- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
495

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kande (Beholder) - Kande (Maal) - Kandebærer - Kandelaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

retsinds, retsyls rundt om Bordet (fra højre
til venstre, med Solen). K. var indvendig
forsynede med Stifter i visse Mellemrum for at
afmærke Ølstanden, Pælene, hvoraf at
drikke til Pæls, Pæl om Pæl. K.
kommer af Latin canna, et Rør, som den minder
om i Formen. De smaa Lavskander (Fig. 1)
hed ogsaa Röhrchen. Brugtes K. som
Beholdere, var de forsynede med Tud
(Tudkande). En Pibekande havde et Skænkerør,
der udgik skraat fra K.’s Bund. Ordet K.
bruges nu i Flæng med Krus (plattysk Kros),
men K. er det ældste danske
(Kandestøber, Kandebord). Den opr. Rørform er
gaaet i Forglemmelse, og Ordet K. bruges nu
ogsaa om alskens bugede Kar, Te-, Kaffe- og
Chokoladekander. De mange K., som forhen
krævedes til den selskabelige Øldrik, og som i
borgerlige Huse for Antallets Skyld var af Tin
ell. Træ, anbragtes i et Kandeskab,
Kandebord ell. Kandestol, senere kaldet
Skænk, der bestod af et Skab, hvorpaa var
anbragt en trappeformet Etagère ell.
Hylderækker til K.’s Opstilling. Etagernes Antal steg
med Ejerens Rang. Et Kandebord bevares paa
Dansk Folkemuseum.
Bernh. O.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Kande, Maal for flydende Varer, 1) = 2
danske Potter à 4 Pægle = 1,932 l.

2) ældre norsk Hulmaal; ifølge L. 28.
Juli 1824 2 Potter, 1,930 l. I Landdistrikter, hvor
man fra ældre Tid havde sin egen K. af en
anden Størrelse — saaledes var f. Eks. i Sogn
»Bondekanden« 2 1/2 Pot, 2,4125 l —, kaldte man
Lovens K. »Bykanden«.
K. Ø.

Kandebærer, Kandebærerfamilien, se
Nepenthaceæ.

Kandelaber (lat. candelabrum), stor
Lysestage med fl. Arme ell. Grene, hver bestemt
til at bære et Lys ell. Blus. Da Lys i Lighed
med vore Lys først kom i Brug i Oldtiden
forholdsvis sent, hen i Kejsertiden (se Lys), og
da man tidligere maatte nøjes med smaa
Olielamper uden Fod, var det en Selvfølge, at man
ikke kunde belyse større Rum ved Hjælp af
saadanne uden at anbringe dem højt. Man
maatte da enten hænge Lamperne op i Kæder
under Loftet ell. opstille dem paa K., enten
paa et højt Fodstykke ell. paa Arme ell. Grene,
udgaaende fra en solidt anbragt Opstander e. l.
I fattige Huse var en saadan K. ofte yderst
simpel. Den bestod af en Træstang fastgjort i
en solid Fod og forsynet foroven med lige saa
mange Grene ell. Arme, som der ønskedes Blus,
Var Midlerne lidt større, udførtes Opstander,
Fod og Arme af Metal i St f. af Træ. Men i
de allerfleste Hjem undlod man ikke at give
Genstanden og dens Dele en smagfuld Form
og at udstyre den med passende Ornamenter.
Foden hvilede gerne paa Dyrefødder og havde
ofte langs Kanten forsk. Prydelser.
Opstanderen, Stangen, havde enten Form af en Søjle,
som oftest kanneleret, ell. af en Pille, for det
meste smykket med Profileringer o. l. Foroven
afsluttedes Grenene enten med runde Flader
e. l., paa hvilke man henstillede Lamperne, ell.
ogsaa hængtes disse i Kæder paa Armene.
Formerne varieredes paa mangfoldige Maader og
med megen Smag, hvorom de talrige K. af
Bronze, som er opdagede i Pompeji, i
etruriske Grave og i andre Oldtidslevninger,
tilstrækkelig vidner (se f. Eks. Fig. 1). Originaler kan
ses i Antiksamlingen i Kbhvn. Alle disse K. har
den Fordel at kunne flyttes let, opstilles paa
Borde, i Nærheden af Lejer o. s. v. Men ved
Siden af disse K. (ell. Lampadarier)
havde man andre K., som var større og sværere,
og som opstilledes i Paladser, paa større
Trappegange, i Templer og (hos de Kristne) i
Kirker. Disse K., der ofte ogsaa var af Bronze,
men lige saa hyppig af Marmor, var gerne
arkitektonisk sammensatte og prydede med
Skulpturarbejder, som føjede sig ind i
Helheden. Foroven afsluttedes de ofte med en stor
Skaal, i hvilken man kunde antænde
flammende Festblus. Et smukt Eksempel afgiver Fig. 2,
en K. af Marmor i Napolis Mus. Lgn. ses i
andre Mus. Denne Art K. er blevne Forbilleder
for de nyere Tiders K., der ogsaa udføres i
Metal, Marmor, stundom i Porcelæn.
Renaissancen har frembragt mange smagfulde K.
ligesom ogsaa vor Tid. K. bruges, foruden om
saadanne større Genstande til Belysning af store
Rum, Trappegange ell. endog til Anvendelse i
det fri foran Bygninger, undertiden ogsaa om

Fig. 1.<bAntik<bBronzekandelaber.
Fig. 1.

Antik

Bronzekandelaber.


Fig. 2.<bMarmorkandelaber (fra<bMuseet i Napoli).
Fig. 2.

Marmorkandelaber (fra

Museet i Napoli).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free