- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
470

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanada

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er anlagte og drives af private Selskaber, om
end med betydelig Støtte fra det offentlige.
Regeringen driver kun Intercolonial Railway,
der forbinder Nova Scotias og New Brunswicks
Havne Sydney, Halifax, Moncton og St John
med Quebec og Montreal, samt den lille
Jernbane paa Prince Edward Island. Den 1886
fuldførte kanadiske Pacifikbane, et af de vigtigste
Bindeled mellem de vestlige og østlige
Provinser, er bygget af og tilhører et Aktieselskab, som
ganske vist af Regeringen modtog over 20 Mill.
acres Land, 25 Mill. Dollars og en af
Regeringen bekostet Banestrækning paa 1142 km. Bl.
de andre Jernbaneselskaber bør fremhæves
Canadian Northern Railway, der har sin
Hovedvirksomhed i Prærien, og Grand Trunk
Pacific Railway
, som med betydelig Bistand fra
Regeringen har (1914) fuldført en ny
transkontinental Linje, der har et nordligt Forløb, idet
den fra Quebec gaar mod VNV., N. om Abitibi
og Nipigon Søerne til K.’s vigtigste
Jernbaneknudepunkt Winnipeg og videre herfra mod
VNV. til Prince Rupert, N. f. Skeena Flodens
Udløb i Stillehavet. Det atlantiske
Udgangspunkt for Grand Trunk er Moncton i New
Brunswick. 1910 havde K. 39570 km Jernbane,
og 1917 62000 km. — For den oversøiske Trafik
er Sommerhavnene Montreal og Quebec og
Vinterhavnene Halifax (Nova Scotia) og St John
(New Brunswick) de vigtigste paa den
atlantiske Side. Paa Stillehavskysten er kun den
kanadiske Pacifikbanes Endestation Vancouver en
stor Havn, medens Victoria paa Vancouver Øen
har mindre Bet. En ikke ringe Del af K.’s
oversøiske Handel gaar over de amerik. Havne
New York, Boston og Portland (Maine). 1917
indgik i kanadiske Havne i oversøisk Fart 19166
Skibe paa i alt henved 14,8 Mill. t. Af Tonnagen
var 14,4 % kanadisk, 56 % britisk og Resten
fremmed (især amerik. og norsk). Kystfarten
mellem kanadiske Havne er næsten helt paa
kanadiske og britiske Hænder. K.’s
Handelsflaade bestod 1917 af 4925 Sejlskibe og 4264
Dampere, ialt 971438 t.

Historie. K.’s østlige Kyster blev allerede
omkr. Aar 1000 opdaget af Nordboerne fra
Grønland; men denne Opdagelse førte ikke til
Kolonisation. Italieneren Giovanni Cabóto, New
Foundlands Opdager, saa muligvis Labradors
Kyst paa sin første Rejse i eng. Tjeneste 1497
og sejlede paa sin anden Rejse, 1498, langs en
betydelig Del af Nordamerikas Østkyst; paa
Cabóto’s Opdagelser grundede Englænderne
siden deres politiske Krav paa Nordamerika. En
portugisisk Ekspedition under Gaspar
Cortereal naaede New Foundland Aar 1500; det flg.
Aar trængte Cortereal længere mod NV. for
at finde en Passage N. om Amerika, men
forliste og omkom, rimeligvis i Hudson Strædet.
Det første Kolonisationsforsøg udgik fra
Frankrig og lededes af Jaques Cartier, der paa sine
to første Rejser, 1534 og 1535—36, havde
udforsket St Lawrence Bugten og St Lawrence
Floden op til det nuværende Montreal, og som
nogle Aar senere grundede en Koloni ved det
nuværende Quebec. Denne første fr. Koloni i
Amerika holdt sig dog kun to Aar og
ophævedes allerede 1543. Navnet K. indførtes af
Cartier som Betegnelse for Landet omkr. nedre
St Lawrence; Høvdingen i Indianerbyen
Stadaconé, ved den nuværende Stad Quebec,
benævnede han »Konge af K.«. I Virkeligheden
betyder K. (kanáda) i Huron-Indianernes Sprog
»Landsby« ell. »Bygd«.

Først i 17. Aarh. begyndte Kolonisationen for
Alvor. 1605 grundedes den fr. Nybygd Port
Royal paa Nova Scotias Nordvestkyst, nær det
nuv. Annapolis. Det blev Beg. til den fr. Koloni
Acadia. 1608 blev Quebec anlagt som Station
for den indbringende Pelshandel, der dreves af
fr. Købmænd, især fra St Malo og Rouen.
Quebec blev Beg. til Kolonien Nouvelle France.
Den ledende Aand i den fr. Kolonisation var
den kække Opdagelsesrejsende og kloge
Organisator Samuel Champlain. Under Kampe med
Irokesere og Englændere voksede de franske
Kolonier langsomt. 1642 grundedes Montreal af
religiøse Enthusiaster, der vilde udbrede
Kristendommen bl. Indianerne; og p. Gr. a. sin
fortrinlige Beliggenhed blev den snart en vigtig
Handelsplads. I den sidste Fjerdedel af 17.
Aarh. blev Nouvelle France, under Guvernøren
de Frontenac’s Ledelse, forvandlet fra en Kæde
af Handels- og Missionsstationer til et
velorganiseret politisk Samfund. Kronen og Kirken,
repræsenterede ved Guvernøren og Biskoppen,
havde lige saa uindskrænket Magt i K. som i
Frankrig. Samfundsforholdene havde en feudal
Karakter. Kronen havde uddelt Landet til en
privilegeret Godsejeradel, les seigneurs, som
atter udstykkede Jorden til sine Bønder. I
aandelig Henseende var den kat. Kirke
enevældig. Jesuitiske Missionærer udbredte
Kristendommen bl. Indianerne og var samtidig
Pionerer for det fr. Herredømme. — Mellem
de fr. og de eng. Kolonier i Amerika fandtes
dybtgaaende Modsætninger. De engelske
Nybygder, der var grundede i den østlige Del af
det nuv. U. S. omtr. samtidig med de fr., havde
fra første Færd af megen lokal Selvstændighed,
baseret paa gammelengelsk Bystyre, og de var
næsten alle protestantiske. Skønt de var langt
folkerigere end de fr. Kolonier, indtog de dog
et langt mindre Areal; thi medens de britiske
Nybyggere langsomt og grundigt omdannede
Skov til Agerland, udbredte fr. Opdagere,
Pelshandlere og Missionærer det fr. Herredømme i
hele Landet omkr. St Lawrence og de store
Søer og herfra mod S. langs Mississippi til den
mexikanske Golf. Forholdet mellem de fr. og
de britiske Nybygder var fra Beg. af fjendtligt,
idet de to Nationer ikke anerkendte hinandens
Ret til Landet. I det 1 1/2 Aarh., som blev det
fr. Herredømmes Levetid i K., var der næppe
nogensinde virkelig Fred. Omsider bukkede
Franskmændene under, skønt de havde dygtige
Førere og fik aktiv Hjælp fra Indianerne, hvis
Sympati var mere hos Franskmændene, der
blandede sig med dem, end hos Englænderne,
der foragtede og fortrængte dem. Briternes
talmæssige Overlegenhed og solidere Næringsliv
og Englands Magt paa Havet gjorde Udslaget.
Det meget omstridte Acadia erobredes 1710 af
en Hærstyrke fra Boston og forblev i eng.
Besiddelse. Slaget ved Quebec, 12. Septbr 1759,
i hvilket Sejrherren, Wolfe, og de Besejredes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free