Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kano (By i Sudan) - Kanobin - Kanobos - Kano Monotobu - Kanon (d. s. s. canon) - Kanon (se Skriftsystemer) - Kanon (Skyts) - Kanon (se Bibel) - Kanon (musikalsk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kano, By i den mellemste Del af Sudan,
ligger c. 470 km SØ. f. Sokoto ved Foden af
den 40 m høje Klippe Dala. C. 100000 Indb.
Den har Form som en uregelmæssig Oval,
omgivet af en 30 km lang Lermur, med 15 Porte,
der som i alle Byer i denne Del af Afrika
lukkes om Aftenen. De af Ler byggede Huse har
sædvanlig to Stokværk, er firkantede,
forsynede med smaa Vinduer og har en Sal i
Midten, hvis Tag bæres af Palmestammer, og
hvor man plejer at modtage Fremmede.
Husene er omgivne med Mure og skilles fra
hverandre ved Grave med stillestaaende Vand;
hyppig er en Gruppe af Huse omgivet af den
samme Mur, men Bygningerne optager aldrig
mere end 1/3 af det indesluttede Rum; Resten
anvendes til Haver og Marker. K. bestaar
altsaa af en Mængde smaa Landsbyer inden for
Hovedmuren. K. er Sudans kommercielle og
industrielle Midtpunkt; den leverer det blaa
Bomuldsstof, der benyttes i hele Sudan, og af
hvilket aarlig 1500 Kamelladninger udføres til
Timbuktu, Murzuk, Rhat og Tripolis; endvidere
fabrikeres meget smagfulde Sko og Sandaler,
Djebaïr (ɔ: broderede Lædertasker), Vaaben,
især Dolke o. s. v. Markedet er stadig rigelig
forsynet med Guldstøv, Elfenben, Salt, Natron,
Lædervarer, Bomuld og Indigo. Paa den Tid,
da Karavanerne ankommer, nemlig fra Jan. til
ind i Apr., er Befolkningen dobbelt saa stor som
sædvanlig. — K. er Hovedstad i en af de
vigtigste Provinser i det britiske Protektorat
Northern Nigeria, og Riget K. var en af de opr.
7 Haussastater, men blev senere en Provins i
Fellatahriget Sokoto. Dets Emir var ved
Aarhundredskiftet den ivrigste til at hindre
Englændernes Fremtrængen mod Tsad-Søen. 1903
blev Byen erobret af Englænderne, men
styres stadig af en indfødt Emir, der ved sin Side
har en britisk Resident. Britiske Domstole er
indrettede Side om Side med de indfødte
Domstole i hele Provinsen. C. 1 1/2 km Ø. f. Byen
ligger Nassarawa, tidligere Emirens
Sommerresidens, nu Sædet for den britiske
Garnison. K. er ved en Jernbane forbundet med
Lagos ved Guinea-Kysten.
C. A.
Kanobin, Kannobin, Navn paa et
Kloster i Forasien, ligger i Kadishas Dal i
Libanon, 25 km SØ. f. Tripoli i Syrien. Det blev
efter Sagnet grundlagt af Theodosius den Store.
I 7. Aarh. tog Patriarken Johannes Maron det
til Residens og ordnede herfra Modstanden
mod Arabernes Invasion, og af hans
Tilhængere opstod Maronitterne. Siden 15.
Aarh., bor deres Patriarker, hvis Navn veksler
med Peter og Poul, om Sommeren i K.
M. V.
Kanobos [gr. ’ka’-], se Kanopos.
