Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalundborg - Kalundborg Fjord - Kaluschin - Kalusz - Kalv (ungt Hornkvæg) - Kalv (i Fiskeri) - Kalv (Søv.) - Kalv (lille Ø) - Kalv, Erland - Kalvariebjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsfængsel; af Fangerne nævnes den fra
Striden med Jens Grand kendte Domprovst Jakob
Lange, Bisp Rudolf af Skara, der førtes hertil
efter Slaget ved Falkøping 1389, og Sten Sture
den yngres Enke Christina Gyllenstjerna med
hendes Moder og Børn samt nogle sv. Adelsfruer.
Efter Kristiern II’s Flugt 1523 overgav
Lensmanden Klaus Eriksen (»Slippeslot«)
Slottet ved Forræderi til Frederik I. I Grevens
Fejde var det en kort Tid i Grev Christoffer’s
Hænder; 1549 førtes Kristiern II fra
Sønderborg hertil som Fange og døde her 1559. Af
senere Statsfanger nævnes den sv. Gesandt
Sten Eriksen 1565, den sv. Feltherre Carl
Mornay, der toges til Fange i den nordiske
Syvaarskrig, og Matematikeren Christoffer
Dybvad, der døde her 1622. Efter Grevens Fejde laa
Slottet hen og forfaldt som Fæstning. I »Folen«,
Slottets højeste Taarn, havde Rigets »Dressel«,
ɔ: Arkiv, sin Plads. Endelig blev det indtaget
af de Svenske 1658 og sprængt i Luften. Nu er
der ikke Spor af Ruiner tilbage, men Stedet,
hvor det har staaet, Ø. f. Kirken, kan tydeligt
ses; de gl. Bymure, der har staaet i
Forbindelse med Borgens Fæstningsværker (Volde,
Mure og Taarne), kan ligeledes spores, og i de
seneste Aar er der fundet interessante Rester
af dem V. f. Kirken. At Byen i Middelalderen
har været ret betydelig, kan ses af, at den
foruden to Gilder, et Skt Knud’s og et Skt
Gertrud’s, og et Skt Jørgen’s Hospital for
Spedalske havde foruden Vor Frue Kirke en Kirke
til, Skt Olai, der laa mod N. (hvor nu
Kirkegaarden af samme Navn er), og som vistnok
tidligere har været Byens egl. Sognekirke og
først blev nedbrudt op i 19. Aarh., og et
sandsynligvis 1239 stiftet Graabrødrekloster, som
laa lige N. f. Slottet og efter Reformationen
omdannedes til Ladegaard for dette; efter
Slottets Nedbrydelse gik Gaarden over i privat Eje
og ophøjedes 1687 til fri Sædegaard (»K. Slots
Ladegaard«). Byens første kendte Privilegier er
givne af Kong Hans 1485 og senere ofte
stadfæstede. Øvrebyen var i Middelalderen den egl.
By og omgivet af Befæstninger som ovf. omtalt.
Efter Slottets Nedbrydelse og efter at
Øvrebyen havde lidt meget dels ved Brande
(saaledes under Kong Hans og i 1617), dels ved
Krige, navnlig Grevens Fejde og Svenskekrigen
1658—60, blev Nedrebyen, efterhaanden som
Byens Hovederhverv, Handelen, udviklede sig,
den vigtigste Del. Navnlig var i sidste Halvdel
af 17. Aarh. Handelen paa Vest- og Sydeuropa
ret betydelig; ved Midten af 18. Aarh. afløstes
den af en stor Handel paa Norge, ligesom ogsaa
Smakkefarten og den store Kvæghandel paa
Jylland forøgede Velstanden. Efter at Norge
var blevet skilt fra Danmark, tog Kornudførslen
Vej til England og Holland. Men fra 1830’erne
gik det tilbage for Byen; først langt op i 2.
Halvdel af 19. Aarh. gik det atter frem; se
videre ovf. I 20. Aarh. har Byen lidt af to store
Brande, 1901 og 1920. I K. er Maleren Th.
Lundbye født 1818. (Litt.: P. Paludan, »Beskr.
over Staden K.« [Kbhvn 1738]; M. M. Lund,
»Optegn, om K. Købstad« [Kbhvn 1854]; E. A.
