Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamares - Kamarezit - Kamasutra - Kamazinzer - Kamban, Guðmundur - Kambiform - Kambing - Kambium - Kambo - Kambodja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mørk Grund i højt udviklet Kunststil, dels i
lineære Ornamenter, dels stiliserede Plantedele,
rigt varieret; tillige viser de en fyldig og
harmonisk Farvesans. K.-Vaserne tilhører Tiden c.
1700 f. Kr.
H. A. K.
Kamarezit, et Mineral, bestaaende af smaa
græsgrønne, sandsynligvis rombiske Krystaller
af Sammensætning (CuOH)2SO4,Cu(OH)2,6H2O;
det er fundet ved Laurion i Grækenland.
O. B. B.
Kāmasūtra (»Ledetraad i Elskov«),
Fremstilling paa Sanskrit af »Elskovsvidenskaben«
(kāmaçastra), en Gren af Āyurveda (se
indisk Litteratur); dens Genstand er
Kāma, det tredje Led i »Treklassen« (se
Dharma), som bør dyrkes uden Skade for
»Pligten« og »Fordelen«. K. beraaber sig paa
en lang Rk. af de ærværdigste Autoriteter og
behandler sit Emne med en forbløffende
systematisk Grundighed, Alvor og Utvetydighed.
(Jfr. »Das K. des Vātsyāyana«, udg. og overs.
af R. Schmidt [Berlin 1897]).
(S. S.). D. A.
Kamazinzer, se Samojeder.
Kamban [’kam.ban], Guðmundur,
isl.-dansk Forfatter, f. paa Álftanes (ved
Reykjavik) 8. Juni 1888 som Søn af en
islandsk Købmand og Gaardejer. K. var først
bestemt til Forretningsmand, inden han kom
i Reykjavik lærde Skole, hvorfra han derfor
først 1910 blev Student. Samme Aar rejste K.
til Kbhvn, hvor han studerede Litteratur og
Filologi. K., der allerede i sin Skoletid havde
været Medarbejder ved Bladet »Ísafold«,
begyndte nu snart en egenfarvet digterisk
Produktion, hvis første Udslag var Sørgespillet
»Hadda Padda«, 1914 opført paa det kgl. Teater,
ligesom det kort efter udkomne Skuespil
»Kongeglimen«. Milieuet i begge disse Dramaer
er Hjemstavnens, men Hovedvægten ligger i
det psykologiske, i Karakterens Tegning, i den
Skarphed, hvormed Konturerne nedfældes.
Kompositionsevnen er ikke betydelig, men
Sansen for den dramatiske Situation meget
udviklet. Medens det under et to Aars Ophold i New
York undfangede Drama »Marmor« bedst egner
sig til Læsning, er det i 1920 paa Dagmarteatret
spillede »Vi Mordere« et meget intensivt scenisk
Arbejde, langt betydeligere end det løst byggede
»Arabiske Telte«, et Lystspil fra 1921. K., der
siden 1918 er bosat i Kbhvn, har nu en større
Roman under Udarbejdelse.
J. Cl.
Kambiform (bot.) kaldes et Væv af visse
langstrakte, tyndvæggede og parenkymatiske
Elementer i Karstrengenes Leptomparti.
(V. A. P.). A. M.
Kambing, en af de smaa Sunda-Øer, ligger
N. f. Timor mellem Ombai og Wetter. Arealet
er 94 km2. K. hører til den portugisiske
Koloni Timor.
M. V.
Kambium (bot.) kaldes i Vævlæren ethvert
Dannelsesvæv i udvoksne Organer. Det bestaar
af eet Lag langstrakte, prismatiske,
tyndvæggede, plasmarige, kerneførende,
parenkymatiske og delingsdygtige Celler. I Karstrenge hos
Tokimbladedes og Nøgenfrøedes Stængler
besørger det ved Afspaltning gennem
Tangentialdelinger dels udadtil, dels indadtil henh.
