Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kama (Flod) - Kama - Kamala - Kamaon - Kamaran - Kamares
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guvernementet Kasan og falder endelig i Volga
69 km ndf. Kasan. K. er Volgas betydeligste
Tilløb; dens Længde er 1886 km, og Oplandet
er 524750 km2. Da Dybden er betydelig (3—26
m), og den er fri for Strømhvirvler, er den
sejlbar for Dampskibe lige til Perm. Det øvre
Løb er dog kun isfrit 185 Dage, det nedre Løb
205 Dage om Aaret. Foraarshøjvandet kan
bringe Floden til at stige meget betydelig, saa
at den endog hist og her kan naa en Bredde af
30 km. Bl. de talrige Tilløb er de vigtigste i
venstre Bred Vishera, Tsusovaja og
Bjelaja, i højre Vjatka. For
Samfærdselen i det østlige Rusland spiller K. en meget
stor Rolle; særlig gaar en stor Del af Trafikken
mellem Rusland og Sibirien ad Flodvejen fra
Kasan til Perm og videre med Jernbanen til
Jekaterinburg. Det store Distrikt mellem K. og
dens Biflod Vjatka, det saakaldte
K.—Vjatka-Bækken, dækkes af uhyre Skove.
G. Ht.
Kama (»Attraa, Kærlighed«), i Veda’erne
»det første Baand mellem det værende og det
ikke-værende« (se indisk Filosofi);
senere den indiske Kærlighedsgud. Hans
Herkomst angives forsk.; hans Hustru er Rati
(»Vellyst«). Da Brahmán var bleven forelsket i
sin egen Datter, blev K. forbandet til at blive
brændt af Çiva og være uden Legeme, indtil
han blev genfødt som Krishna’s Søn
Pradyumna. Çiva brændte ham til Aske med sit Blik,
fordi K. forstyrrede ham i hans Spægelser for
at gøre ham forelsket i Pārvatī (se Durgā);
han kaldes derfor ogsaa »den legemsløse«
(ananga) og bor i Menneskenes Hjerter. Han
fremstilles som en smuk Yngling, der rider paa
en Papegøje e. l., med en Bue af Sukkerrør,
hvis Streng bestaar af Blomster ell. en Bisværm;
i hans Kogger er der 5 med bestemte Blomster
forbundne Pile, hvormed han skyder dem, hos
hvem han vil vække Elskov; i sit Banner har
han en Delfin.
(S. S.). D. A.
Kamala (Glándulæ Róttleræ) er en
Blanding af Kirtel- og Dækhaar, som især danner
en tæt Beklædning paa Frugterne af Mallotus
philippinensis Müll. Argov., et lille Træ som
hører til Euphorbiaceæ. Man vinder K. i
Forindien ved at ryste Frugterne i Kurve, herved
gnides Haarene af og opsamles paa Tøj. K.
danner et let bevægeligt rødbrunt Pulver uden
iugt og Smag; det indeholder indtil 80 %
Harpiks, hvori Rottlerin. Harpiksen opløses i
Vinaand, Æter, Kloroform og
Kaliumhydroxydopløsning. K. er fundet forfalsket ved
Indblanding af Sand, Bolus og Okker, der vil bevirke
en Forøgelse af Askemængden, som i ren K.
er c. 1 %. Som Indblanding ell. Substitution er
endvidere anvendt Warras (Wars, Wurrus),
som er Kirtel- og Dækhaar fra Bælgene af
Moghania (Flemingia) rhodocarpa Kuntze og
M. congesta Kuntze, en Papilionacee, der vokser
i Indien og Afrika. K. benyttes i Indien som
Lægemiddel og til Farvning af Silke. I Europa
er den anvendt som Middel mod Bændelorm.
B. G.
Kamaon (Kumaon), Division i det
indobritiske Rige, Nordvestprovinserne, paa Grænsen
mod Thibet og Nepal, har et Areal af 32213
km2 med (1911) 1328790 Indb., overvejende
Hinduer, 79043 Muhammedanere, 6177 Kristne.
Sproget er Hindi. K. er et højt Bjergland, hvis
Omraade helt ligger i Himalaj a-Bjergene. Fra
de sydligere Divisioner adskilles det ved det
sumpede og usunde tropiske Skovbælte, Tarai.
Oven for dette følger det af snævre Dale
gennemskaarne Bjergland, der for største Delen
er tæt bevokset med Skove, som efter den
forsk. Højde over Havet bærer den subtropiske
ell. den tempererede Zones Præg. Skovene er
Statens Ejendom og er derved bevarede mod
Forhugning. De huser talrige Elefanter, Tigre
og Pantere. Den nordlige Del af Divisionen
gennemskæres af Himalajas Hovedkam og er
et vildt Højland, der ligger over Skovgrænsen
og kulminerer i Nanda Devi (7820 m).
Befolkningen i disse Egne bestaar af Thibetanere,
medens de lavere liggende Dele bebos af
ariske Indere, der taler en Dialekt af
Hindi. Den vigtigste Næringsvej er Agerbruget,
men kun henved en Femtedel af Arealet
regnes for at være dyrkeligt, og af dette Areal er
endnu kun en ringe Del tagen i Brug. Efter at
Englænderne havde bemægtiget sig Landet
(1816), har de gjort meget for at hæve
Agerbruget ved kunstige Vandingsanlæg. Ligeledes
har de indført Tedyrkning, der er i hurtig
Opkomst. Bjergværksdriften er ringe; der
forekommer Jern, Kobber og Bly. Handelen er ret
betydelig. K. falder i 3 Distrikter: Naini Tal,
Almora og Garhval. Hovedstad er Almora.
M. V.
Kamaran, Ø i det røde Hav ved Kysten
af Jemen, britisk Besiddelse, har et Areal af
165 km2 med c. 500 Indb. Øen er ufrugtbar og
har kun lidt Agerland. Befolkningen ernærer
sig hovedsagelig af Fiskefangst og Perlefiskeri.
Englænderne satte sig 1858 i Besiddelse af K.,
dengang Telegrafkablet til Bombay blev anlagt.
M. V.
Kamares, en Grotte ved den sydlige Fod
af Idabjerget paa Kreta, bekendt som det
første Sted, hvor man har fundet en egen Art af
Lerkar fra forhistorisk, kretisk-mykenisk Tid:
K.-Vaser; mange er siden fundne andensteds
paa Kreta, hvor de antages at være
hjemmehørende, og ved Eksport andensteds, bl. a. i
Ægypten. Mest er det ret smaa Lerkar, Kopper,
Bægere, Skaale o. l. Behandlingen betegner et
tekn. Højdepunkt. K. V. er haarde og tynde som
kin. Porcelæn; de er dekorerede paa lys ell.
 |
| Kamares-Vase. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
