Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamptz, Carl Christoph Albert Heinrich von - Kampulung - kampylotropt - Kamrat - Kamrotte - Kamrup - Kamtap - Kamthi - Kamtromle - Kamtræ - Kamtshadaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamptz, Carl Christoph Albert
Heinrich von, tysk Statsmand og
Retskyndig, f. 16. Septbr 1769 i Schwerin, d. 3. Novbr
1849 i Berlin. 1790—94 arbejdede K. som
Embedsmand i Neustrelitz, 1798—1804 som
Dommer henh. i Güstrow og Wismar, 1804—06
Preuss. Kammerherre og Dommer ved den
kejserlige Rigskammerret i Wetzlar, 1811 Medlem
af den preuss. Kammerret, 1812
Departementschef i Indenrigsministeriet (Sikkerhedspolitiet),
1817 Direktør i Politiministeriet og Medlem af
Statsraadet, 1822 i Kultusministeriet, 1824 i
Justitsministeriet, 1830 midlertidig Justitsminister,
1832—42 virkelig Gehejmestats- og
Justitsminister. K. var en Mand af stor jur. Lærdom, med
et sjældent Kendskab til den mecklenborgske og
preuss. Lovgivning og Litteratur, jernflittig og
arbejdsom; men med det af ham hyldede
strenge Stats- og Embedsideal maatte han staa
fjendtlig, og barsk over for de fri,
konstitutionelle Rørelser, der efter hans Opfattelse
undergravede Statens Autoritet og bragte
Fædrelandet i Fare. Af den frisindede Ungdom sloges
han i Hartkorn med den forhadte, af Heine
jævnlig spottede Prof. Th. Schmalz; K.’s »Codex
der Gensd’armerie« (1815) blev opbrændt ved
Wartburg-Festen 18. Oktbr 1817. I sine forsk.
administrative Embedsstillinger drev han en
skaanselsløs Jagt paa og Forfølgelse af
Demokrater og Demagoger — E. M. Arndt, C. Th.
Welcker o. m. a. —, selv General Gneisenau skal
han have mistænkt for »demagogische Umtriebe«.
K. efterlod sig ved sin Afgang som Minister et
kolossalt legislativt Materiale — Lovudkast,
Motiver o. a. —; som Forf. var han ualmindelig
frugtbar. I en lang Rk. Skr behandlede han
Mecklenburgs Ret: »Beiträge zum
Mecklenburgischen Staats- und Privatrecht« (I—VI,
1795—1805), »Civil-Recht der Herzogthümer
Mecklenburg« (I—II, 1805—06), »Handbuch des
Mecklenburgischen Civilprocesses« (1824) o. m.
a. —, stats- og folkeretlige Spørgsmaal —
»Beiträge zum Staats- und Völkerrecht« (I, 1815),
»Neue Literatur des Völkerrechts seit dem
Jahre 1784« (1817), »Staatsrechtliche
Bemerkungen über d. königl.-dänischen offenen Brief
vom 8. Juli 1846, die Erbfolge in dem
Herzogthum betreffend« (1847), »Die Deutsche
constituirende National-Versammlung in Frankfurt vor
der Kritik des Staatsrecht« (1849) o. a., —
preussisk Provinsialret o. m. a. Han udgav og
skrev for største Delen selv forsk. Tidsskrifter,
saaledes »Jahrbücher für die Preussische
Gesetzgebung, Rechtswissenschaft und
Rechtsverwaltung« (I—LXV, 1814—45) og »Annalen
der Preussischen inneren Staatsverwaltung«
(I—XXIII, 1817—39). Paa sit Vaabenskjold som
dansk Storkorsridder satte K. Devisen Regi et
principio conservativo. (Litt.: Adolf
Stölzel, »Brandenburg-Preussens Rechtsverwaltung
und Rechtsverfassung«, II [Berlin 1888], S.
500—35).
Fz. D.
