- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
503

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanin - Kanin (Halvø) - Kaninskind - Kanishka - Kanister - Kanizsa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rummelig — c. 63 cm høj med 1 m2 Gulvflade — lun
og godt ventileret, med Forside vendende mod
Ø., S. ell. SØ., saa at K. baade Dag og Nat
kan opholde sig i frisk Luft, uden dog derfor
at være udsatte for Træk og Fugtighed,
ligesom de maa skærmes mod for stærkt direkte
Sollys. Som brugbart Materiale kan anvendes
gl. Pakkassebræder ell. alm. Forskallingsbræder,
dog ikke under 2 cm. Alt Træværk overstryges
med Karbolineum og Staldens Tag og Ydervægge
beklædes med Tagpap, som hvidtes om
Sommeren. Til Staldens Forside laves en
Træramme af 8 cm brede Lister, som fastholdes ved
Hjælp af Revler og Vridere, og i denne
Ramme anbringes en Dør af Bræder samt et aabent
Vindue, dækket af galvaniseret Traadnet med
1 1/2 cm Maskevidde. Staldene anbringes paa
Pæle — 47—60 cm — over Jorden for at være
utilgængelige for Rotter, Katte, Hunde m. fl.
Stalden bør altid holdes godt ren og tør med
rigelig frisk Strøelse — Halm, Tørve- eller
Savsmuld — og den maa kalkes nogle Gange
aarlig. Urenlighed og Mangel paa frisk Luft
fremkalder Sygdomme, særlig hos Ungdyrene,
og hindrer Udvikling og Trivsel. Ved
gennemført Renlighed forhindres al Lugt fra
Kaninstalden.

Ved Fodringen maa flg. Regler overholdes:
Ernæringen bør være jævn og regelmæssig hele
Aaret rundt, Overgangen fra et Foder til et
andet maa foregaa lempeligt og gradvis;
Foderet maa gives til bestemte Tider og med
regelmæssige Tidsmellemrum, Foderet maa
ikke gives i for store Portioner ad Gangen,
Foderet maa være sundt og rent, og Fodertrugene
maa holdes fuldstændig rene.

Fodringen foregaar 2 Gange daglig —
Morgen og Aften —, den drægtige og diegivende
Hun bør dog tillige have et 3. Foder om
Middagen. K. skal altid være i god Foderstand,
uden dog at være fed, da dette nedsætter
Frugtbarheden, og man maa nøje passe paa, at
Fordøjelsen til Stadighed er i Orden, hvilket man
opnaar ved at fodre alsidigt ɔ: i passende
Blanding at anvende tørt og saftigt Foder. Det
hyppigst anvendte og bedste Tørfoder er Hø,
Havre, grove Hvedeklid, Skraa af Havre eller
Byg samt knust Majs, der dog let giver Fedtet
et gulligt Anstrøg, og gl. Brød. Om Sommeren
æder K. som Saftfoder en hel Mængde Græs
og Ukrud (Fandens Mælkebøtte m. fl.), om
Vinteren maa man give dem noget tilsvarende i
Form af Kaal — Grønkaal bør dog saavidt
muligt undgaas, da det bevirker Forstoppelse,
særlig hos unge K. —, Roer, Kaalrabi, Turnips,
Gulerødder o. l. Persille stimulerer Appetitten,
Selleri opvækker Kønsdriften. Madlevninger af
Vælling og Grød kan anvendes som et godt
Kraft- og Blødfoder, men maa ikke være surt,
ej heller frosset om Vinteren.

