- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaluga - Kalugyér - Kalumni - Kalumnie-Ed - Kalunda - Kalundborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2 Klostre, et Præsteseminarium og en
Sindssygeanstalt. Industrien frembringer Læder, Olie,
Vokslys og de saakaldte K.-Kager. 1859—70 var
K. Opholdssted for den fangne Kaukasus-Fyrste
Shamyl.
G. Ht.

Kalugyér [’kåludje.r], Flække i det tidligere
ung. Komitat Bihar, nu Rumænien, har c. 1000
rum. Indb. I Nærheden findes Svovlkilden
Izbuk (ung. Dagadó Forrás), der fra Decbr
til Juli hver 6. Time springer frem fra en dyb
Klippekløft, i Løbet af 1—2 Min., fylder et
indre og et ydre Bækken og atter forsvinder.
G. Ht.

Kalumni (lat.), Bagvaskelse; Kalumniánt,
Bagvasker, Æreskænder.

Kalumnie-Ed (af lat. calúmnia,
Bagvaskelse). I det rom. Retssprog betegnedes en
bevidst usandfærdig Anklage som calumnia; som
Værn mod saadanne falske Klagemaal kunde
man efter rom. Ret paalægge Sagsøgeren at
aflægge Ed paa, at hans Søgsmaal ikke hvilede
paa opdigtede ell. chikanøse Grunde. Fra
Romerretten blev denne Ed nedarvet til de senere
europæiske Retssystemer, saaledes til tysk Ret,
ligesom der ogsaa i Middelalderen fandtes Spor
af en lgn. Ed i dansk Retspleje. I Nutidens
Proces finder K. ingen Anvendelse.
K. Hch.

Kalunda, se Lunda.

Kalundborg, Købstad i det vestlige
Sjælland, Holbæk Amt, Arts Herred, under 55° 40′
50″ n. Br. og 1° 29′ 43″ v. L. f. Kbhvn — 11° 4′
57″ ø. L. f. Grw. (beregnet for Kirken), ligger
c. 105 km V. f. Kbhvn og 45 km VSV. f.
Holbæk i det Indre af K. Fjord (s. d.) paa dens
Nordside og indenfor den flade, sandede Halvø
Gisseløre, der skyder sig c. 1000 m mod
SV. ud i Fjorden og derved danner en naturlig
Havn. Byen selv ligger dels lavt ved Fjorden,
den saakaldte Nederby, dels bygget
terrasseformet op ad en Højde og oppe paa denne,
Øvrebyen; højeste Punkt i Byen er ved Kirken,
c. 14 m. Set ude fra Fjorden ligger K. smukt
med de opstigende Gader og Huse med deres
»hængende« Haver; i Baggrunden hæver den
skovbevoksede Møllebakke sig til c. 35 m. Byen
havde 1. Febr 1921 940 Huse og 6833 Indb.
(1801: 1322, 1850: 2499, 1901: 4322), med
Forstaden Skt.
Jørgensbjerg
i Landdistriktet
1012 Huse og 7260 Indb.
Byen har sin største Udstrækning fra V. til Ø.,
c. 1200 m, medens den
paa det bredeste Sted
fra S. til N. kun er godt
halvt saa bred.
Hovedgaden er den ret brede
og anselige Kordilgade
(hvis Navn minder om
en tidligere selvstændig By eller Bydel,
Nederbyen), der gaar fra V. til Ø., og fortsættes
ud gennem Skt. Jørgensbjerg for at udmunde i
Landevejen til Holbæk. Fra Kordilgades
vestlige Ende fører Skibbrogade ned til Havnen,
medens Byens Hovedaare fortsættes mod V.
gennem Lindegade og »Volden« til Torvet,
hvorfra Adelgade (Algade), tidligere Øvrebyens
Hovedgade, gaar N. for Kirken ud til Byens
Vestgrænse. Byen har i enkelte Partier bevaret et
ret interessant Præg, idet der findes fl.
maleriske gl. Stræder og Gader, Stenhuse fra
Middelalderen og Bindingsværksbygninger fra
16.—17. Aarh. Dens mærkeligste Bygning er Vor
Frue Kirke, efter Traditionen opført ved
Aar 1170 af Esbern Snare. Det er en i
arkitektonisk Henseende meget mærkelig Bygning og
en af de ejendommeligste i Norden, maaske
uden Sidestykke nogetsteds. Den er opført i
Form af et gr. Kors; fra et firkantet Midtparti,
over hvilket der hæver sig et firkantet, c. 44 m
højt, af 4 Granitsøjler i det Indre af Kirken
baaret Taarn, udgaar 4 korte Korsarme, hver
begrænset af et mindre ottekantet Taarn.
Kirken er i Tidens Løb undergaaet fl., til Dels
uheldige Forandringer, ligesom den fl. Gange er
blevet ramt af Ulykker. Den værste var, da
Midttaarnet styrtede ned 1827 og ødelagde en Del
af det Indre; først 1867—71 blev Taarnet
genopført og Kirken restaureret; men da denne
ikke viste sig tilfredsstillende, underkastes
den nu siden 1916 en ny Istandsættelse under
Ledelse af Arkitekt A. Clemmensen for saa vidt
muligt at føre den tilbage til dens opr.
Skikkelse. Ved Kirkegaarden og indføjede i dens
Mur ligger to af Munkesten opførte middelalderlige
Stenhuse, hvoraf det ene, der fra 1877
er Ligkapel, før har været Rektorbolig og
senere Skole og Fattighus, medens det andet
(»Dronning Margrethe’s Vognport«) opr. har
været Kirkelade og senere Latinskole, men nu
er Varmehus for Kirken. Ogsaa i Præstegade
ligger et middelalderligt Stenhus, nu ejet af
Nationalmuseet. Af andre Bygninger nævnes
det 1854 opførte Raadhus, de kommunale
Skolebygninger, hvoriblandt den paa Torvet 1906
opførte Bygning (Arkitekt: J. P. Nielsen), en lille
Metodistkirke (Bethesda, opf. 1891), K. Museum,
der er oprettet 1907 og fra 1910 er til Huse i den
af Nationalmuseet ejede gl. Bindingsværksbygning
»Lindegaarden«, det 1872 opførte
Amtssygehus med et 1891 opført Epidemihus (Fr.
Levy), et Alderdomshjem (opf. 1920, Jensen
Wærum), Banegaarden (1875), Apoteket, Byens
smukkeste Bygning fra 18. Aarh., og
K. Bankbygning (1912, Jensen Wærum). Af
Undervisningsanstalter nævnes foruden Borgerskolen
den kommunale Mellem- og Realskole, en tekn.
Skole og en Handelsskole, af milde Stiftelser et
Asyl, Haandværksmestrenes Fribolig,
Haandværkssvendenes Stiftelse og Colding’s og
Hustrus Fribolig. Gas- og Vandværket er anlagt
1894—95, Elektricitetsværket 1912. Paa Skt.
Jørgensbjerg staar »Fredsstenen«, Grænsemærket
for Byens Retsomraade. Paa Møllebakken har
Byen et smukt, 1866 paabegyndt Anlæg, henved 8 ha.

Byens Hovederhverv er Handel samt Haandværk
og Industri, men ogsaa Fiskeriet har en
Del Betydning. Dens Storhedstid som Handels-
og Skibsfartsby er dog forbi. Endnu ved
Slutningen af 18. og Beg. af 19. Aarh. drev den
en betydelig Handel paa England og Holland
og især paa Norge, og store Handelshuse i

Kalundborg<bBymærke.
Kalundborg

Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free