- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
434

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalorimetri - Kalorisering - kaloriske Maskiner - kalorisk Lampe - Kalot (mat.) - Kalot (Hue) - Kalottister - Kalotypi - Kalpa - Kalpadruma - Kalpak - Kalpasutra - Kalpe - Kalpi - Kalsø - Kaluga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kalorimetri (græsk), Maaling af
Varmemængder.

Kalorisering, en amer. Proces, hvorved
Genstande af Jern ell. Kobber opvarmes i
roterende Tromler til 700 à 950° i en Blanding af
Lerjord, Aluminium og c. 1 % Klorammonium,
hvorved Overfladen omdannes til en
aluminiumrig Legering, der taaler Opvarmning til 1000°
uden at ilte sig. K. bruges til Beskyttelse af
Jernrør mod Flammer og Kobberkontakter mod
elektriske Gnister.
E. Su.

kaloriske Maskiner, se
Varmluftmaskiner.

kalorisk Lampe. Paa den Tid, da Lamper
til Belysning (baade Petroleumslamper og
Gaslamper) endnu var i deres første Udvikling, blev
Argand-Brænderen, der var en af de
første brugelige Lampebrændere med reguleret
Tilførsel af Forbrændingsluften (se Kulgas,
Afsnit L.), forbedret ved, at den forsynedes med
2 Glas, det ene uden om det andet og det
yderste lavere end det inderste, samt lukket i
Bunden. Herved opnaaedes, at den Luft, der
brugtes til Forbrændingen, blev tvungen til at
passere ovenfra ned gennem Mellemrummet
mellem Glassene, saa at Luften forvarmedes ved
at passere langs det stærkt varme indre Glas,
og den saaledes forvarmede Luft gav bedre
Forbrænding og større Lysstyrke. Denne
Lampetype kaldes den k. L. Den havde dog den Fejl,
at Lysstyrken blev svækket ved at passere
gennem de 2 Glas, navnlig da det inderste p. Gr. a.
Heden hurtig fik et mat Udseende. Nutildags
bruges den k. L. ikke, men som et Led i
Udviklingen hen imod den rette Forstaaelse af
Forbrændingsfænomenerne i Lamperne har
den hist. Interesse.
R. T.

Kalot (mat.), d. s. s. Kuglekalot, se
Kugle.
Chr. C.

Kalot (fr.) er en lille, rund Hue, som
slutter tæt om Hovedskallen. Den bares i 17. Aarh.,
og da Parykkerne kom i Mode i dettes anden
Tredjedel, da man endnu ikke forstod at tresse
Haarene paa et Underlag af aabent Tøj, syedes
de paa en K., hvilket derfor blev Navnet paa
de ældste Parykker. K. er en af den katolske
Gejstligheds Hovedbedækninger. At Paven giver
K., vil sige, at han udnævner til Kardinal. K.
hører hos Lægfolk til Hjemmedragten. I
Arkitekturen betyder K. den øverste Del af en
sfærisk Hvælving.
Bernh. O.

Kalottister (Calottins eller le regiment de
la Calotte
) er Betegnelsen for en Del yngre
Deltagere i det parisiske Selskabsliv paa
Ludvig XV’s Tid. Deres Formaal var at spotte de
forsk. bekendte Personer af den parisiske
Verden, der begik en ell. anden Fejl ell. Dumhed,
og deres Middel dertil var, at de tilsendte
saadanne et Medlemsbrev, hvorved de optoges i
le regiment de la Calotte med Tilladelse til at
bære den ejendommelige hueformede
Hovedbedækning, der kaldtes la calotte. Til sidst fik
imidlertid adskillige af Hoffets fornemste
Personer, endog Kongen selv Medlemsbrevet, og
Fleury greb da ind og forbød det. Senere er
Ordet blevet anvendt om Præsterne og deres
Herredømme, men en Smule ubestemt. (Litt.:
Mémoire pour servir à l’histoire de la Calotte
[Paris 1725]).
P. M.

