- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
462

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanaan - Kanaanitter - Kanachos - Kanada

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dermed siges intet om Raceforhold, men der
hentydes til K.’s Rolle i Historien, som
stillede det jævnsides med Ægypten, og som
gjorde, at det optog Hetitter i sin Befolkning.
J. P.

Kanaanitter ell. Kanaanæer, se Kanaan.

Kanachos [-kås], gr. Billedhugger fra Sikyon,
c. 500 f. Kr., nævnes af Oldtidsforfatterne som
en af den arkaiske Kunsts ypperste Mestre.
Som Arbejder af ham anføres: en
chryselefantin Statue af Afrodite (i Sikyon), Drenge paa
Væddeløbsheste og to Apollostatuer, den ene i
Theben, den anden i Didyma ved Milet; efter
Pausanias var disse to Figurer ganske ens,
kun af forsk. Materiale (Cedertræ og Bronze).
Om den sidstnævnte Statues Skæbne, se
Didyma. Den findes gengivet paa milesiske Mønter,
der viser Guden fremstillet som en nøgen
Yngling i den arkaiske Kunsts sædvanlige strenge
Holdning, med sin Bue i venstre Haand og et
lille Hjortekid paa højre Haand; ved Hjælp af
disse Mønter kan fremdeles en Bronzestatuette
i British Museum bestemmes som en
Efterligning af K.’s Apollon; dog er det tvivlsomt, hvor
nøjagtig denne Figur gengiver Enkeltheder og
Stilen i K.’s Arbejde.
C. B.

Kanada [’känəda], Canada ell.
Dominion of Canada omfatter den Del af
Nordamerika, der ligger N. f. de forenede Stater,
undtagen Alaska, New Foundland og Grønland.
Arealet er 9659400 km2, heri medregnet 365000
km2 Vandflade (Søer og Floder). K. er saaledes
større end de forenede Staters Hovedomraade
og kun lidt mindre end Europa. M. H. t.
Befolkningsmængde og Erhvervsliv staar K. vel langt
tilbage for sin sydlige Nabo; men K.’s
Fremtidsmuligheder er overordentlig store, og dets
Udvikling er i de senere Aartier foregaaet med
stor Hast. Bl. det britiske Riges Besiddelser
har K. det største Areal og er næst efter Indien
den folkerigeste.

Grænser, Kyster og Øer. Mod de
forenede Stater dannes en naturlig Grænse kun
af de store Søer, der i kommerciel Henseende
dog snarere forbinder end adskiller. Fra disse
til Stillehavet (Juan de Fuca Strædet) er den
49. Breddecirkel Grænselinie. Ø. f. de store Søer
følger Grænsen paa en kort Strækning St
Lawrence-Floden, men forlader denne ved 45° n.
Br., løber et Stykke mod Ø., bugter sig
derefter stærkt mod N. og slutter ved Fundy Bay.
Mod Alaska danner Cordillerernes Kystkæde en
naturlig Grænse fra 55—60° n. Br.; og fra Mt
Elias indtil det nordlige Ishav er den 141.° v.
L. fastsat som Grænselinie. Labradors
Nordøstkyst ejes af den britiske Koloni New Foundland,
som ikke er fuldt enig med K. om Grænsens
Forløb. I øvrigt omgives K. af Stillehavet, det
nordlige Ishav og det atlantiske Ocean. —
Kysten er stærkt indskaaret og rig paa naturlige
Havne. Den kommercielle Værdi heraf
formindskes dog noget ved de klimatiske Forhold.
Størst Bet. har den sydlige Del af den
atlantiske Kyst, der nyder det Fortrin at ligge
Europa nærmere end Unionens Havne.
Fundy-Bugten og Halvøen Nova Scotia er isfri.
Havnene ved St Lawrence-Bugten er lukkede af
Is i Vintermaanederne, og paa St
Lawrence-Floden slutter Sejladsen ved Montreal i Alm. 16.
Decbr og aabnes igen 21. Apr.; ikke desto
mindre er St Lawrence en af de vigtigste
Handelsveje til Fastlandets Indre og af vital Bet. ikke
alene for K., men ogsaa for den Del af U. S.,
der ligger om de store Søer. Labradors Fjorde
og den store Hudson-Bugt, der skærer sig saa
dybt ned i K., har derimod meget ringe Værdi
for Søfarten, dels fordi Isen spærrer dem det
halve Aar, dels fordi de omliggende
Landstrækninger endnu er næsten ubeboede. I endnu
højere Grad gælder dette den stærkt indskaarne
Ishavskyst med Halvøerne Melville og Boothia
Felix og Bugterne Boothia, Coronation,
Franklin, Liverpool og Mackenzie. Stillehavskysten
med dens dybe og rigt forgrenede Fjorde har
derimod et særdeles mildt Klima, og Bet. af
dens Havne tiltager, efterhaanden som
Jernbanerne skaffer dem et Opland. — Øerne falder
naturligt i 3 Grupper: de atlantiske Øer i St
Lawrence-Bugten (Prince Edward Island, Cape
Breton, Anticosti, Magdalene Islands), det
vældige arktiske Arkipelag; (Baffin Land,
Southampton Island, King William Land, Victoria
Land, Banks Land o. m. fl.) samt
Stillehavsøerne (Queen Charlotte Islands, Vancouver
Island o. fl.).

Overflade- og Jordbundsforhold.
1) Landets Kærne i geol. Henseende er det
saakaldte kanadiske ell. laurentiske
Skjold
, et vældigt arkaisk Omraade, der
omgiver Hudson-Bugten og strækker sig fra de
store Søer og St Lawrence-Dalen til 4° à 5°
N. f. Polarkredsen. Over Halvdelen af K.’s Areal
hører hertil. Undergrunden bestaar her mest af
graa Gnejs, nogle Steder gennembrudt af
rødlig Granit. Gnejsen og Granitten naar frem til
Overfladen i lave Bjergrygge; men mellem disse
findes Skifre, Sandsten og Kalksten fra Jordens
Urtid. Bjergkædedannelse, ledsaget af vældige
vulkanske Udbrud, fandt Sted i Jordens Urtid;
Bjergene er forlængst slidt ned, men deres
Stubbe kan endnu spores i det kanadiske
Skjolds Overfladeformer. Største Delen af det
kanadiske Skjold er et lavt, bakket og
bølgeformet Plateau, gennemsnitlig 450 m o. H.
Omkring Hudson-Bugten findes dog store
Strækninger, der kun hæver sig lidt over Havets
Niveau. Egl. Bjerge findes kun enkelte Steder
langs det arkaiske Omraades Rand, særlig i
NØ., hvor Skjoldet afsluttes ved en Brudlinie,
der fremtræder som Labradors høje, stejle Kyst,
og i SØ., hvor en lgn. Brudlinie skiller det
kanadiske Skjold fra Lavlandet om St Lawrence.
Det kanadiske Skjold ejer mange
Overensstemmelser med Skandinavien og Finland. Landets
nuværende Overflade er væsentlig udformet
under Istiden, ved Gletschernes Virksomhed, der
har bortfjernet de løse Jordlag og blottet
Klippegrunden over store Strækninger. Indlandsisen
synes at have haft to Centrer, et Ø. f.
Hudson-Bugten i Labrador, et andet V. herfor i
Keewatin. Fra disse Centrer strømmede Isen ud,
bortførende uhyre Masser af løst Materiale til
sydligere og sydvestligere Egne. Under den
senere Del af Istiden, da Isen trak sig tilbage fra de
sydlige Dele af Skjoldet, aflejredes her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free