Avlskontrol er en absolut Nødvendighed, og
man bør til Avl kun anvende Hunner af fuldt
ud yngledygtig Afstamning, ligesom man maa
have nøje Kendskab til Avlsdyrenes Alder, da
det sjældent betaler sig at benytte dem
længere, end til de er 3—4 Aar gl. Regnskab
over Indtægter og Udgifter ved Kaninholdet
bør ogsaa føres, da man ellers handler i det
uvisse og udsætter sig for Tab, der,
sammenlagt for hele Aaret, kan blive ret store. (Litt.:
Rayson, Rabbits for Prizes and Profit; The
Book of the Rabbit
; E. Lemoine, Élevage des
animaux de basse-coeur
[Paris 1880]; Bern de
Boislandry
, Élevage pratique des lapins
[Paris, Auteuil 1892]; P. Waser, »Sport- und
Schlachtkaninchensucht« [Magdeburg 1893];
»Neue Blätter für Kaninchenzucht«; Johs.
Madsen
, »Kaninavl« [Kbhvn 1894]; Samme,
»Vejledning i Kaninavl« [Kbhvn 1896];
»Tidsskrift for Kaninavl« [udg. af Foreningen til
Kaninavlens Fremme i Danmark fra Apr. 1895];
E. Thorson, »Lønner det sig at holde K.«
[Kria 1896]; »Vore mindre Husdyr og deres
Stel« [Kria 1898]; Fr. Printz Bagge,
»Kaninavl som Binæring« [Kria, 6. Opl.]; F. A.
Wingborg
, »K.« [Sthlm, 1. Opl.]; A. Goos,
»Dansk Kaninstandard« [Kjøbenhavn 1917]).
A. Goos.

Kanin, Halvø paa Rusland’s Nordkyst, Guv.
Archangelsk, mellem det hvide Hav og
Tschesskaja-Bugten. 10500 km2. Den ender mod NV.
i K. Nos, hvilket Forbjerg betegner Indgangen
til det hvide Hav. Den sydlige Del er et sumpet
Lavland; gennem den nordlige Del strækker
sig et lavt Højdedrag, som er en Fortsættelse
af Timanbjergene. Klimaet er arktisk, og
Tundraen breder sig over hele Halvøen. Om
Sommeren besøges den af nomadiserende
Samojeder og Jægere.
G. Ht.

Kaninskind udgør en betydelig
Handelsvare, idet de benyttes dels som Pelsværk, dels
til Indvinding af Haarene. Særlig skattet som
Pelsværk er Skindet fra den vilde Kanin, der i
Frankrig holdes i en Varietet (sort med hvide
Haarspidser) i særlige »Vildthaver«. I øvrigt
sorteres Skindene væsentlig efter Farve og
Haarenes Længde. Fra Polen udføres en
betydelig Mængde smaa, hvide Skind, der
benyttes som Surrogat for Hermelin. Haarene
bliver enten klippede ell. bejdsede fra
Skindene og benyttes i Hattefabrikationen. De hvide
Haar af Angora-Kaninen bruges, navnlig
blandede med Uld og Bomuld, til Spinding. De
kæmmes, om Sommeren hver 14. Dag, om
Vinteren een Gang af Dyrene, af hvilke hver kan
give indtil 250 g aarlig.
K. M.

Kanishka (gr. Kanerkes), en berømt
indoskythisk Konge af Kushānerne’s (s.
d.) Dynasti (2. Aarh.) i Nordvest-Indien (jfr
Indien, Historie).
D. A.

Kanister (lat.), en Flaske ell. Dunk af Blik,
der hovedsagelig bruges til Forsendelse af
Olie.

Kanizsa [’kåniзå], 1) Nagy- (Tysk: Grosz-)
K., By i ung. Komitat Zala ved Murs Biflod
K. og Knudepunkt paa Jernbanelinien
Wiener-Neustadt—K.—Barcs, har (1910) 30000 mest
magyariske, kat. Indb. samt et kat.
Overgymnasium, en Handelsskole og et Statsfængsel.
Der findes betydelig Spiritusfabrikation samt
Handel med Korn og Tømmer. 2) Ó (Tysk:
Alt) K., By i ung. Komitat Bács-Bodrog ved
højre Bred af Theiss lige over for Török
(Tyrkisk-, Ny-, ell. Lille-)K., ligger ved
Jernbanelinien Szegedin—Zenta og har c. 17000
magyariske og serbiske Indbyggere samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free