- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved et Højdedrag, er forbundne med en K.
med 5 Sluser). K.’s højestliggende Afdeling
kaldes i begge Tilfælde dens Topafdeling. K.’s
Længdeprofil bliver altsaa trappe- ell.
etageagtig, hvor de enkelte Trin, Afdelinger, skilles
ved Sluser. Højdedifferencen mellem to paa
hinanden følgende Afdelingers Vandspejl kaldes
Slusefaldet f (Fig.). Det gøres sjældent større
end 8 m; ved Panama-K. er man dog gaaet
til et Slusefald af c. 10 m. Det ligger i Reglen
mellem 2 à 3 m. K.’s Tværprofil er trapezoidal;
kun hvor K. passerer Klippebund, gøres den
rektangulær; af Hensyn til Modstandene mod
Kanalskibenes Bevægelse maa Tværsnitsarealet
mindst være 4 à 5 Gange Skibenes
Tværsnitsareal, ligeledes er det ogsaa ønskeligt, at K.
gøres saa bred, at to Skibe overalt kan
passere hinanden; kan dette ikke ske, maa der
paa passende Steder dannes Undvigepladser
(Nordøstersø-K.). Langs K.’s Sider, helst paa
begge, anbringes en 3 à 4 m bred Vej, den
saakaldte Trækvej, der benyttes dels til
Transport af de til K.’s Vedligeholdelse
fornødne Materialer, dels til Færdselsvej for de
Mennesker ell. Heste, der eventuelt trækker
Skibene ad K., hvilken Befordringsmaade ved
ældre K. er den hyppigst benyttede
Bevægkraft, medens man ved moderne K., for at
kunne konkurrere med Jernbanerne, mere og
mere gaar over til Anvendelse af mek.
Bevægkraft. Denne udføres paa forsk. Maade, man
har forsøgt at erstatte Menneskers ell. Dyrs
Træk ved et Lokomotiv, der kørte paa Skinner,
anbragte paa Trækvejen, men har ikke været
tilfreds hermed; fordelagtigere har det vist
sig at lade Skibene bevæge sig ved egen
Bevægkraft for søgaaende Dampskibes Vedk. ell.
bugsere dem efter en Slæbedamper for Sejl- og
Kanalskibes Vedk., men den ved Dampskibets
ell. Slæbedamperens Bevægelse fremkaldte Uro
i Vandet har ved fl. K. ødelagt Skraaningerne,
der maa være særlig befæstede for at kunne
taale denne Virkning; mest tilfreds har man
maaske været ved Anvendelse af Bugserfartøjer
(Slæbere), der ikke bevæger sig fremad ved
Hjul ell. Skrue, men ved, at et paa K.’s Bund
ved begge Ender af Kanalafdelingen fastgjort
Staaltraadstov ell. Kæde føres over en paa
Bugserbaaden anbragt Skive ell. Tromle, der
sættes i Bevægelse enten ved en Dampmaskine om
Bord i Bugserbaaden ell. ved en smst. anbragt
Elektromotor, som modtager den fornødne
elektriske Strøm gennem en Kontaktvogn, der ved
Bredden bevæger sig langs et her udspændt
elektrisk Kabel. Bugserfartøjerne, enten de
bevæges ved Hjul, Skrue, Tov ell. Kæde,
slæber efter sig ell. skyder foran sig en hel
Konvoj af Fartøjer, ofte 6 à 8 ell. fl. ad Gangen.
Udgifterne til Varernes Transport afhænger i
væsentlig Grad af Omkostningerne ved
Fartøjernes Befordring, og denne vokser
omtrentlig proportionalt med Kvadratet paa den
Hastighed, hvormed Bevægelsen skal ske; det er
derfor en Selvfølge, at Hastigheden, hvormed
Skibene kommer til at bevæge sig paa K.,
holdes forholdsvis ringe, hvortil yderligere
kommer, at en stor Hastighed let vilde fremkalde
saa megen Uro i Vandet, at Skraaningerne
ødelægges. I Alm. er Hastigheden 0,5—1,0 m pr
Sek., og overskrides denne Hastighed ikke, vil
Transport paa K. kunne blive billigere end
Transport paa Jernbaner, dog er det
selvfølgeligt, at Kanaltransport kun kan benyttes til
Varer, der kan taale denne langsomme
Transport, og navnlig til Gods, der forsendes i store
Masser, saasom Kul, Jern, Malm, Teglsten, Sæd,
Tømmer o. s. fr.

Vandet i Skibsfarts-K. er som nævnt ikke i
strømmende Bevægelse, men der maa dog
skaffes en vis Mængde Vand til K.’s Forsyning, thi
noget Vand gaar bort ved Fordampning, noget
synker, uagtet omhyggelig Tætning altid bør
foretages paa Steder, hvor K. maatte vise
særlig Utæthed, i Jorden, og endelig benyttes der
Vand til Skibenes Passage gennem Sluserne,
idet Kamret i disse skiftevis fyldes og tømmes:
dette sidste Forbrug af Vand vil paa K. med
stærk Trafik let faa stor Bet. Det maa altsaa
gælde om at kunne tilføre K. det fornødne
Kvantum Vand, og dette bør for den
væsentligste Del tilføres Topafdelingen. Tilledningen
sker fra en Tillednings-K., der tager Vand fra
et Vandløb, en højtliggende Sø, ell. et kunstigt
dannet Reservoir. Reguleringen af det
tilstrømmende Vand sker ved en Indledningssluse i
Tillednings-K.

Ved Skibsfarts-K. findes ofte Havne, de
saakaldte Kanalhavne, hvor de paa K.
trafikerende Skibe kan losse og indlade Varer.
Ligger K. saaledes, at den faar Tilløb fra
Oplandet som Følge af stærk Nedbør paa dette,
maa den ofte, for ikke at blive overfyldt med
Vand, paa passende Steder forsynes med
særegne Indretninger til saadant overflødigt
Tilløbs Fjernelse, nemlig Frisluser, Overfald ell.
særegne Hæverter, der automatisk fjerner det
overflødige Vand.

4) K. benævnes ogsaa ofte lange smalle
Havnebassiner, der udgaar fra et større
Havnebassin og enten ender blindt inde i det
tilgrænsende Land ell. staar i Forbindelse med et
andet ell. endog det samme Havnebassin. Disse
K. er ved Siderne forsynede med Kajmure ell.
Bolværker, maaske endog med bagved
liggende Pakhuse, og tjener i langt højere Grad til
Losning og Ladning af Varer end til Transport
af disse; Hovedhensigten med deres Anlæg er
ogsaa at skaffe forøget Bolværksplads.

Skal en Jernbane ell. Vej føres over en K.,
lige meget hvad Formaal denne tjener, sker
dette paa en Bro, der, hvis der paa K. finder
Sejlads Sted, enten maa ligge saa højt; at
Fartøjerne kan passere under den, ell. maa
være bevægelig, Svingbro, Løftebro, Skydebro
ell. Klapbro. Skal omvendt K. føres over en
Hindring, en Dal, et Vandløb, en Vej ell.
Jernbane, sker dette ligeledes paa en Bro, en
saakaldt Kanalbro ell. Akvædukt; kræver
Færdslen paa et Vandløb, der krydses af en
K., at Kanalbroen er bevægelig, bygges den som
Svingbro, og de til denne stødende Dele af K.
saavel som selve det bevægelige Svingparti paa
Kanalbroen maa da være forsynede med
Lukkeindretninger (Porte) saaledes, at saavel
Kanalafledningerne som Svingpartiet kan aflukkes,
før Broen aabnes. Undertiden fører man K.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free