Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanal (folkeretlig) - Kanal (Anat.) - Kanala - Kanalbygning - Kanaldirektionen - Kanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marokkotraktaten med Frankrig af 8. Apr. 1904.
Efter at det britiske Protektorat over Ægypten
var blevet proklameret 18. Decbr 1914, beroede
Traktatens Overholdelse i endnu højere Grad
end før paa England. Ved Fredstraktaterne
1919 har Tyskland og Østerrig samtykket i, at
de Betingelser, der iflg. Sues-Traktaten tilkom
den tyrk. Sultan, overdrages England. —
Panama-K. Ved den saakaldte
Clayton-Bulwer-Traktat af 1850 traf England og de Forenede
Stater Aftale om Sejladsfrihed paa og
Neutralisering af en K., der skulde forbinde
Atlanterhavet og Stillehavet, og som paatænktes
anlagt i Nicaragua. Da det senere paabegyndte
Anlæg af Panama-K. 1888 var standset, vendte
man tilbage til Nicaragua-Projektet og
undertegnede 5. Febr 1900 en Traktat, hvori England
fastholdt Kravet om K.’s Neutralisering, af
hvilken Grund Senatet i Washington krævede
foretaget Ændringer, som England ikke vilde
gaa med til. Aaret efter blev dog en ny
Traktat mellem England og de Forenede Stater
ratificeret (Hay-Pauncefote-Traktaten af 18. Nov.
1901), indeholdende delvis samme Bestemmelser
som Sues-Traktaten »som Grundlag for
Neutraliseringen« og en Anerkendelse af
»Neutraliseringens alm. Princip«. Imidlertid løsrev
Panama sig fra Columbia og overdrog
umiddelbart efter ved Hay-Varilla-Traktaten af 18.
Novbr 1903 de Forenede Stater en ti eng. Mil
bred Landstrimmel til K.’s Anlæg foruden de
Arealer, der i øvrigt krævedes til Anlægget. Til
Gengæld anerkendte den amerikanske Regering
Panamas Uafhængighed og gik ind paa at
betale 10 Mill. Dollars en Gang for alle og 1/4 Mill.
aarlig efter 9 Aars Forløb. De Forenede Stater
anerkender i Traktaten, at K. skal være aaben
for alle Nationers Skibe, saaledes som det var
vedtaget i Traktaten af 1901, og at K. stedse
skal være neutral, men forbeholder sig dog at
befæste den. En amerikansk Lov af 24. Aug.
1912 om Fortrinsbehandling af amerikanske
Skibe i K. gav Anledning til eng. Indsigelser,
hvorefter Loven blev ændret 1914. For at
hindre mulig Konkurrence har de Forenede
Stater ved en Traktat med Nicaragua af 5. Aug.
1914 (ratificeret 1916) sikret sig Eneret til
Anlæg af en K. gennem Nicaragua. — Kiel-K.
(Kejser Vilhelm-K.) mellem Vesterhavet og
Østersøen var inden Verdenskrigen ganske vist
aaben for alle Nationers Handelsskibe
(fremmede Krigsskibe skulde have særlig Tilladelse),
men Tyskland havde Kontrol med Sejladsen og
var i og for sig berettiget til at spærre K. for
andre Nationers Skibe. I Versaillestraktaten af
28. Juni 1919 Art. 380—386 er det imidlertid nu
fastsat, at K. skal være frit og ligeligt
tilgængelig for Handels- og Krigsskibe, tilhørende alle
Nationer, der lever i Fred med Tyskland. Alle
Landes Skibe skal behandles ens m. H. t.