Leptom- og Hadromelementer; men der gives
ogsaa et saakaldet Korkkambium, som sørger for
Periderm- ell. Korkdannelsen.
(V. A. P.). A. M.
Kambo, Herregaard i Moss Herred, Østfold
Fylke. C. 70 Skyldmark. Var opr. Klostergods,
men kom senere i Kronens Eje og tilhørte
efterhaanden fl. Adelsslægter, indtil den 1631 kom i
Slægten Akeleye’s Besiddelse. I 1880-Aarene
blev den solgt til Familien Wankel.
M. H.
Kambodja [fr. kã’bådз] (Cambodge),
fr. Vasalstat i det sydlige Bagindien mellem
Siam og Cochinchina, har et Areal af 175450
km2 med (1911) 1487948 Indb. Mod SV.
grænser K. til Siam-Bugten, hvis lave Kyst er rig
paa Øer. Inden for Kysten følger et skovklædt
Bakkeland, der naar en Højde af indtil 1200
m. Den østlige Del af Landet, der
gennemstrømmes af den sejlbare Mekong, er en flad
Slette, der for største Delen hvert Aar
oversvømmes i Regntiden. Klimaet er tropisk.
Regntiden er om Sommeren og er ledsaget af
stærke Oversvømmelser. Fra Juni til Septbr
stiger Vandet og dækker lidt efter lidt hele
den lavere liggende Del af Landet, efter
Regntidens Ophør strømmer Vandet atter tilbage til
Floden. Befolkningen bestaar for største
Delen af Kambodjanere ell. Khmerer,
der hører til samme Folkestamme som
Bagindiens øvrige Folkeslag, men afviger fra disse
ved deres mørke Hudfarve. Desuden findes
Anamesere, Kinesere, Malajer og
Khamer. I Bjergene endelig lever de uciviliserede
Stammer: Kui, Penong og Stieng, der kun
tæller faa Tusinde Individer. Folket er inddelt i
5 Klasser: Kongefamilien, Adelen,
Efterkommere af Brahmaner, Buddha-Præster og det
menige Folk. Flerkoneri er tilladt, Slaveriet er
afskaffet. Religionen er Buddhisme i en ret
forvansket Skikkelse. Malajerne og Khamerne
er Muhammedanere; af Kristne findes 16000,
alle rom.-kat. Den vigtigste Næringsvej er
Agerbruget. Langs Floderne og paa deres
Øer, hvor der er dyb Humus, dyrkes Bomuld,
Indigo og Tobak. Paa det øvrige
oversvømmede Omraade dyrkes Ris, Bælgfrugter,
Arekapalmer, Morbærtræer til Silkeavl, Peber,
Bomuld. Den Del af Landet, der ikke naas af
Oversvømmelsen, er dækket af Savanner.
Bjergskovene, hvor Tigeren og Elefanten er alm.,
er rige paa teknisk værdifulde Træsorter,
tillige frembringer de Gummigut og
Kardemomme. Af Haandværk er Silke- og Bomuldsvæveri
de vigtigste. Handelen foregaar ad Mekong
til Cochinchina ell. over Kampot, Landets
eneste Søhavn. K. var i Oldtiden et mægtigt Rige,
hvortil hørte en stor Del af det nuv. Siam.
Store Ruiner findes endnu af den gl. Hovedstad
Angkor. Efterhaanden sank Rigets Magt, og K.
blev et Stridens Æble mellem Siam og Anam,
saaledes at diet efter 1847 maatte betale Skat
til begge. Efter at Frankrig havde bemægtiget
sig Nedrecochinchina, søgte K. at styrke sin
Stilling ved Alliance med Frankrig, hvilket dog
havde til Følgie, at K. sank ned til at blive en
fr. Vasalstat og ganske mistede sin
Selvstændighed. 1887 dannedes en Union af de fr.
Kolonier i Bagindien, Indochine française, hvori
K. indlemmedes. K. havde en Opkomstperiode
I under Generalguvernøren Doumer (1897—1902).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
