Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moræner paa Steder, hvor Isen tidligere havde
skuret Klippegrunden, og betydelige Lerlag
afsattes i Smeltevands-Søerne langs den vigende
Isrand. Herved dannedes det saakaldte
»Lerbælte«, der strækkes sig gennem den sydlige
Del af det arkaiske Omraade og synes at have
en Fremtid for sig som Agerbrugsland, særlig
efter at den nordlige transkontinentale
Jernbane, »Grand Trunk«, er ført herigennem. I
øvrigt er det kanadiske Skjold den tyndest
befolkede Del af K. og i økonomisk Henseende den
mindst værdifulde, selv om det rummer
betydelige Mineralrigdomme. I Egnen V. f.
Timiscaming-Søen, NØ. f. Byen Sudbury, findes
saaledes nogle af Verdens rigeste Sølv- og
Kobaltmalme. Ligesom Skandinavien og Finland er
det kanadiske Skjold overordentlig rigt paa
Søer og Floder. Henved 1/4 af Arealet er Vand.
Det meste afvandes til Hudson-Bugten og dens
sydlige Fortsættelse, James-Bugten. Da
Overfladens Former væsentlig er blevet til under
Istiden og altsaa er relativt unge, har
Afløbsforholdene en uudviklet Karakter; Floderne er
»unge« med mange Vandfald og Strømhvirvler,
Vandskellene ofte ret ubestemte, saa at der
findes Søer, som har Afløb til to Sider. Mange
Søer er i Færd med at omdannes til Mose ved
Tilgroning.
2) I Lavlandet ved St
Lawrence-Floden og mellem Søerne Ontario,
Erie og Huron er Undergrunden
palæozoiske Skifre og Kalksten, for det meste begravede
under tykke Istidsaflejringer. Skønt dette
Omraade næppe udgør 1/10 af K.’s Areal, er det i
økonomisk Henseende Landets Kerne og
rummer Hovedmængden af Befolkningen, hvilket
ikke alene beror paa Jordbundens Frugtbarhed,
men ogsaa derpaa, at St Lawrence er den
vigtigste Færdiselsaare i K. Omraadet er sænket i
Forhold til det kanadiske Skjold, der
begrænses mod St Lawrence Dalen ved en Brudlinie,
som gaar midt igennem Byen Quebec og deler
denne i en øvre og en nedre Bydel. — Fra de
vældige Indsøer Lake Superior (80800 km2),
Michigan (58100 km2) og Huron (61600 km2)
strømmer Vandet gennem St Clair Floden, St
Clair Soen og Detroit Floden ind i Erie Søen
(25800 km2), der ligger 175 m o. H., og herfra
videre gennem den 55 km lange Niagara Flod
til Ontario Søen (18800 km2), der ligger 75 m
o. H. Vandkraften i det 50 m høje Niagara
Vandfald anslaas til 7 Mill. HK., hvoraf 5 Mill.
nu omsættes til elektrisk Strøm (mest paa
de Forenede Staters Side). Efter Udløbet
af Ontario Søen har St Lawrence Floden fl.
Strømhvirvler, de sidste lidt ovf. Byen
Montreal, hvor St Lawrence modtager sin store
Biflod Ottawa i venstre Bred. Store
Oceandampere kan sejle op ad St Lawrence til Montreal.
Strømhvirvlerne og Vandfaldene højere oppe
er omgaaede ved Kanaler, saa at det vældige
St Lawrence-System af Søer og Floder er
sejlbart lige til Lake Superiors vestlige Ende.
3). Det sydøstlige Hjørne af K., SØ. f. St
Lawrence, hører delvis til det appalachiske
Bjergland (se Alleghany Bjergene) og
kaldes ofte den acadiske Region efter
den gl. fr. Koloni Acadia, de nuværende
Provinser Nova Scotia, New Brunswick og Prince
Edward Island. Foruden disse »maritime
Provinser« hører ogsaa den sydøstlige Del af
Provinsen Quebec med Halvøen Gaspé til den
acadiske Region. Undergrunden bestaar her mest
af palæozoiske Bjergarter, gennembrudte af
Granit o. a. Eruptiver. Største Delen af
Omraadet er lavt Bjergland. Notre Dame
Mountains, der strækker sig ud paa Gaspé Halvøen,
har Højder paa over 1000 m. Uberørt af den
appalachiske Bjergkædefoldning er dog et Stk.
Lavland ved New Brunswicks Østkyst samt
Øerne Prince Edward og Anticosti i St
Lawrence Bugten. Den acadiske Region har en
udpræget maritim Karakter. Kysten er
overordentlig stærkt indskaaret med mange dybe
Fjorde ognaturlige Havne. Dette i Forbindelse
med de nærliggende Fiskegrunde har gjort
Søfart og Fiskeri til Hovednæringsveje.
Befolkningen lever mest ved Kysterne. Frugtbar Jord
findes især paa Prince Edward Irland og i det
nordøstlige Nova Scotia, hvor den skønne
Annapolis Dal, der strækker sig langs Fundy
Bugten, er en næsten sammenhængende Frugthave.
Af Mineralrigdomme har den acadiske Region
især Kul; Minerne ved Sydney, paa Cape
Breton Islands Nordøstkyst, er de mest produktive
i K. I det sydøstlige Quebec findes Verdens
rigeste Asbestmier.
4). Mod V., ved en Linie, der begynder lidt
V. f. Lake of the Woods og strækker sig herfra
mod NV. over Søerne Winnipeg, Athabaska,
Great Slave og Great Bear til Mackenzie Flodens
Delta, sænker det kanadiske Skjold sig ned
under den indre kontinentale Slette,
hvis Undergrund bestaar af næsten horisontalt
lejrede Kalksten, Sandsten og Skifre, væsentlig
fra Silur-, Devon- og Kridttiden samt fra den
saakaldte Laramie-Periode, der omfatter Slutn.
af Kridttiden og Begyndelsen af Tertiærtiden.
Lagene fra Kridt- og Laramie-Tiden indeholder
ikke Kalksten, men bestaar af let
hensmuldrende Sandsten og Skifre med meget betydelige
Brunkulslag. Under Istiden har Gletscherne fra
det kanadiske Skjold aflejret Moræner paa den
indre kontinentale Slette, og Flytblokke af
Granit og Gnejs findes spredt over
Præriejorden. Under Slutn. af Istiden dannede sig en
stor Smeltevandssø i den sydlige Del af Sletten,
omfattende de sydlige Dele af de nuværende
Provinser Manitoba og Saskatchewan; denne
Sø, som Geologerne har opkaldt efter
Naturforskeren Agassiz, havde Afløb mod S. gennem
den nuværende Red Rivers Dal til Mississippi.
Paa et senere Tidspunkt fik den Afløb mod NØ.
gennem Nelson River til Hudson Bugten, og
Agassiz Søen udtømtes efterhaanden; dens
Levninger er Winnipeg Søen og en Mængde andre
Søer i Manitoba. Agassiz Søens tørlagte Bund
med dens tykke Lag af Dyndaflejringer er nu
den fladeste og frugtbareste Del af K.’s
Prærieland. Længere mod V. og N. fandtes andre
isdæmmede Søer, ved hvis Opfyldning og
Udtømning er opstaaet de frugtbare flade
Præriestrækninger ved Calgary og Edmonton i Prov.
Alberta. I øvrigt er Sletten ingenlunde jævn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
