Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamille - Kamille, Romersk - Kamilleolie - Kamillete - Kamillus - Kamimura
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gullig Hindekant; det kegleformede
Blomsterleje bliver til sidst hult, og Randkronerne er
mod Afblomstringen nedhængende. Den vokser
hist og her i Danmark langs Veje og paa
Marker, men især i Nærheden af Byer; i det
sydøstlige Norge er den ej heller sjælden, men
den er ikke opr. i noget af de to Lande; den
blomstrer i Juni—Oktbr. Længe har den været
anvendt som Lægeplante, idet de tørrede
Blomsterkurve (Flores Chamomillæ,
Kamilleblomster) er officinelle; dens krydrede
Lugt hidrører fra Kirtler, som indeholder en
flygtig Olie (se Kamillete). Lugtløs K.,
norsk Alm. B. (M. inodora L.) er en-, to- ell.
fleraarig og bliver højere end foregaaende Art;
den har ingen Lugt. Kurvenes Svøbblade har
en brunlig Hindekant; det halvkugleformede
Blomsterleje er ikke hult, og Randkronerne er
udstaaende. Alm. i begge Lande paa dyrkede
Steder, Marker, ved Veje og Strandbredder,
hvor den optræder i særlige Former.
Skiveblomstret K. (M. suaveolens (Pursh.)
Buchenau), der er opr, i det vestlige Nordamerika
og Østasien, optræder forvildet i Mængde i
Nærheden af Byer paa Ruderapladser. Den er
enaarig og mindre end de to foregaaende.
Kurven mangler Randblomster; Skiveblomsternes
Kroner er 4-tandede. Den blomstrer i
Juli—Septbr. Enkelte K.-Arter dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
Kultur: Frøet saas i April paa kold Bænk og
de unge Planter udplantes i Maj paa
Blivestedet.
L. H.
Kamille, Romersk, se Gaaseurt.
Kamilleolie, en æterisk Olie, som vindes af
Kamilleblomster ved Destillation med Vanddamp.
Udbyttet er 0,2—0,36 %. K. er en mørkeblaa,
temmelig tykflydende Vædske, der stivner i Kulden;
udsat for Lysets og Luftens Paavirkning bliver
den grønlig, til sidst brun, den lugter og
smager som Kamilleblomster, men meget mere
intensivt, har en Vægtfylde af 0,93—0,94 og
opløses ikke ganske klart i Vinaand; dens
Sammensætning er kun ufuldstændig kendt. Ved
brudt Destillation faas ved henved 300° en
blaa Fraktion: Azulen (Coerulein), som synes
overensstemmende med Destillater, der vindes
ved brudt Destillation af andre æteriske Olier
(af Baldrian, Malurt o. fl.). Et Indhold af
Paraffin bevirker, at Olien stivner ved Afkøling.
K. betinger væsentlig Kamilleblomsternes
Virkning. Den æteriske Olie af rom. Kamille (se
Gaaseurt) er i frisk Tilstand lyseblaa, men
bliver senere under Indvirkning af Lys og Luft
grønlig og brunliggul. Den indeholder forsk.
sammensatte Æterarter af Angelikasyre og
Smørsyre. Højst forsk. fra den æteriske K. er
kogt K. (Oleum Chamomillæ coctum), som
faas ved at udtrække Kamilleblomster ved
Varme med 3 Dele Olivenolie og paafølgende
Udpresning. Den benyttes i Medicinen til
Indgnidning som blødgørende og fordelende
Middel og til Klyster.
B. G.
Kamillete er alm. Betegnelse saavel for de
tørrede Kamilleblomster som for et vandigt
Udtræk (Te) tilberedt af disse. Et saadant
fremstillet af 10—15 g til c. 1/3 l kogende Vand
findes udstrakt Anvendelse som et skattet og
uskadeligt Husmiddel mod en Mængde lettere
Sygdomstilfælde, særlig som sveddrivende,
beroligende, lindrende (Kolik, Diarré),
krampestillende Middel; stærkere Udtræk benyttes til
Omslag, Klyster etc.