Kano Monotobu, jap. Maler, f. 1475, d. 1559,
Søn af K. Masanobu (1424—1520), der
grundlagde Kano-Skolen. K. fæstnede de
maleriske Principper, der fulgtes af Efterkommerne
lige til vore Dage. I Modsætning til
Tosa-Skolen (s. d.) foretrækker K.-Skolen de
afdæmpede for de stærke Farver og holder sig til den
gyldne Middelvej mellem løs Skitsering og
unødvendig Udførlighed, men vurderer højt en
dristig og aandfuld Penselføring, anvender
kraftige Konturer og brede Strøg. Japanerne
skelner mellem to Manerer i K.-Skolens Tegne- og
Malemaade, den ene »klippefast«, hastig og
voldsom, kantet og bestemt, den anden
»flydende«, blød, bølgende og rund. K.-Skolens
Yndlingsemner var Fugle og Blomster, Landskaber,
folkelige Guddomme, f. Eks. de 7 Lykkeguder,
og folkelige Sagn. I Fremstilling af den
menneskelige Figur overgik K-Malerne langt deres
Medbejlere i Tosa-Skolen. K.-Skolen malede
mest Kakemonoer, den anden Makimonoer.
Tosa-Skolen havde Tilhold ved Mikadohoffet i
Kioto, K.-Skolen derimod hos Shogunerne i
Jedo (Tokio). I Ry fordunklede K.-Malerne langt
deres Medbejlere. K. M. regnes for den største
af alle Japans klassiske Malere. En kin.-jap.
Encyklopædi siger om ham: »Han var Kongen
mellem alle Kinas og Japans Malere, næsten en
Gud i sin Magt«. Ypperst af alle K.’s Værker
staar Landskaberne, der røber Indflydelsen fra
Sung-Tidens kinesiske Malere gennem deres
klassiske Komposition med vilde, forrevne
Klipper paa en taaget Baggrund gennembrudt
af mærkelige Lysstriber. Med de store Linier
minder hans Landskaber om Poussin, med
deres Dysterhed om Ruysdael’s seneste
Arbejder. Hans berømteste Efterfølger er Taniu
(1601—74), en af Japans idérigeste Kunstnere
og maaske den mest populære af dem alle.
(Litt.: L. Gonse, L’art Japonais [1883];
Karl Madsen, »Japansk Malerkunst« [1885];
De la Mazelière, Le Japon, II, 323 [Paris
1907]).
F. de F.
Kanon, d. s. s. canon.
Kanon, se Skriftsystemer.
Kanon kaldes nogle af de Skytssorter eller
Skytstyper, der indgaar i det sværere Skyts,
der er saai tungt, at det fordrer fl. Mænd og
særegent konstruerede Underlag for at kunne
betjenes og transporteres. Vedrørende K.’s
Konstruktion, Tilvirkning og Inddeling henvises
til Artilleri, Skyts,
Kanontilvirkning.
H. H.
Kanon, se Bibel.
Kanon, 1) musikteknisk Betegnelse for den
strengeste Form af Imitation, hvor i
flerstemmig Sættelse det samme Motiv med de samme
Tonetrin efterhaanden optages af de efter
hinanden flg. Stemmer. Efter som disse gentager
Motivet i Enklang, Oktav, Over- ell.
Underkvint ell. -kvart ell. -sekund etc., kalder man
Stykket for K. i Enklang ell. i Oktav ell. i
Overkvint o. s. fr. Fremdeles kan Motivet
optages med større Nodeværdier (K. per
augmentationem) ell. med mindre Nodeværdier (K.
per diminutionem) ell. med Omvending af
Intervallerne (K. per motum contrarium) ell. med
Motivet taget bagfra (»Kræbsekanon«, K.
cancricans) etc. I moderne Musik spiller K. en
mindre fremtrædende Rolle, derimod udgjorde
K. det ledende Kunstprincip i 15.—16. Aarh.’s
Kontrapunktik (den »nederlandske« Tidsalder),
kaldtes dog dengang ikke for K., men for
»Fuga«. Et saadant Stykke blev ikke
nedskrevet i Partitur, men kun Hovedstemmen blev
optegnet, medens en vedføjet Anvisning (gr.
»K.«) angav Maade og Form for Udførelsen af
de efterhaanden flg. Stemmer — ofte i dunkle
og gaadefulde Udtryk. Ordet »K.« gik senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
