- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamenskaja - Kamenz - Kamera - Kameralist - Kameralvidenskab - Kamerlingh Onnes, H. - Kamerun - Kamerunbjerget - Kames

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indb. Den er Sædet for de administrative
Myndigheder i det Donez’ske Distrikt.
G. Ht.

Kamenz [’ka.mænts], By i det østlige
Sachsen, Kreishauptmannschaft Bautzen i
Øvrelausitz ved Schwarze Elster, Jernbaneknudepunkt,
har (1910) 11500 Indb., Klæde-, Glas- og
Lervarefabrikation, i Nærheden store Granitbrud.
I K. er Forfatteren G. E. Lessing født. I
Nærheden findes Badestedet
Marienborn-Schmeckwitz. K. blev ødelagt ved Ildebrand 1706 og
1842.
G. Ht.

Kamera benævnes i Fotografien den Kasse,
som oftest med udtrækkelig Bælg, hvori den
lysfølsomme fotografiske Plade udsættes for
Lyspaavirkningen af det ved Hjælp af
Objektivet dannede Billede. (Se i øvrigt
Fotografi).
C. E. A.

Kameralist (lat.), en, der dyrker
Kameralvidenskab; jfr. Samfundsøkonomi.

Kameralvidenskab (Cameralia), de
Kundskaber, som Kameralforvaltningen har Brug
for. Udtrykket stammer fra Tyskland, hvor det
kom i alm. Brug i Beg. af 18. Aarh. til
Betegnelse af al den Viden, en god Røgtelse af
»Kammeret« kræver; Kammeret (Camera), opr. den
Embedsmandsstab, der bestyrede Fyrstens
Privatkasse, gled efterhaanden, alt som med de
stigende Udgifter Fyrstens halvt private
Husholdning, antog en mere offentlig Karakter, over
til at omfatte de Institutioner, Kollegier o. l.
(Rentekammer etc.), der var knyttede til
Statskassens Forvaltning; idet
Kameralforvaltningens Genstand saaledes var Domæner,
Regaler, Skatter o. a. Statsindtægter, maatte der
af dens Embedsmænd fordres Kendskab til
Landbrug, Skovbrug, Bjergværksdrift o. a.
Næringsveje, i det hele en indgaaende Forstaaelse
af de enkelte Indtægtskilders Natur; alt det
skulde K. uddanne Embedsmændene i.
Forfattere som Seckendorff og v. Schröder i Slutn.
af 17. Aarh. docerede i Virkeligheden en
saadan Videnskab; 1727 oprettede Fr. Vilhelm I
i Halle og Frankfurt a. d. O. Lærestole i
Økonomi og K.; i Kaiserslautern opstod der endog
en selvstændig kameralistisk Højskole. —
Begrebet K. er i øvrigt ikke fast afgrænset, flytter
Grænser med de toneangivende
Videnskabsmænds og de forsk. Tidskravs Skiften. Zincke
definerer det, i sin Lærebog fra 1755 om K.,
som den Videnskab, der maa til for at lære alle
Næringsforhold at kende, og som derfor kan
anvise Veje til at lade Landets Erhverv
blomstre; den bestaar da af Teknologi,
»Politividenskab«, hvilket nærmest vil sige Forvaltning,
Økonomik og Finansvidenskab ell. K. i snæver
Forstand; Justi drager Statslære med ind i K.’s
Omraade. Rau’s Skrift om K. (1828) bidrager
til at rede denne Videnskabs højst uensartede
Bestanddele ud fra hinanden; af dens praktiske
Lære udvikler sig den egl. Nationaløkonomi,
idet Synspunktet efterhaanden forflyttes fra
den regerende Fyrstes til hele det økonomiske
Samfunds Stade. — I Danmark ansattes 1770 en
Professor (Fabricius) i Økonomi og K. ved
Universitetet; Pontoppidan definerer K. som
Forvaltningslære; ogsaa Sorø Akademi varetog de
kameralistiske Interesser (jfr. Schytte, »Om
Staternes indvortes Regering«); i Slutn. af 18.
Aarh. var der Tale om at indføre en
kameralistisk Eksamen, en 1833 nedsat Kommission fik
samme Tanke til nærmere Overvejelse; den K.,
der her foresvævede Administrationen, var —
nærmest knyttet til »Kammervæsen« (jfr.
Mandix, »Om det danske Kammervæsen« [1820]) —
endnu den gammeldags med Statsøkonomi og
Polyteknik vævede ind i hinanden; det sidste
Fag blev imidlertid udskilt, da der ved kgl.
Resol. af 1848 oprettedes en statsvidenskabelig
Eksamen ved Kbhvn’s Universitet. Udtrykket
K. er i øvrigt nu næsten ganske ude af Kurs og
falder, naar det bruges, i alt væsentligt
sammen med Statsvidenskab.
<i>(A. Hk.). K. R.-H.