Afgifter. Trafikken paa K. maa ikke undergives
andre Begrænsninger end dem, der følger af
Politi-, Told-, Sanitets-, Ind- og
Udvandringsbestemmelser ell. af Forskrifter vedrørende
Ind- og Udførsel af forbudte Varer. Tyskland
er forpligtet til at træffe Foranstaltninger til at
fjerne Hindringer og Farer for Sejladsen og
maa ikke iværksætte noget som helst Arbejde,
der kan hindre Skibsfarten i K. ell. dens
Udløb. De Klager over Krænkelse af disse
Bestemmelser og de Tvivlsmaal om deres Forstaaelse,
der ikke endeligt kan afgøres af en dertil i Kiel
oprettet tysk Myndighed, kan indbringes for et
af Folkenes Forbund oprettet judicielt Organ.
(Litt.: Louter, Le droit internat. public
positif [Oxford 1920] I, 457 ff.; Oppenheim,
International Law, 3. ed. [Lond. 1920] I, 325
ff.).
G. R.
Kanal (Canalis) er i Anatomien Betegnelse
for kanalformede Hulrum af højst forsk. Bet.
Ved Fordøjelseskanalen forstaas
saaledes hele den Vej, Føden har at passere fra
Mund til Endetarm, ved Rygrads- ell.
Hvirvelkanalen det af Hvirvlerne omsluttede
Hulrum, hvori Rygmarven har sit Leje. I øvrigt
betegner K. oftest en Gennemgangsaabning for
Kar, Nerver o. l. gennem Knogler ell. andre
fastere Dele.
S. B.
Kanala, Canala, tidligere Napoléonville,
By paa den nordøstlige Kyst af Øen
Ny-Kaledonien, ligger ved K.-Bugten, har en
Straffeanstalt for Deporterede. I Nærheden findes
vigtige Nikkelbjergværker.
M. V.
Kanalbygning, Læren om Kanalers
Indretning og Konstruktion, indgaar som et Led i
Vandbygningsfagene (se Kanal).
J. M.-P.
Kanaldirektionen kaldtes et 1804 oprettet
Regeringskollegium, der skulde forestaa alle
tidligere og fremtidige Kanalanlæg. Dette
Kollegium erstattedes 1811 af en Kanal-,
Havne- og Fyrdirektion, der, som Navnet
viser, tillige overtog Styrelsen af Havne- og
Fyrvæsenet, men kun bestod til 1816, da alle
Sagerne henlagdes til Generaltoldkammer- og
Kommercekollegiet.
P. J. J.
Kanalen (eng. English Channel, fr. la Manche,
Oldtidens Mare Britannicum) kaldes det
Stræde, der adskiller England fra Frankrig, og som
fra Atlanterhavet danner Adgangen til
Nordsøen. Paa sit smalleste Sted, Strædet ved
Dover ell. Pas de Calais, er den kun
31 km bred, ved Aabningen mod Atlanterhavet
mellem Øen Ouessant og Kap Landsend
derimod 180 km. Længden er 550 km og den største
Bredde (mellem Mt. St Michel og Exmouth) 260
km. Den store Halvø Cotentin paa den fr.
Side deler K. i to Bassiner, et lavere mod Ø. og
et dybere mod V.; Gennemsnitsdybden er c. 86
m, og Hundredmeterlinien træffes først ved den
vestlige Indgang. En Hævning paa mindre end
50 m vilde gøre England landfast med
Frankrig. Strædet er dannet ved en Sænkning efter
Istiden. I det østlige Bassin træffes Sandbund,
i det vestlige mest Klippebund. Paa den fr.
Side findes tre større Bugter: Basurelle de
la Somme mellem Kap Gris Nez og Kap
d’Antifer, Seine-Bugten mellem Kap
d’Antifer og Pointe de Barfleur og den store
normanniske Bugt ell. St Malo Bugten mellem
Kap de la Hague og Klippeøerne Les Héaux;
denne sidste har Underafdelingerne St
Michel, Frenay og St Brieux, og i den
ligger de normanniske Øer (Kanaløerne).
Den fr. Kyst bestaar paa sin første Strækning
ved Strædet ved Calais af stejle Kridtklinter
med Forbjergene Gris Nez og Blanc Nez,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
