Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanon (musikalsk) - Kanonade - Kanonbaad - Kanonbedækning - Kanonbrog - Kanonbænk - Kanonchaluppe - Kanoner - Kanonfabrikation - Kanonføde - Kanonicitet - Kanonikus - Kanonisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herfra over som Betegnelse for selve Stykket,
medens »Fuga« forbeholdtes den nu kendte
friere og mere udviklede Form for
kontrapunktisk Sættelse. — 2) Græsk Betegnelse for
»Monochord«, hvorefter den matematiske
Beregning af Intervallerne foretoges. — 3) Orientalsk
Strengeinstrument (se Kânûn), af samme Art
som vor horisontale Citer.
Kanonade kaldes stærk Artilleriskydning.
Ved Betegnelsen K. bringes Tanken navnlig
hen paa de Skydningen ledsagende, hurtig paa
hverandre flg., stærke Knald.
H. H.
Kanonbaad. K.’s oprindelige Type, der
skriver sig fra Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.,
var et stærkbygget Rofartøj af c. 19 m’s
Længde og 4 1/2 m’s Bredde, armeret med en
24 Pd’s Kuglekanon for og agter samt
nogle lette Haubitser paa Rælingen. De to
Kanoner kunde — naar de ej benyttedes —
sænkes ned i Baadens Bund. Besætningen
bestod af 64 Mand, der fordeltes til 32 Aarer,
med hvilke Fartøjet i smult Vand kunde
drives frem med en Hastighed af 4—5 Knob. For
øvrigt havdes der ogsaa løse Master og
Luggersejl til Brug, naar Vinden var gunstig. Disse
Fartøjer, hvis Styrke i defensiv Henseende laa
i det ringe Maal, de frembød mod Beskydning,
anskaffedes i stort Tal efter Flaadens
Udlevering 1807 og fordeltes gruppevis paa passende
Steder i de danske og norske Farvande, hvor
de i Krigen 1807—14 spillede en stor Rolle og
gjorde udmærket Nytte; Typen bibeholdtes i
Danmark indtil efter Krigen 1864, men havde
da udspillet sin Rolle, efterhaanden som
Dampskibe blev alm. til Krigsbrug. Der fandtes i den
dansk-norske Flaade 3 forsk. Slags K.:
Kanonchalupper (som de ovf. beskrevne),
Bombechalupper, der førte en 60 Pd’s
Bombekanon agter i Stedet for den 24 Pd’s
Kuglekanon, samt Kanonjoller, der kun
førte en svær Kanon agter. Rokanonbaadenes
Afløser var Dampkanonbaaden, en
mindre, armeret Skruedamper; af disse besad den
danske Flaade 1864 7 Stkr, hvoraf 3 endnu
eksisterer som Opmaalingsfartøjer, foruden at
der er bygget nogle faa senere. I 1870’erne
indførtes atter en ny Type efter eng. Forbillede,
armeret med en panserbrydende Armstrongsk
Kanon.
I Nutiden er K. Betegnelsen for et mindre
Krigsskib paa under 1000 t med mindre Fart,
men større Beskyttelse og som Regel større
Armering end andre Typer af samme
Størrelse. De anvendes nærmest paa Floder og i
indenskærs Farvande samt til Stationstjeneste.
C. B-h.
Kanonbedækning
(Artilleribedækning) kaldes den Troppestyrke, som har til
Opgave under Fægtning at skærme det i
Nærkamp temmelig forsvarsløse Artilleri, der p.
Gr. a. den øjeblikkelige Opgave ell. Stilling ikke
er tilstrækkelig dækket af andre Tropper mod
direkte Angreb af fjendtligt Fodfolk, Rytteri
ell. Flyvere. K. vil saaledes eksempelvis
kræves, naar Artilleriet opholder sig paa en Fløj;
under Tilbagegang og Forfølgning, naar
Artilleriet skal virke fra Stillinger, der ligger ud
til Siden, ell. naar det forlader en Stilling før
andre Tropper og er udsat for Rytterangreb. K.
kan enten være Fodfolk ell. Rytteri. Det sidste
Vaaben egner sig bedst under Bevægelsen i
aabent Terrain, Fodfolk kan i Alm. kun
anvendes i en enkelt Stilling, da det ikke kan
følge Artilleriet.
(B. P. B.). E. C.
Kanonbrog, en svær Tovstrop, der tidligere
brugtes til at standse Kanonens Tilbageløb. I
Brogens Tampe (Ender) var indsplidset
Kovse, der fastgjordes til Ringebolte i Skibssiden.
Bugten (Midten) af Brogen hvilede i en
Brogbøjle ell. Druebøjle paa Kanonens
Bagflade. Længden af Brogen var afpasset
saaledes, at Kanonen, efter at være rekuleret et
passende Stykke, stivnede Brogen, hvorved
Kanonen standsede. Dette skete imidlertid som oftest
med et Ryk, der var skadeligt for
Kanonsystemet og Skibssiden, og hvorved K. jævnlig
anstrengtes saa meget, at den sprængtes.
C. B-h.
Kanonbænk kaldes den bag et Brystværn
værende Afsats, der tjener til Opstilling af
Kanoner.
Sch. P.
Kanonchaluppe [-sja-], se Kanonbaad.
Kanoner, Betegnelsen paa den næstøverste
Underofficerscharge i Søværnets Artillerikorps
(s. d.).
Kanonfabrikation, se
Kanontilvirkning.
Kanonføde kaldes udisciplinerede og daarlig
førte Soldater. Udtrykket stammer fra
Shakespeare’s »Henrik IV« (1. Del, 4, 2).
Kanonicitet, Berettigelse til at høre til Kanon
(se Bibel).
Kanonikus (lat. canonicus), se Kannik.
Kanonisation er den kirkelige Handling,
som den rom.-kat. Kirke foretager, naar den
helligdommer en Person og dermed indfører
denne i Kirkens Fortegnelse (canon) over
Helgener. Indtil hen i Middelalderen blev de
Paagældende helgenkaarede ved en umiddelbar
Folkedom ell. ved en Erklæring fra Biskoppen,
ligesom endnu i den østerlandske Kirke, men
efter at Pave Johannes XV 933 havde
kanoniseret (helligdømt) Biskop Ulrich af Augsburg,
blev det mere og mere almindeligt, at kun
Paven kunde helligdomme, og 1170 kundgjorde
Pave Alexander III, at uden Romerkirkens
Tilladelse maatte ingen æres som Helgen. Helt
udryddedes derved ikke den folkelige
Helgenkaaring, og 1634 maatte Pave Urban VIII
paany kundgøre, at kun Paven kunde gøre én til
Helgen, medmindre han havde nydt
Helgenrang fra Arilds Tid. — Forud for K. gaar
Beatifikationen. Vilkaaret for at kunne blive
beatificeret er, at Vedk. har udført kristelige
Heltegerninger i Livet og Undere efter Døden; dette
undersøges først af Bispen i det Stift, hvor den
Afdøde har levet, derefter undersøges Sagen
længe og omstændeligt i Congregalio Rituum i
Rom, hvor der beskikkes baade en Defensor
(advocatus Dei) og en Aktor (advocatus diaboli)
for den Paagældende. Ender Processen med et
godt Resultat, foretager Paven Beatifikationen
i Peterskirken, og den saaledes Saligdømte faar
Helgenkaar i en Del af Kirken. Efter at der er
paavist nye Undere og efter ny Granskning
følger K., der gør Vedk. til Helgen for hele
Kirken med egne Altere og egen Festdag.
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
