Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stopper til paa een nær, gennem hvilken man leder
den overhedede Damp ned i Gangene under et
meget stærkt Tryk og de besværlige Gnavere
dræbes derved paa kort Tid.
Kaninavlen, ɔ: Avl og Opdræt af
tamme K., er af senere Dato. Som en Mellemting
mellem den vilde K. og de forsk. tamme
Kaninracer findes den halvvilde K. (lapin de
garenne, Gehegekaninchen, Hegnkaninen),
saaledes kaldet, fordi den lever frit, som i vild
Tilstand, men kun paa et begrænset Areal, f.
Eks. en Ø. Da K. i 13. Aarh. indførtes til
Frankrig fra Spanien, var det som nyt Vildt for
Kongen og hans store Jagtherrer. K.’s Energi i
Retning af at formere sig — Pennant har
regnet ud, at et Par i Løbet af 4 Aar blev til
1274840 — bevirkede snart, at Bønderne
gentagne Gange klagede over den Ødelæggelse, de
anrettede, og det blev omsider tilladt Bønderne
at jage dem, og man søgte at begrænse dem
til visse Strækninger. Denne Form for
Kaninhold er irrationel og ikke lukrativ, undtagen
hvor den Grund, der er dem overladt, er
værdiløs og uanvendelig paa anden Maade. I
England og Skotland samt i Mellemeuropa
træffer man disse halvvilde K. I Danmark har man
for c. 250 Aar siden haft en saadan Koloni paa
Dronninggaard, hvor Frederik III’s
Dronning, Sofie Amalie, drev et fremskredent
Landbrug, bl. a. ogsaa med Høns og Gæs,
foruden at der paa »Kaninholmen« fandtes en
Mængde K., der »under en Kaninmesters
Opsigt voksede sig store og lækre« (»Tidsskrift
for Kunstindustri«;, 2. Rk. I, 1895, S. 152).
Den rationelle Opdrætning af tamme K.
skyldes efter Sigende nogle Munke i 16. Aarh.,
der satte Pris paa Kaninkød og derfor forsøgte
at lade K. yngle inden for Klosterets Mure, et
Forsøg, der faldt overordentlig heldigt ud;
dermed var Beg. gjort til at skaffe Menneskene
endnu et Husdyr. Ved Forædling af de
hjemlige K. og ved Importering af eksotiske K. er
der fremkommet fl. forsk. Racer, der adskiller
sig fra hverandre ved ejendommelig Ørestilling,
Farve ell. Haarlag ell. stor Krop.
Til første Gruppe hører Væderkaninen, til
anden alle andre Racer med Undtagelse af
Kæmpekaninen. Det er særlig de Resultater,
som man har naaet i Belgien ved
Opdrætningen af denne, der siden 1870 har ansporet Folk
til at agitere for Kaninavlen i andre Lande.
Allerede i Slutn. af 18. Aarh. er der blevet
agiteret for Kaninavlens Udbredelse (mest i
Tyskland). De i 1780—90’erne herom udkomne
Bøger bærer paa mange Punkter Vidne om
en forbavsende Indsigt hos Forfatterne i K.’s
Behandling, og Pleje, naar den holdes
indespærret, men de omhandler alle kun Avlen af
Angora-K. for Uldens Skyld; stor Bet. har
denne Avl dog næppe haft. Mærkelig nok
angiver en enkelt Forf. Danmark som et af de
Steder, hvorfra Angora-K. er indført til
Tyskland. At der er gjort Forsøg hermed dengang,
fremgaar af Udtalelser i H. S. Holten’s »Danmarks
og Norges Fauna« (1804), hvor det bl. a.
hedder: »Kødet spises. Skindet, især af de
angoriske, bruges til Kantning. De sorte Kaninhaar
er fortrinlige til Hatte«. I Pontoppidan’s
»Danske Atlas« (1763) hedder det: »Caniner findes
paa nogle Steder, ikke saasom Landets egne,
men indførte og forplantede af Liebhabere«.
Forholdet var ikke bedre i Norge. Melchior
skriver i »Den danske Stats og Norges
Pattedyr« (1834, S. 81): »I Danmark forekommer den
i vild Tilstand blot enkelte Steder paa
Vestkanten af Sønderjylland, saaledes i
Sanddynerne i Landskabet Eiderstedt og paa Øen Amrum
med fl. St. Nordligere i Europa findes den ikke
vild; i Norge har man vel søgt at forplante
den paa enkelte Holme, men Anlægget har ej
villet lykkes; den tamme haves derimod mange
Steder i Danmark, sjælden i Norge«. Man kan
dog sikkert antage, at K. som Forsøgsdyr har
været holdt af forsk. Lærde i Lighed med, hvad
der f. Eks. finder Sted 1899, hvor K. forskrives
til Finland fra Danmark. Prof. Viborg i »Om
de alm. hidtil bekendte Gifters Virkning hos
forsk. Dyrearter« (»Kgl. danske Videnskab.
Selskabs Skr«, 1793), beretter bl. a. om
Galnebær, »at en K. skal have ædt Bærrene selv
uden slemme Følger«. I vor Tid anvendes K.
hyppig som Forsøgsdyr i Videnskabens
Tjeneste.
Da Tyskerne ved Krigen 1870—71 fik Øjet op
for den Bet., K. havde i de fr. Husholdninger,
begyndte de at agitere for Kaninavlens
Udbredelse, og denne Agitation forplantede sig til
Nabolandene, ogsaa Danmark, Norge og
Sverige. Agitationen for Kaninsagen sygnede dog
hen efter faa Aars Forløb, nærmest fordi man
anlagde for store Stutterier ell. importerede for
sarte Dyr, men i de flg. Aar bragte
Spørgsmaalet om at skaffe Smaafolk en bedre og
billigst mulig Ernæring atter fl. og fl. til at
beskæftige sig med Kaninavlen. Siden 1870’ernes
Beg. er der i hele Mellemeuropa oprettet
Foreninger med det Formaal at arbejde for denne
Sags Udbredelse, saaledes ogsaa i Norden.
»Foreningen til Kaninavlens Fremme i
Danmark« stiftedes 6. Marts 1895, »Foreningen til
Kaninavlens Fremme i Norge« begyndte sin
Virksomhed 1. Jan. 1898 og »Svenska
Kaninafvelsföreningen« 1908.
Ligesom de store tæmmede Hønseracer
mægtig har bidraget til Hønseavlens Opsving, er
det de store K., særlig den belg. Kæmpekanin,
der har fremmet Interessen for Kaninsagen,
idet den egner sig godt for Krydsning med de
alm. smaa K. — fejlagtig kaldet Hare-K. —
og desuden imponerer paa Udstillinger ved sin
Størrelse. I det flg. skal fremhæves nogle af
de Former, hvortil K. har udviklet sig, og som
har spillet en Rolle for Kaninhold i Danmark.
Racerne.
Den belgiske Kæmpekanin. Bl. de
forsk. her i Landet kendte Kaninracer er det
naturligt at begynde med den belg.
Kæmpekanin som den, der først blev anvendt i den
rationelle Kaninavl herhjemme. Den stammer
fra Flandern, Gent og Omegn og har ved de
belg. Opdrætteres sjældne Ihærdighed og
Dygtighed naaet en meget høj Udvikling. Den kan
opnaa en Vægt af c. 8 kg i sin Hjemstavn,
medens den her sjældent vejer over 6 kg,
Farven er hyppigst haregraa, mørkegraa ell.
jerngraa, men der findes ogsaa sorte og hvide. Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