Kamerlingh Onnes [’ka.mər£eŋk-’onəs], H.,
se Onnes.

Kamerun, Landskab i Vestafrika ved det
inderste af Guinea-Bugten, opkaldt efter
K.-Bjerget. 1884 tog Tyskland Kystlandet i
Besiddelse, og efterhaanden udvidedes dets
Herredømme over det store »Hinterland«, saa at
den tyske Koloni K. ved Verdenskrigens
Udbrud omfattede den store Trekant mellem
den britiske Koloni Nigeria, Tsad-Søen og den
fr. Koloni, Fransk Ækvatorial-Afrika (Fransk
Kongo), med to trekantede Spidser til Kongo
og dens Biflod Ubangi. Arealet var c. 790000
km2 med c. 2 3/4 Mill. Indb., væsentligst Negre
hørende til Bantu-Folkene; den vigtigste
Stamme er de agerdyrkende Kystfolk
Duallaerne. Tyskerne anlagde en Række
»Stationer«, bl. a. Rio del Rey, Dualla
(Administrationens Sæde), Kribi og Batanga ved Kysten
samt Joh. Albrecht’s Höhe, Buea, Edea og
Ngaundere i det Indre. Ved disse Stationer er
der opvokset betydelige Plantager, paa hvilke
der især dyrkes Kakao, Oliepalmer, Kautschuk
og Jordnødder, medens de Indfødte væsentligst
dyrker Maniok, Bananer, Jams, Jordnødder og
Bønner. Ved Fredsslutningen 1919 blev K.
af-staaet til Ententen og er blevet delt mellem
Frankrig og England, saaledes at Frankrig
(efter Gotha-Kalenderen 1921) har faaet 450000
km2 med c. 1500000 Indb. og England 340000
km2 med c. 1250000 Indb. Grænsen mellem de
to Landes Besiddelser synes dog endnu (1922)
ikkeat være bestemt fastsat.
C. A.

Kamerunbjerget, stor Vulkan paa Afrikas
Vestkyst ved det inderste af Guinea-Bugten, er
et Led i den store Vulkankæde, der over Øerne
Annobón, São Thomé, Principe, Fernando Poo
fortsættes over Kamerun mod NØ. ind i
Fastlandet. K. er en vældig Basaltmasse, der
sænker sig stejlt ud mod Havet, men jævnere mod
det Indre, og i Mongo, ma lobah (Gudebjerget)
ell. Takotoppen naar 4070 m. Hele Massen
dækker et Areal af c. 2000 km2. Den nederste Del,
til c. 2500 m, er dækket af tropisk Urskov,
ovenfor hvilket der findes et Bælte med Græs.
og Alpeurter, og paa Toppen træffes undertiden
Sne. K.’s Overflade er meget forvitret, og
Bjerget antoges tidligere for en udslukket Vulkan,
men Foraaret 1909 havde det et stort Udbrud
med fl. Kratere i fuld Virksomhed.
C. A.

Kames [keimz] er runde eller langstrakte
Bakker af glacialt Sand ell. Grus, som er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free