- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamtshatka - Kamtshatka-Bæver - Kamuflage - Kamuld - Kamus - Kamvelle - Kamysch-Bugt - Kamyschin - Kamyschlov - Kamæleon - Kamæleoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

danner saa sammenfiltrede Masser, at man kun
med Økse kan bane sig Vej derigennem. I
denne Region vokser den skønne,
gulblomstrede Rhododendron Chrysanthemum og den
rødblomstrede Rhododendron kamtschaticum. De
fleste Kornsorter trives meget slet paa K., bedst
lykkes Havren; derimod kan med Fordel
dyrkes forsk. Køkkenurter, Kartofler, Roer,
Gulerødder og Kaal. Dyreverdenen viser en
Blanding af Former, der tilhører den arktiske
og den tempererede Zone. Der findes Rensdyr,
Ræv, Ulv, Bjørn, Zobel og Lækat. Paa Bjergene
lever Ryper og ved Kysterne talrige
Svømmefugle. De omgivende Have er rige paa Fisk.
Om Sommeren kan Myggene være meget
talrige. Af Husdyr holder de Indfødte kun
Hunden, der bruges som Trækdyr.
Befolkningen tæller kun 10000 Individer. Den bestaar
mod N. af Korjæker (c. 3000), mod S. af
Kamtshadaler ell. Itelmer. Desuden findes Russere
og nogle faa Lamutter, Jakutter og Tatarer.
Alle de indfødte Folkeslag er i stærk Aftagen
og er nær ved at uddø, hvortil ikke mindst
bidrager Blandingen med Russerne og den
deraf flg. Russificering. Den ortodokse Kirke er
eneherskende, men uagtet alle er Kristne, har
dog megen hedensk Overtro kunnet holde sig.
Den vigtigste Næringsvej er Fiskeriet, der
leverer det vigtigste Bidrag til Befolkningens
Ernæring. Desuden benyttes Løg af Fritillaria
Sarana
. Hovedstad er Petropavlovsk
med 500 Indb., der dog i Midten af 19. Aarh.,
da Hvalfangsten endnu var lønnende, havde
dobbelt saa mange Indbyggere. — K. blev
første Gang besøgt af Kosakken Morosko, der
udsendtes 1696 af Volodomir Atlassov, Guvernør
i Anadyrsk, for at beskatte de sydligere boende
Folk. Efter i lang Tid at have staaet under
Marineministeriet blev K. 1855 forenet med
Kystprovinsen. Under Krim-Krigen blev
Fæstningsværkerne ved Petropavlovsk
bombarderede af Englænderne. (Litt.: Erman, »Reise
um die Erde« [Berlin 1848]; Ditmar, »Reisen
und Aufenthalt in K. 1851—55« [Petrograd
1890]; Bogdanowitsch, »Geolog. Skizzen
von K.« [Petermann’s Mitth., 1904]).
M. V.

Kamtshatka-Bæver. Under dette Navn
bringes Havodderens Skind i Handelen af de
sibiriske Pelsværkshandlere. Det er det dyreste
af alt Pelsværk. Prisen var 1910 4000 Kr for
et uforarbejdet fejlfrit Skind. Se i øvrigt
Odder og Odderskind.
(M. Ml.). R. Hg.

Kamuflage [-’fla.sjə, fr. -’fla.з], camouflage,
Handling, der tilsigter at bibringe En urigtige
Forestillinger. Lige fra de ældste Tider har det
altid været Skik i Krigen at søge at vildlede
Fjenden ved Maskering, Masker, Skinanlæg o.
l.; man behøver blot at nævne den trojanske
Hest, Svenskernes hvide Skjorter i 1659 og
Skyttegravenes Beklædning. Som alt har dette
under Verdenskrigen faaet en kolossal
Udvikling og spillet en fremtrædende Rolle baade til
Lands og til Vands, hvilket særlig skyldes, at
Flyverne med deres Fotografiapparater let kunde
bringe et nøjagtigt Billede af Fjendens
Terrain, og at den lange Stillingskrig gav Tid og
Lejlighed til ret at udvikle de herhenhørende
Arbejder; disse fik under Verdenskrigen
Navnet K.

