- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
429

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalmar-Len - Kalmar-Reces - Kalmar-Sund - Kalmar-Unionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Østergötlands, Jönköpings og Kronobergs Len og
mod S. til Blekinge. Den største Længde (fra
N. til S.) er 220 km, den største Bredde 75
km, og Fladeindholdet udgør 11366 km2, deraf
Öland 1346 km2. Af Arealet er 10785 km2 Land,
581 km2 Vand. P. Gr. a. den stærke
Udvandring er Folkemængden aftaget i de senere
Aar. 1865 fandtes 233165 Indb., 1914 227529
Indb. 84 % af Befolkningen bor paa Landet,
16 % i Købstæderne.

K.-L. er den af Naturen bedst udrustede Del
af Småland. Hovednæringsvejen er Agerbrug.
Af det samlede Areal var (1913) 16,5 % dyrket
Land, 0,2 % Have, 5,2 % naturlig Eng, 59,4 %
Skov. 1920 avledes 45366 t Rug, 44136 t Havre,
11875 t Hvede, 12213 t Byg, 10529 t Blandsæd,
117983 t Kartofler, 51219 t Sukkerroer, 144964
t Foderroer. 1 Skovbygderne paa Fastlandet og
paa Öland har Landmanden en vigtig
Indtægtskilde i Opfodringen og Salget af Ungkvæg, og
Öland har yderligere en betydelig Produktion
af Heste. Mejerivirksomheden indtager nu en
fremragende Plads, og i den sydlige Del er
oprettet mange Andelsmejerier. Skovhugsten
har størst Bet. i den nordlige Del af Lenet;
Skovene, der næsten alle er paa private
Hænder, er i Atm. stærkt udnyttede og ilde
medtagne. I de senere Aar har man begyndt at
plante Skov. For Kyst- og
Skærgaardsbefolkningen, især mod Nord, er Silde- og
Aalefiskeriet den vigtigste Næringsvej.
Bjergværksdrift i egl. Forsland findes ikke; derimod
brydes der paa Fastlandet Granit og paa Öland
Kalksten, hvoraf største Delen udføres. Den
industrielle Virksomhed er ret livlig. Størst Bet.
har Jern- og Metalindustrien samt
Savværkerne, Papirfabrikkerne og Tændstikfabrikkerne.
Alle Jernbaner i K.-L. tilhører private
Selskaber. Der fandtes (1919) 821 km Jernbaner.
Handelsflaaden bestod (1918) af 27 Dampere, 2
Motorfartøjer og 148 Sejlskibe, i alt 19371 t. I
retslig Henseende inddeles K.-L. i 6 Jurisdiktioner,
administrativt i 9 Bykommuner (5 Stæder og 4
Köpinger) samt 101 Landkommuner under 6
Fogderier. I kirkelig Henseende er Lenet delt
mellem Kalmar og Linköping Stift. Stæderne
er: Kalmar, Oskarshamn,
Västervik og Vimmerby samt paa Öland
Borgholm.
G. Ht.

Kalmar-Reces kaldes den Haandfæstning,
Kong Hans maatte antage paa et i Kalmar
Septbr 1483 afholdt Møde, mod at det svenske
Rigsraad til Gengæld lovede, at han skulde
blive Sveriges Konge. Den er for en stor Del
identisk med den fælles dansk-norske
Haandfæstning fra Febr s. A. (Halmstad-Recessen),
i hvis Indledning udtales, at Kongen har lovet
at anerkende den for Sverige, naar han tages
til Konge der, men den har modtaget
saadanne Tilføjelser, at den staar uden Lige i
Nordens Historie. Kongens Magt blev
indskrænket til et Minimum. Han skulde f. Eks.
opholde sig hvert 3. Aar i Sverige, hvis Regering
i Mellemtiden førtes af 4 Rigsraader; alt hvad
disse havde besluttet og handlet, var han
pligtig til at anerkende. Meget krænkende for
Kongen var desuden den Bestemmelse, at han
maatte medtage 4 Hofsinder til Sverige. Kong
Hans gik imidlertid ind paa Haandfæstningen,
men ikke desto mindre forstod det svenske
Rigsraad og særlig Sten Sture Aar efter Aar
at forhale hans Antagelse, indtil han endelig
1497 hævdede sin Ret med Vaaben i Hænde.
M. M.

Kalmar-Sund er Navnet paa det 130 km
lange Sund, der skiller Öland fra det sv.
Fastland. Den største Bredde saavel mod N. som
mod S. er 22—23 km. Smallest er Sundet ved
Refsodden (3,3 km). Kun i den nordlige og
sydlige Del naar Sundet en Dybde af over 20 m,
medens Dybden i Midten er betydelig mindre.
Indtil for faa Aar siden kunde Skibe paa over
5,3 m Dybgaaende ikke passere K.-S. Nu er
der opmudret et Sejlløb paa 6 km Længde, 80
m Bredde og en Dybde af 6 m ved laveste
Vandstand, og herfra fører et 6 m dybt Løb
ind til Kalmars Havn.
G. Ht.

Kalmar-Unionen kaldes den Forbindelse,
der efter Dronning Margrete’s endelige Sejr
over Kong Albrecht og det mecklenborgske
Parti i Sverige Sommeren 1397 sluttedes
mellem de tre nordiske Riger i Kalmar. Her
kronedes Trinitatis Søndag (17. Juni) Erik af
Pommern, der alt tidligere var hyldet, paa een
Gang til Konge over alle tre Riger; og paa det
Rigsmøde, der samtidig holdtes, udkastedes
Grundlinierne til en Unionsforfatning. Det var
ikke stærke Baand, der skulde binde Rigerne
sammen. En fælles Konge skulde vælges
mellem den afdøde Konges Sønner; var han
barnløs, blev Valget frit; angrebes det ene Rige,
skulde de andre komme det til Hjælp, og ogsaa
Udenrigspolitikken blev delvis fælles. Endvidere
skulde Fredløshed gælde for alle tre Riger.
Paa Landenes indre Forhold fik Unionen ingen
Indflydelse, tværtimod skulde Kongen styre
det enkelte Rige, »eftersom dér er Lov og Ret«,
og ikke drage »Lov ell. Ret ud af et Rige og
ind i et andet«. Desuden blev der truffet
Bestemmelser til Landefredens Opretholdelsev og
Dronningen sikredes i Besiddelsen af sit
Livgeding.

Af disse Aftaler udstedtes et endnu bevaret
Aktstykke, det navnkundige saakaldte
Unionsbrev. Som første Gang klart paavist af C.
Paludan-Müller er dette Dokument ikke nogen
egl. Unionsakt. Det er kun et af 17 Medlemmer
af de 3 Landes Rigsraad udstedt officielt
Vidnesbyrd om Resultaterne af Mødets
Forhandlinger, og den samtidige Kancellipaategning,
der findes bag paa Brevet: Huru thet war
talet i Kalmarn
(Hvad der blev aftalt i K.)
giver en træffende Karakteristik af Datidens
Opfattelse. Det siges da ogsaa i dette
Vidnesbyrd, at Aftalerne senere skulde udfærdiges
under bindende Form, skrevne paa Pergament
og vel beseglede i 2 Eksemplarer af hvert Rige
for derefter selvfølgelig at udveksles. Dette
skete imidlertid aldrig, og K. har saaledes
manglet det juridiske Grundlag, en saadan
officiel Statsakt vilde give den. Thi selve
Unionsbrevet lider af saa mange formelle og reelle
Mangler, at dets retslige Gyldighed er saare
omtvistelig. I Modstrid med, hvad ellers var
diplomatisk Skik, er det skrevet paa Papir,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free