Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Atomvægt 20 og den svagere Neonlinie ved 22, alle
de andre Linier hidrører fra fremmede Ioner.
Mest fremtrædende af disse er 28, der stammer
fra Kulilte (CO) og 16 fra Ilt (O.). Interessant er
især Spektret af Klor (Cl), som har Atomvægten
35,46. Paa dette Sted i Spektret findes der
imidlertid ingen Linie, men derimod ved 35 og 37.
Klor er altsaa en Blanding af to isotope
Grundstoffer med disse Atomvægte. Linierne ved 36
og 38 skyldes sandsynligvis Klorbrinte (HCl35,
HCl37). Ganske nylig (1921) er det lykkedes I.
N. Brønsted og G. v. Hevesy ved Destillation
af en Klorbrinteopløsning ved lav Temp. at
adskille de to Klorarter delvis og saaledes
bekræfte Aston’s Resultat. Aston finder, at Brint,
Helium, Kulstof, Kvælstof, Ilt og Jod er enkle
Grundstoffer, derimod er Neon, Klor, Argon,
Krypton, Xenon og Kvægsølv Blandinger af
Isotoper. I Xenon findes ikke færre end 5, i
Krypton endog 6 isotope Enkeltstoffer. Den anden
vigtige Opdagelse er, at alle de maalte
Atomvægte indenfor Forsøgsfejlene (1 ‰) er
nøjagtigt hele Tal, naar Iltens Atomvægt sættes lig
16. Den eneste Undtagelse derfra er
Brintatomet, hvis Masse svarer til den fra Kemien
kendte Atomvægt for Brint 1,008.
Til Forstaaelse af Isotopien vil det være
nødvendigt ganske kort at omtale den Opfattelse af
Atomernes Bygning, som først er fremsat af E.
Rutherford (1911), og som særlig gennem N.
Bohr’s grundlæggende teoretiske Arbejder har
vundet alm. Antagelse. Efter denne Teori er
Atomet et Solsystem i det smaa. Centrallegemet
er den positive Kerne, i hvilken hele Atomets
positive Elektricitet og saa godt som hele dets
Masse er samlet. Uden om Kernen og fastholdt
af dens Ladning bevæger de negative
Elektroner sig som Planeterne. Kernens og
Elektronernes Dimensioner er forsvindende i Forhold
til deres indbyrdes Afstande, altsaa analogt
med Forholdene i vort Solsystem, men de
Kræfter, som holder Elektronerne i deres
Baner uden om Kernen, er udelukkende af
elektrisk Natur, idet den alm. Massetiltrækning er
forsvindende i Forhold til disse. Det er derfor
alene Størrelsen af Kernens Ladning, der
bestemmer Planet-Elektronernes Antal og
Bevægelser og dermed Atomets kemiske
Egenskaber. Isotope Stoffer er Stoffer, der har Atomer
med samme Kerneladning, men med forskellig
Masse. Mellem
Kerneladningen og de kemiske
Egenskaber er der den
simple Sammenhæng, at
Kerneladningen
indeholder saa mange
positive Elementarkvanter,
som Atomets Nummer i
det efter kem.
Egenskaber ordnede periodiske
Grundstofsystem angiver.
Er Atomet i sin neutrale
Tilstand, har det et lige
saa stort Antal
Planet-Elektroner uden om
Kernen. Brinten har
Atomnummeret 1, har derfor
een positiv
Elementarladning i Kernen og een
Planet-Elektron, Helium
har 2, Lithium 3 o. s. v.
op til Uran, som har 92.
Mister Atomet een ell. fl.
af sine Planet-Elektroner
har dette ingen
Indflydelse paa dets Kerne,
og Atomet faar derfor
som Helhed et
tilsvarende Antal positive Elementarladninger i
Overskud og er nu en positiv Ion; af denne
Art er Ionerne i K. Hvad Atomkernen selv
angaar, saa er ogsaa den trods sine
overordentlig ringe Dimensioner et sammensat
System, bygget op baade af positive og
negative Dele. Dette fremgaar af
Radioaktiviteten. De radioaktive Stoffer er Stoffer, hvis
Atomkerner er mere eller mindre
instabile, saaledes at de Tid efter anden
spontant eksploderer under Udsendelsen af en
positiv α-Partikel ell. en negativ β-Partikel.
Udsendes en α-Partikel, formindskes Kernens
Atomvægt med 4, medens dens Ladning
formindskes med to positive Elementarkvanter.
Den formaar derfor ikke at holde det tidligere
Antal Planet-Elektroner om sig, og to af dem
bortgaar, og dermed er der dannet et nyt
Atom med kemiske Egenskaber, svarende til
det Stof, der er to Pladser foran i det
periodiske System. Paa lgn. Maade vil Atomkernen
ved Udsendelsen af en β-Partikel, som er en
Elektron, faa sit positive Ladningsoverskud
forøget med eet Elementarkvantum. Atomet
rykker derved op paa det nærmest flg. højere
Atomnummer, medens dets Masse forbliver
uforandret, idet det vel har mistet een
Elektron i Kernen, men til Gengæld i neutral
Tilstand vil have een Planet-Elektron mere.
Følger der paa en α-Partikels Udsendelse to
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
