- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
500

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kang-ju-wei - Kangombe - Kangra - Kangrikræft - Kanikov - Kanin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Erobringslyst. Som Redningsmiddel her imod
anbefalede han at styrke Kinas Selvstændighed
og Kultur paa kungfutsiansk Grundlag, samtidig
med at man benyttede Vestens Hjælpemidler
paa lgn. Maade som Peter d. Store i Rusland
og Japan siden 1868. Efter Nederlagene mod
Japan indleverede han ny store Betænkninger
til Tronen, fik dannet et Reformselskab, der
vandt Udbredelse i alle store Byer i Kina og
virkede gennem et Tidsskrift, hvortil den gl.
højtfortjente Tsjang-tsji-tung skrev et
indledende Forord. K.’s Skrifter vakte nu
Opmærksomhed og Bifald hos mange højtstaaende
Embedsmænd. En af disse, Kejserens Lærer
Wen-Tung-ho, fik K. kaldt til Peking og bragte ham
i personlig Berøring med Kejser Kuang-hsu, der
lod sig fuldstændig bedaare af ham og hans
Ideer.

Hverken Kejseren ell. K. var imidlertid i
Besiddelse af Evner til at lede en Reformering
af Kina, og lige saa lidt var de klare over de
Grænser, inden for hvilke Reformerne lod sig
udføre. Juni—Septbr 1898 udstedtes 27
kejserlige Edikter af det forskelligste Indhold:
Ændring af Eksamensvæsenet i praktisk Retning,
Indretning af et Oversættelsesbureau,
Modernisering af alle Mansjugarnisoner, Reform af
Officerseksamenerne, Inddragning af alle
ikkeindregistrerede Templer, Indførelse af fast
Budget i Finansforvaltningen o. s. v. Manglen ved
mange af Reformerne var, at hverken Kejseren
ell. K. til at begynde med var klare over, at
Embederne maatte besættes med Reformmænd,
hvis ikke alle Reformerne skulde blive paa
Papiret. At de ikke sørgede for den fornødne
Militærstyrke til at bevare Magten, viser bedst
de to Reformatorers politiske Umodenhed. De
hastigt flg. kejserlige Edikter vakte hurtigt
Bekymringer i alle Embedsmandskredse, selv bl.
de fleste af K.’s tidligere Venner, og man
frygtede en fuldstændig Opløsning af hele
Forvaltningen. Navnlig Mansjuaristokratiet følte sig
truet.

For at sikre sig Magten lagde Kejseren og
K. Planer om at fængsle Enkekejserinde
Tse-hsi ved Yuan-shi-kai’s Hjælp, men denne
menes at have forraadt Planen til Tse-hsis
trofaste Hjælper, Vicekongen i Tsjili, Junglu (s.
d.). Overfor disse snedige og haandfaste
Politikere tabte K. og Kejseren Hovedet.
Enkekejserinden kom 20. Septbr uventet til Peking
samtidig med Jung-lu og de fornødne paalidelige
Tropper. Kejseren interneredes, Medlemmerne
af Reformpartiet fængsledes. K.’s Broder, fire
Kabinetsmedlemmer og en sjette
Reformtilhænger halshuggedes offentlig 28. Septbr. Skarpt
forfulgt undslap K. paa et eng. Skib og naaede
Japan. Her og i de Forenede Stater virkede han
som Agitator bl. de udvandrede kin. Litterater,
der var misfornøjede med Mansjustyret
hjemme. K.’s Indflydelse var efter Flugten i
Nedgang, og han afløstes som Organisationsleder af
nye Mænd, deriblandt den senere saa bekendte
Dr. Sun-jat-sen, Føreren for Revolutionen 1911.
K.’s Reformforsøg maa ses som et Led i den
kin. Embedsklasses Stræben efter at tage
Magten fra de fremmede Undertrykkere,
Mansjuerne og Europæerne. Efter K.’s Fald fulgte
Mansjuprinsernes Reaktion og Bokseropstanden.
(Litt.: Bland and Backhouse, China
and The Empress Dowager
[1910]; Heinrich
Hermann
, »Chinesische Geschichte« [1912];
O. Franke, »Ostasiatische Neubildungen«
[1911]; Wen Ching, The Chinese Crisis from
within
[1899]).
F. de F.

Kangombe, se Bihé.

Kangra, Distrikt i Nordindien, Divisionen
Djalandar, Prov. Pandshab, har et Areal af
25843 km2 med (1911) 770386 Indb., overvejende
Hinduer, 38859 Muhammedanere, 386 Kristne,
1910 Sikher. Distriktet strækker sig fra
Himalajas nederste Forkæder og hinsides
Hovedkammen. Det er i sin lavere, vestlige Del rigt
paa Skove, især af Ege og Naaletræer, medens
den østlige Del er opfyldt af snedækte
Højfjelde med øde, plantefattige Dale. Bjergene
indeholder Jern, Brunkul, Guld, Sølv, Kobber
og Bly, der dog kun i ringe Udstrækning
benyttes. Befolkningen bestaar dels mod Ø. af
Thibetanere, dels mod V. af ariske Indere, der
taler Pandshabi-Sproget. Agerbruget leverer
Hvede, Ris og Majs, i den senere Tid ogsaa
Te, Sukker og Kartofler. Hovedstad er
Dharmsala.
M. V.

Kangrikræft er en ondartet Hudkræft, som
forekommer hyppigt hos Kashmirs Bjergboere,
der for at beskytte sig mod Kulden bærer en
Kurv indeholdende et Fyrfad af Ler (Kangri)
med brændende Trækul under Klæderne.
Kurven anbringes paa Bugen, hvis Hud bliver
Sædet for kroniske Irritationer og Brandsaar, der
i Tidens Løb følges af Kræft.
Johs. F.

Kanikov [’kanikåf], d. s. s. Chanykov.

Kanin (Lepus cuniculus) (hertil en
farvetrykt Tavle), er i de 3 skandinaviske Sprog
Navnet paa en Art af Harerne. Man skelner
mellem vilde og tamme K. (se for øvrigt
Harer, S. 890).

Den vilde K. er selvfølgelig den opr. og
Stamfader til de tamme Racer. Den er
temmelig lille, Vægt c. 2 1/2 kg, i Reglen af graa Farve
med hvid Bug. Alm. nævnes Sydeuropa som
dens Hjemstavn, hvad dog næppe er helt
rigtigt, undtagen for saa vidt som det er herfra,
at den er blevet udbredt til det øvrige Europa.
Til Italien menes K. at være indført fra Afrika
paa de puniske Kriges Tid, og til Spanien er
den ligeledes i Oldtiden indført fra Grækenland.
K.’s overordentlige Frugtbarhed bevirker, at
den, naar de ydre Betingelser m. H. t. Føde og
Klima er til Stede, og den ikke er udsat for
fjendtlige Efterstræbelser, i Løbet af kort Tid
kan blive en sand Landeplage. Eksempler
herpaa kendes fra alle Tider. I Oldtiden
formerede K. sig saa stærkt i Spanien, at Husene
undermineredes, og Kejser Augustus maatte
sende Militær derover til Bekæmpelse af
Plagen. 1481 bragte Portugiserne et Par K. til
Puerto Santo, og 2 Aar efter var Øen ubeboelig
for Mennesker. I vor Tid lyder der stærke
Klager saavel fra Amerika som fra Australien
over Kaninplagen. Den jages derfor nu med stor
Energi paa talrige Maader. En af de nyeste er
den at benytte en lille transportabel
Dampkedel, fra hvilken man fører Rør hen til
Kaninboligerne, hvis Indgangsaabninger man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free