Kampulung, se Kimpolung.
kampylotropt (bot.), krumt, kaldes
Planteægget, naar Kerne og Hinder er saa stærkt
krummede, at Ægmund, Kernefod og Navle (paa
Frøet) kommer til at ligge i umiddelbar Nærhed
af hinanden. Eks.: Krumkimede. Smlg. atropt,
anatropt.
A. M.
Kamrat, Komrat, bulg. Koloni i det
østlige Rumænien, det tidligere russ. Guv.
Bessarabien, ligger ved Jalpuch paa Vejen fra
Kischiner til Ismail og har c. 6000 Indb.
G. Ht.
Kamrotte, d. s. s. Tukotuko (Clenomys
magellanicus), se Gravemus.
Kamrup, Distrikt i den indobritiske Prov.
Assam, har et Areal af 9479 km2 med (1911)
667828 Indb. Flertallet Hinduer, 64627
Muhammedanere, 2535 Kristne. Distriktet
gennemstrømmes af den sejlbare Brahmaputra, hvis
Bredder omgives af vidtstrakte Sumpe og
mægtige Skove, der er rige paa Elefanter og Tigre.
Længere borte fra Floden bliver Landet
bakket og hæver sig efterhaanden mod Himalaja
i Nord og Khasia-Bjergene i S. Befolkningen
taler det assamesiske Sprog og lever
hovedsagelig af Risavl, der lykkes fortrinlig i det
sumpede Lavland. I de højere liggende Egne
er der i senere Tid blevet anlagt Teplantager.
Hovedstad er Gauhati.
M. V.
Kamtap. Naar en Aksel paavirkes af
Kræfter i dens Længderetning, kan disse Kræfter
optages enten ved at støtte Enden af Akslen
(Sportap, se Tap), ell. ved paa et Sted af
Akslens Længde at forsyne den med en Rk.
neddrejede Riller, omsluttede af et Leje, der
griber ind i Rillerne, saaledes at de
ringformede Fremspring, Kammene, mellem hver to
og to Riller overfører Længdetrykket til Lejet.
Dette Sted af Akslen kaldes K., og Lejet
Kamleje. Ved at fordele Trykket mellem mange
Kamme kan et stort Tryk optages, saaledes
bliver ved Skrueskibe hele Skruens
fremdrivende Tryk overført til Skibet gennem en K.
med tilhørende Leje, Tryklejet. Det kan
volde Vanskelighed at faa Trykket ens fordelt
over alle Kammene og vedligeholde denne
Fordeling under Brugen, saa ikke en enkelt Kam
overanstrenges. K. maa derfor ikke udsættes
for andre Kræfter end Trykket i
Længderetningen, og baade Lejets Konstruktion,
Udførelse i Værkstedet og Pasningen under Brugen
maa være Genstand for særlig Omhu.
S. C. B.
Kamthi [-ti], By i Forindien, Forstad til
Nagpur i Centralprovinserne, beliggende ved
Floden Kanhan og ved Jernbanen fra Bombay
til Kalkutta. Der drives Handel med Kvæg,
Tømmer, Salt og Bomuldstøj.
M. V.
Kamtromle, d. s. s. Ringtromle, se
Tromle.
Kamtræ kaldes det Gavntræ, oftest af Avn
(Carpinus betulus), der aflægges til Brug som
Kamme paa Møllehjul af Træ.
C. V. P.
Kamtshadaler, den palæasiatiske
Befolkning i det sydlige Kamtshatka, beslægtet med
Koyaker og Tjuktjere. Selv kalder de sig
Itelmen. Ved Midten af 18. Aarh. udgjorde de over
10000; men Sygdomme og Kampe med Russerne
har indskrænket deres Tal til næppe 4000, af
hvilke tilmed mange er Blandinger. K.’s
Hudfarve er ret lys, Haaret sort, Ansigtet bredt og
Øjnene kun lidet skæve. Hovederhvervet er
Fiskeri og Jagt paa Sødyr; Hunden, som trækker
Slæderne, er det eneste Husdyr. Vinterboligen
var tidligere en Jordhytte med Adgang gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
