Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanalstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omdannelser ledsagede af Udsendelse af
β-Partikler, har Atomet derved faaet samme Ladning
og kemiske Egenskaber, som det før havde,
men en Masse, der er 4 mindre. Der er altsaa
dannet et med det første isotopt Stof. Da
imidlertid langtfra alle Atomvægte er delelige med
4, maa der være andre Bestanddele i Kernen
end α-Partikler og Elektroner. Efter
Rutherford’s nyeste Undersøgelser, hvorved
Atomkerner af ikke-radio aktive Stoffer skydes i
Stykker af α-Straaler, indeholder Atomkernerne
ogsaa Brintkerner. Den simpleste Antagelse
vilde aabenbart være, at Brintkernen og
Elektronen er de primære Bestanddele, hvoraf alt
Stof, altsaa ogsaa Heliumkernen, er opbygget.
Herimod kunde det synes at stride, at Brinten
i Modsætning til de andre Atomer afviger
kendeligt fra Loven om de hele Atomvægte. Hvis
de andre Atomers Kerner er sammensat af
Brintkerner, der er bundet sammen ved
Kerne-Elektronernes Tiltrækning, maa Brintkernen i
bunden Tilstand have en lidt mindre Masse,
end naar den er fri. Men en Ændring i Massen
i denne Retning maa netop ventes ud fra den
af Einstein viste Proportionalitet mellem
Energi og Masse, idet Brintkernens Energi maa
være mindre i den bundne Tilstand end i den
fri. Der behøver derfor heri ikke at være noget,
der taler mod Antagelsen af Brintkernen og
Elektronen som Urmaterien.
Kanalstraaler nes Lys og dets
Dopplereffekt. Lyset fra K. viser
Spektret af den Luftart, der findes i Røret, dog er
det ofte simplere end Katodelysets
Spektrum. I Ilt f. Eks. er dette et Baandspektrum,
medens K. giver et Liniespektrum bestaaende
af kun fire Linier. En særlig Interesse har
Lystet fra K. faaet ved, at det i mange Tilfælde
viser Dopplereffekt. Naar en Lysgiver nærmer
sig en Iagttager, vil dens Spektrum være lidt
forskudt i Retning af de korte Bølgelængder;
en Bevægelse bort fra Iagttageren vil give en
Spektralforskydning i modsat Retning.
Udsender Lysgiveren Lys af Bølgelængden λ, naar den
er i Hvile i Forhold til Iagttageren, vil
Forskydningen Δλ blive lig —v/+c λ, naar v
betegner Hastigheden, hvormed Lysgiveren nærmer
(—) ell. fjerner (+) sig fra Iagttageren, og c
er Lysets Hastighed. Man kan altsaa ved at
maale Forskydningen Δλ beregne Lysgiverens
Hastighed v. At der kommer Dopplereffekt ved
K., viser, at Lyset maa komme fra selve de
bevægede Kanalstraaledele. For at faa
Dopplereffekten frem maa K. betragtes i deres
Bevægelsesretning; stilles Spektroskopet vinkelret
paa denne, ser man Spektrallinierne paa deres
sædvanlige Plads. Fig. 8 viser en fotografisk
Optagelse i en stærk spredende Spektrograf af
Dopplereffekten ved den blaa Brintlinie (Hγ).
Den fine Linie til højre i Fig. er den normale
Linie, den saakaldte »hvilende« Linie; dens
Tilstedeværelse hidrører fra, at K. er i Stand til
at bringe den Luftart, de gaar igennem, til at
lyse. Den tykke Linie til venstre er den
»bevægede« Linie, Dopplerstriben. Foran hver
Optagelse er angivet Katodespændingen i Volt. Jo
større denne er, desto større bliver K.’s
Hastighed og dermed Dopplerforskydningen. Af
Dopplerstribens relativt store Bredde kan man
slutte, at der maa være meget forsk.
Hastigheder i Straalen, hvad der stemmer overens
med Resultatet fra Afbøjningsforsøgene. For at
give en Forestilling
om Størrelsen af
Forskydningen skal
anføres, at den længst
bortliggende Kant af
Dopplerstriben
ligger ved 1200 Volts
Katodespænding c. 6
Ångström’ske
Enheder (=
Natriumliniernes Afstand)
fjernet fra den hvilende
Linie, hvad der
svarer til en Hastighed
af c. 500 km pr Sek.
Denne Hastighed vil
man ogsaa finde,
naar man beregner,
hvor stor en
Hastighed et positivt
ladet Brintatom
vil faa ved at
gennemløbe Katodespændingen. Ved
nøjere Undersøgelse af Sværtningen i
Brintliniernes Dopplerstriber finder man (hvad der
ikke ses i Afbildningen her), at den ikke er
ensartet, men viser to, undertiden tre Maksima,
svarende til Hastigheder, der forholder sig som
1:√1/2:√1/3. Disse Hastigheder maa altsaa være
særlig stærkt repræsenterede i Brintstraalen.
Efter de Oplysninger, som Afbøjningsforsøgene
giver, maa dette sandsynligvis forklares ved, at
de paagældende lysende Partikler har faaet
deres Hastighed ved at passere Katodefaldet
henh. som +H1, +H2 og +H3. Den sidste
Forbindelse er først iagttaget af J. J. Thomson og
findes ikke sjældent i K. En anden
Ejendommelighed ved Brintliniernes Dopplerstribe er, at
den ikke forskyder sig længere end til, hvad
der svarer til en Katodespænding paa 12000
Volt. Fra Afbøjningsforsøgene ved man, at
Brint-Kanalstraalerne godt kan have større
Hastighed, men saadanne Straaler udsender
altsaa intet Lys. Derimod bringer ogsaa de de
hvilende Molekyler til at udsende Lys.
Man har ved Forsøg med K. søgt at faa
Klarhed over, om Atomerne under Lysudsendelsen
er elektrisk ladede ell. neutrale. Nogen
Afgørelse af Spørgsmaalet kan dog ikke siges at
være naaet. Udsætter man en Brint-Kanalstraale
for et stærkt magnetisk Felt, vil selve den
lysende Straale ikke flytte sig, i Modsætning til
Fluorescenspletten paa Glasvæggen. Dette var
Grunden til, at Goldstein ansaa K. for
upaavirkelige af Magnetfeltet. Fænomenet forklares
naturligst ved at antage, at Brintspektret
udsendes af neutrale Atomer, hvad der stemmer
overens med den Bohr’ske Teori for dets
Opstaaen. Den afbøjede Straale af positive Ioner
vil imidlertid efterhaanden ved Omladning
ogsaa faa neutrale Dele i sig og vil derfor begynde
at lyse i større ell. mindre Afstand fra, hvor
 |
| Fig. 8 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