Algreen-Ussing, »Efterretninger om K.«
[Kbhvn 1869]; C. M. Smidt, »Fra det gl. K.«,
i »Fra Holbæk Amt« [1908—09]; H. V.
Clausen, »Fra Holbæk Amt«, p. 310 flg. [Kbhvn
1918]; »Danske Byer og deres Mænd« XXVII
[Aarhus 1918]; Trap, »Beskr. af Danmark«, 4. Udg. II).
H. W.
Kalundborg Fjord, Store Bælt, gaar c. 8
Sm. Ø. paa mellem Halvøerne Røsnæs og Asnæs
paa Sjælland. Ud for Næssene findes Stenrev,
men selve Fjorden er fuldstændig ren, med
Dybder fra 11 til 17 m. En lav Odde,
Gisseløre, skyder sig i det indre af Fjorden c. 1 Sm
mod SØ. Inden for denne ligger Kalundborg,
hvis Havn kan søges af Skibe med et
Dybgaaende af indtil 6,9 m. Da Holdebunden i
Fjorden er god, kan Skibe ankre overalt.
G. F. H.
Kaluschin [-∫in], Kaluszyn, By i Polen, det
tidligere russ. Guvernement Varszava, ligger 16
km Ø. f. Minsk og har c. 7000 Indb., overvejende
Jøder. Den driver Fabrikation af Olie, Eddike,
Sæbe, Lys og Tales, det sort- og hvidstribede
Uldtøj, som Jøderne anvender til Bedekapper.
G. Ht.
Kalusz [ka’wu∫], By i Ukraine, den
sydøstlige Del af det tidligere østerr. Landskab
Galizien, ligger 45 km SØ. f. Stryi ved Dnjestr’s
Biflod Lomnitza. (1910) 8660 polske og
rutheniske Indb., Saltværk, Bjergværksdrift paa Kali.
G. Ht.
Kalv, Benævnelse for ungt Hornkvæg fra
Fødselen til c. 1 Aars Alderen.
H. G.
Kalv. Det ell. de Netstykker, der rager
tragtformet ind i Ruser ell. Vaad og hindrer de
fangede Fisk i at undvige, kaldes oftest K., men
nogle St. betegner Navnet selve Fiskeredskabets
bageste Del, hvor Fiskene samles.
C. V. O.
Kalv (Søv.), 1) en smækker Line, der for
at gøre Tovet rundt lægges inden i et svært
Tov som en Kerne, uden om denne snos de
Kordeler ell. Dugter, hvoraf Tovet for
øvrigt bestaar. 2) et Stykke Træ, der indsættes
for at fylde et Hul.
C. B-h.
Kalv kaldes en lille Ø ved Siden af en
større, som Masnedø-K., Fænø-K.
G. F. H.
Kalv, Erland, nørrejydsk Adelsmand.
Sammen med sine to Brødre havde han
gentagne Gange kæmpet mod Valdemar Atterdag,
men sluttede sig omtr. 1360 til ham, forlenedes
senere med Skanderborg og brugtes til vigtige
diplomatiske Forhandlinger. Under det store
Oprør 1368 rokkedes dog atter hans Troskab,
og snart gik han — muligvis nødtvungen —
over til de holstenske Grever, der til Tak
forlenede ham med det vigtige Riberhus. Ogsaa
Aalborghus havde han inde, men ved den alm.
Fredsslutning 1373 maatte han udlevere begge
disse Borge til Kongen. Det er fra denne Scene,
at Chr. Winther har taget Motivet til sit
bekendte Digt »Ridder Kalv«, idet Kongen efter
Traditionen (Hvitfeldt) skæmtende skal have
erklæret, at »Kalv er en fed Ko; i Fjor gik han
bort som en Kalv, nu er han som en god Ko
kommen igen med to«. Ogsaa ældre holstenske
Beretninger kender denne Episode, om end de
giver Kongens Ord en lidt anden Form. (Litt.:
»Hist. Aarbog«, udg. af Thrige, 1878).
M. M.
Kalvariebjerg (af lat. calvaria, Isse) kaldes
en paa en Høj opført Fremstilling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