E. K.
Kamillus, Værnehelgen. Inden for den kat.
Kirke indtager Hjælpen til Syge og Døende en
stor Plads, og forsk. Ordener er organiserede
med det Formaal at tage sig af Samfundets
Stedbørn. Disse Ordener er ofte stiftede paa
Enkeltmands Initiativ, og bl. Stifterne kan K.
nævnes. Han hørte til en adelig Slægt Lelli,
fødtes 1550 i en lille ital. By og døde i Rom
1640. Som Officer i Venedigs Krig mod
Tyrkerne førte han et meget lystigt Liv, men
omvendtes og kom p. Gr. a. et Saar ind paa Skt
Jacob’s Hospital i Rom, hvor han fattede den
Plan at stifte et Broderskab, der skulde pleje
alle Syge; han lod sig ogsaa præstevie for at
kunne berette de Døende. Ordenen anerkendtes
1586. K. kanoniseredes 1746 og udnævntes 1886
til alle Hospitalers Værnehelgen. Ordensdragten
er sort med et rødt ligearmet Kors som Mærke.
Dette har dog intet med »det røde Kors« at
gøre, idet dette opstod ved en Ombytning af
Farverne i den schweiziske Konføderations
Flag. 1899 kom Kamillianerne til Danmark,
hvor de oprettede et Hospital i Aalborg. (Litt.:
Kerler, »Die Patronate der Heiligen« [1905];
Cabanès, Chirurgiens et blessés, des origines
à la croix-rouge u. A.
J. S. J.
Kamimura, Hikonojo, jap. Admiral, f.
1850 i Prov. Satsuma, d. Aug. 1916, kæmpede
som Infanteriløjtnant 1868 mod Shogunatet og
blev haardt saaret ved Schirakawa. Efter 2
Aars Studium ved Universitetet i Tokio gik han
1872 i Marinens Tjeneste og deltog 1874 i den
jap. Ekspedition mod de vilde Stammer paa
Formosa. Under den kin.-jap. Krig deltog han
i Søslaget ved Jalufloden 1894 og ledede delvis
Landgangen i Talienbugten. Efter at have
hentet Linieskibet »Asahi Kan« hjem fra England
blev han 1901 Chef for Marine-Generalstabens
Krigsafdeling. Som Kommandant for 2. japanske
Eskadre deltog han med Togo i Angrebet paa
den russ. Flaade i Port Arthur 8. Febr 1904,
men havde derimod mindre Held med sine
selvstændige Foretagender. Med 4 Panserkrydsere
»Idzumo«, »Azuma«, »Tokiwa« og »Iwate« fik
han til Opgave at afskære og ødelægge den
russ. Wladiwostokeskadre, bestaaende af
Panserkrydserne »Rossia«, »Gromoboi« og »Rurik«
under Kommando af den energiske Admiral
Jessen. Denne foretog fl. dristige Krydstogter dels
til det Stille Hav mod Jokohama, dels til
Koreastrædet og opbragte og sænkede en Del
Handelsdampere med Kontrabandeladninger. K.
foretog den 6. Marts et Bombardement paa
Wladlwostok, men gjorde kun ringe Skade;
ligeledes mislykkedes forsk. Forsøg paa at
opsnappe de russ. Krydsere, indtil han den 14.
Aug. 40 Mil nordøstlig for Tsushima traf
Admiral Jessen’s Eskadre, der var løbet ud for at
møde Wladiwostok Eskadren. Russerne stod N.
paa ved Synet af K.’s Eskadre, denne fulgte
efter og beskadigede »Rurik« saa stærkt, at den
lodes i Stikken og sank, medens »Rossia« og
»Gromoboi« undslap stærkt beskadigede. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
