en Dybde af 2—8 m. K. er Sæde for
Landshøvdingen over K. Len samt for en
Biskop og et Domkapitel og har en højere
Drengeskole, en højere Pigeskole, et
Lærerindeseminarium og en Navigationsskole samt en
Opdragelsesanstalt for Drenge. K. kemiske Station
for Jordbrug er den største i Sydsverige.

K. er en meget gl By. Den omtales af den
arab. Geograf Idrisi 1154. Rimeligvis fik den
Stadprivilegier i Slutn. af 13. Aarh. En stor
Ringmur omkr. Staden opførtes vistnok omtr.
ved samme Tid; og mod S., hvor Stadsparken
og Gamla Staden ligger, værnedes Byen af Skt.
Erik’s Slot. Mange af Indbyggerne var Tyskere;
Byen var ganske vist ikke Medlem af
Hanseforbundet, men deltog dog i Hansa’ens Krige mod
Valdemar Atterdag. I Slutn. af 14. Aarh. var
K., ikke blot i strategisk Henseende, men ogsaa
ved sin Handel og Skibsfart, af en saadan Bet.,
af Dronning Margrete kunde tænke paa at gøre
den til Hovedstad for hele Norden, og det var
her, hun 1397 fejrede Kong Erik’s Kroning til
Unionskonge, ligesom hun her fremlagde sit
Forslag til Unionsakten. I Unionstiden blev der
i K. afholdt ikke mindre end 27 Forsamlinger
og Herredage, af hvilke den sidste var Kong
Hans’ Retterdag 1505, der endte med det
saakaldte K.-Blodbad. I samme Tidsrum var Byen
Genstand for 12 Belejringer. Under Gustaf
Vasa og hans Sønner var K. vedblivende et af
Landets vigtigste Punkter. Under Striden
mellem Kong Sigismund og Hertug Karl holdt K.
med Sigismund, og da Hertug Karl havde
erobret Byen 1598, lod han den plyndre og Slottets
Befalingsmænd henrette. I Karl IX’s sidste Tid
blev K. Skuepladsen for den forbitrede Strid
mellem Svenske og Danske i den saakaldte
K.-Krig (s. d.), under hvilken Byen blev
fuldstændig ødelagt. K. opbyggedes vel igen paa
samme Sted, men efter en Ildsvaade 1647 blev der
givet Befaling til at henlægge Byen til den nuv.
Plads paa Kvarnholmen. Den her opførte By
blev ogsaa omgivet med Fæstningsværker. Efter
Blekinges Forening med Sverige og Karlskronas
Anlæggelse tabte K. al militær Bet. Fra omkr.
1860 blev Fæstningsværkerne sløjfede og Byen
begyndte at antage et moderne Udseende.

Det fornemste Mindesmærke om K.’s
Storhedstid er det gl. Slot, opført paa en Odde
S. f. Byen, sandsynligvis i Beg. af 13. Aarh.
Det bestod af 6 Taarne, der ved Mure af c. 4
m’s Højde var forbundne med hverandre. Det
hele havde Form af en uregelmæssig Firkant
med runde Taarne i Hjørnerne og paa Midten
af den nordre og vestre Side. Kong Magnus
Eriksson forhøjede og forstærkede Mure og
Taarne og lod opføre en ny Ringmur uden om
den gl. Efter denne Forstærkning af
Forsvarsværkerne var Slottet efter Datidens Forhold
ikke til at indtage med Vaabenmagt og ansaas
for at være Nordens stærkeste Fæstning. I den
sidste Del af Middelalderen blev der ikke

Kalmar Slot.
Kalmar Slot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free