Kalotypi (gr.: »Skøntryk«), en Benævnelse,
der brugtes af Opfinderen Fox Talbot om de
første af ham fremstillede Lysbilleder paa
Papir (se Fotografi).
(F. R. F.). C. E. A.

Kalpa (Sanskrit: »Indretning, Regel«),
navnlig: 1) Reglerne for det vediske Ritual, en
Vedānga (s. d.), fremstillet i de saakaldte
Kalpasūtra’er (s. d.); ogsaa Reglerne for
andre Ceremonier og foreskrevne
Fremgangsmaader. 2) Et Brahmán’s Halvdøgn (se
Brahmán, S. 809, Brahmanisme, S. 812 ff.,
Indisk Tidsregning), den for Verdens
Bestaaen fastsatte Tid, derfor ogsaa =
»Verdens Ende«. 3) Hos Jaina’erne (s. d.) de 8
nederste, Lag Himle.
(S. S.). D. A.

Kalpadruma, i Indien et »Paradistræ«, som
yder alt, hvad man ønsker; hyppig overført en
Titel paa Haandbøger og Encyklopædier.
(S. S.). D. A.

Kalpak (tyrk. galpāq) er en østerlandsk,
særlig tatarisk Pelshue, som bæres af de østerr.
Husarer og har fundet Efterligning i fl. Hære
og i civil Vinterdragt. Hueposen er af Klæde
og forsynet med Kvast.
Bernh. O.

Kalpasutra, 1) Ledetraad i det vediske
Offerritual, ogsaa kaldet Çrauta-sūtra,
normalt een for hver Veda-Recension. 2)
Jaina-Skrift, se Bhadrabāhu.
(S. S.). D. A.

Kalpe, i Oldtiden Navn paa Gibraltar.

Kalpi, By i Britisk Indien, ligger i
Nordvestprovinserne 40 km Ø. f. Djalaon paa højre
Bred af Dschamna. 10000 Indb. K. har
Tilvirkning af Sukker og Papir samt Handel med Korn
og Bomuld. K. er anlagt i 4. Aarh. e. Kr. og
var tidligere en rig og betydelig By, hvorom
en Del nærliggende monumentale
Bygningsværker og Ruiner bærer Vidne.
M. V.

Kalsø (Kalsoy), hørende til Færøerne,
Norderøernes Gruppe, ligger mellem Kunø i
Ø., fra hvilken den skilles ved K. Fjord, og
Østerø i V., der adskilles ved Djupene og
Lervig Fjord. K. er en langstrakt Ø, i Retning NV.
til SØ. c. 19 km, medens Bredden er c. 2 km;
den er c. 31 km2. Det er en høj, stejl Ø, især
mod V., hvor den næsten er utilgængelig, med
mange smukke Fuglebjerge og Fjeldtoppe; den
højeste er Næstinde, 787 m; mod Ø. skraaner
Terrainet jævnt ned til Havet, og her findes fl.
dybt indskaarne Dale. Øen er den vestligste i
Norderø Syssel og er delt i to Sogne:
Mygledal mod N. og Husum mod S. Den havde 1.
Febr 1921 56 Gaarde og Huse og 323 Indb.
(1801: 125, 1901: 242).
H. W.

Kaluga [ka’£uga], Guv. i Mellemrusland, en
Del af det gl. Storfyrstendømme Moskva,
grænser mod N. og NØ. til Guv. Moskva, mod Ø.
til Tula, mod S. til Orel og mod V. til
Smolensk. 30925 km2 med (1915) 1497200 Indb. I
gejstlig Henseende udgør Guv. et eget
Bispedømme. 20 % af Arealet er Skov. Jordbunden
er ikke særlig frugtbar, men der brydes Kul og
Jernmalm, og en stor Del af Befolkningen er
Industriarbejdere. — Hovedstaden K. ligger 160
km SV. f. Moskva ved venstre Bred af Oka og
har (1913) 56900 Indb. Der findes en Domkirke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free