K.’s vigtigste Opgave er at hindre Fjenden i
at opdage Skyts, Stillinger, Opholdsrum, milit.
Anlæg, Færdsel paa Veje o. l.; den søges løst
ved at give de nævnte Genstande m. m. et
saadant Udseende, at de saa meget som muligt
falder sammen med det omgivende Terrain;
Kanoner, Flyvemaskiner, Telte o. l. males med
passende Farver, Flader beklædes med Grønsvær,
Sæd o. l., Grene og hele Træer opstilles, tynde
Net, der dækker mod Indseende, udspændes,
passende malede Kulisser anbringes o. s. v.; man
undgaar skarpe Konturer og Skygger; i det hele
maa Kamufløren sørge for, at Flyveren ikke
faar noget paa sin fotografiske Plade, der
vækker Mistanke; det gaar derfor ikke an at lade
Terrainet som Helhed skifte Udseende.
Troppebevægelser o. l. kan skjules ved Røgudvikling.
K. har ogsaa ofte den modsatte Opgave: netop at
faa Fjenden til at tro, at der paa Steder, hvor
der intet findes, er anbragt Skyts, Stillinger o.
s. v.; denne Opgave er lige til og langt lettere
at løse. K. er en Kunst, hvortil Specialister
uddannes, og under Verdenskrigen var hele
Fabrikker beskæftigede med Fremstilling af
Materiel til K.

Ogsaa fra Søen foreligger talrige Meddelelser
om K.’s Anvendelse; Skibene m. m. blev malede
med lidet synlige Farver, og Skibe, der var paa
Kapertogt, ændrede hele deres Udseende ved
Hjælp af malet Sejldug o. l.

Betegnelsen K. anvendes ofte ogsaa for det
ved K. anvendte Materiel. Beslægtet med K. er
den Bestræbelse, der gaar ud paa at finde en
Farve til Uniformerne (feltgraa, Khaki o. s. v.),
der gør disse saa lidt synlige som muligt.
E. C.

Kamuld, se Uld.

Kamus (arab.) betyder Ocean. K. er Navnet
paa et berømt, omfattende arab. Leksikon af
Filologen Firuzabadi fra 15. Aarh. Det blev
senere bearbejdet paa Tyrkisk og er stadig en
vigtig Kilde for arab. Sprogvidenskab.
J. Ø.

Kamvelle, en med fremspringende Arme
(Kamme) besat svær Træaksel (Velle). K.
anvendes dels i Stampeværker til at hæve
Stamperne, lodretstillede Bjælker med Udsnit eller
Knaster, der paavirkes til Løftning af
Kammene, dels i ældre Hammerværker, hvor K. ofte
tillige bærer Vandhjulet (se Hammer).
F. W.

Kamysch-Bugt, se Kamiesch-Bugten.

Kamyschin [ka’mi∫in], By i det sydøstlige
Rusland, Guv. Saratov, ligger 190 km SSV. f.
Saratov ved Kamyschenkas Munding i
Volgas højre Bred. C. 16000 Indb. Den driver
Handel med Korn, Tømmer og Salt og er en
vigtig Flodhavn.
G. Ht.

Kamyschlov [kami’∫£åf], By i det østlige
Rusland, Guv. Perm, ligger paa den asiatiske
Side af Ural-Bjergene ved Kamyschlovkas
Munding i Pyschma, en Biflod til Tura. C. 8000 Indb.
Den ligger i et vigtigt Bjergværksdistrikt.
G. Ht.

Kamæleon, se Kaliummanganat og
Kaliumpermanganat.

Kamæleoner, en Gruppe af Øgler, der er
saa ejendommelige, at de danner en egen
Underorden: Rhiptoglossa ell. de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free