Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nærmere Rigskansler). Ogsaa den
tidligere østerr.-ung. Udenrigsminister (efter Forliget
af 1867) har en kort Tid, nemlig medens
Embedet beklædtes af Beust, haft Titelen
Rigskansler, og i Tysk-Østerrig kaldes
Ministerpræsidenten nu Forbundskansler. I
adskillige af de tyske Enkeltstater har der i ældre
Tid eksisteret K., hvis Embeder dog senere er
forsvundne. 1747 udnævntes den daværende
preuss. Justitsminister Samuel v. Cocceji (s. d.)
til Storkansler, men han fik ingen
Efterfølger som saadan, og paa samme Maade gik
det med det 1810 oprettede preuss. Embede
som Statskansler (Førsteminister), der
ogsaa kun beklædtes af en enkelt Mand (Fyrst
Hardenberg), efter hvis Død (1822) det ikke
paany blev besat.
Frankrig overtog ligesom Tyskland fra
det frankiske Rige to Kanslerembeder som henh.
øverste K. (summus cancellarius) og K., men
det første af disse Embeder blev her i endnu
højere Grad rent titulært og forsvandt ogsaa
langt tidligere, nemlig allerede i 12. Aarh. Saa
længe diet bestod, beklædtes det af
Ærkebiskoppen af Reims. M. H. t. den senere Udvikling
af Embedet som K., se Chancelier.
III. I England havde Kongerne i den
angelsachsiske Tid opr. intet Kancelli og derfor
heller ingen K. Derimod var der til Hoffet
knyttet nogle Gejstlige som Kongens Kapellaner ell.
Sjælesørgere, og det er muligt, at disse ogsaa
har været benyttede som Sekretærer, idet de
har besørget Udfærdigelsen af Kongebrevene.
Helt sikkert er dette dog ikke, og de har i
hvert Fald ikke dannet nogen Institution, der
regelmæssigt varetog alle Udfærdigelser. Først
under Edvard Gonfessor omtales en K., og det
er muligvis først denne Konge, der har
organiseret et Kancelli, idet han herved fulgte det
Mønster, han under sin Landflygtighed havde
lært at kende i Normandiet, hvis Hertug
ligesom andre fr. Lensfyrster havde sin egen K.
og sit eget, i Lighed med Kongens indrettede,
Kancelli. Sandsynligvis er det Chefen for
Hofgejstligheden, der tillige har fungeret som K.
Den saaledes etablerede Ordning fortsattes
efter den normanniske Erobring. K. (Chancellor,
i senere Tid Lord High Chancellor) forestod
ligesom hans Navnefæller paa Fastlandet
Udfærdigelsen af Kongebrevene og havde af
denne Grund Kongens Segl (senere i Modsætning
til de mindre kongelige Segl kaldet det store
Segl, the Great Seal) i Forvaring, men takket
være den Indflydelse, disse Forretninger i
Forbindelse med hans særlige Kundskaber gav
ham (han var indtil Sir Thomas More’s Tid i
Reglen gejstlig), kom han snart til at spille en
Rolle som en af Kongens politiske Raadgivere.
Han hørte med til den Kreds af højtstaaende
Personer, der udgjorde Kongens Hof (curia
regis, s. d.), og deltog som saadan i
Forvaltningen og i Retsplejen. Ogsaa af Skatkammeret
(Exchequer) var han efter dettes Udskillelse fra
curia regis en Tid lang Medlem. Under Henrik
II betegnes hans Stilling som den næsthøjeste
efter Kongens, og da den hidtil højeste kgl.
Embedsmand, Justitiaren. under Henrik III
forsvandt, blev K. hans Afløser og maatte siden
Edvard I i over 300 Aar betragtes som den
eng. Konges Førsteminister. Ved den omtr.
samtidige Udskillelse fra curia regis af paa
den ene Side de kgl. Common-Law Domstole,
paa den anden Side det kgl. Raad (Council,
senere Privy Council) kom K. til at tilhøre det
sidste, og hans Hovedopgave blev saaledes
foreløbig politisk og administrativ. Da Raadet
dannede Kernen i det udvidede, saakaldte store
Raad (magnum concilium), hvoraf Overhuset
udviklede sig, fik K. straks fra først af Sæde i
dette, endda som dets Formand, og har
bevaret denne Stilling til Nutiden, skønt han ikke
behøver at være Peer (s. d.) og indtil Anna’s
Tid i Reglen ikke var det, medens han nu altid
gøres dertil straks efter sin Udnævnelse. Hans
øvrige Virksomhed som Medlem af Raadet var,
som nævnt, nærmest administrativ, men da en
vis dømmende Myndighed, uanset Oprettelsen
af Common Law Domstolene, ansaas reserveret
Kongen til Udøvelse gennem hans Raad, og
dette endvidere behandlede de til Kongen
indgivne Petitioner, der ogsaa kunde gaa ud paa
Retshjælp i private Trætter, var der en
Mulighed for, at K. efterhaanden tillige kunde blive
Dommer. I denne Retning gik Udviklingen
faktisk siden Slutn. af Middelalderen i stigende
Grad. Dels kom K. til at tage Del i den
Jurisdiktion, navnlig i kriminelle Sager, som
Raadet tilrev sig under Tudorerne, men som atter
afskaffedes 1640 (se Stjernekammeret),
dels og navnlig blev han efterhaanden
Indehaver af en omfattende Civiljurisdiktion, idet
det blev Reglen, at Petitioner i private Sager
helt overlodes til hans Afgørelse. Paa denne
Maade blev Kancelliet (Chancery) i første Linie
en Domstol, der lidt efter lidt udviklede et
selvstændigt, fra common law forskelligt
Privatretssystem (equity), der endelig befæstedes i
17. Aarh. (se nærmere equity). Naar
Kancelliet fungerede som Domstol (Kanslerretten,
Chancery Court), var K. Dommer. I senere Tid
udviklede den øverste af Embedsmændene i
Kanceliet (Masters in Chancery), den saakaldte
Master of the Rolls sig dog til selvstændig
Dommer ved Siden af K., men under Appel til ham,
og i 19. Aarh.’s første Halvdel omordnedes
Retten efterhaanden helt, saa at K. kun
undtagelsesvis dømte i 1. Instans, hvor Dommene
afsagdes af the Master of the Rolls ell. en af de
nu ansatte tre Vicekanslere, medens
Appellen gik enten til K. ell. til en særlig
Appeldomstol og fra disse igen til Overhuset. Ved
den 1875 stedfundne Sammensmeltning af
Common-Law Domstolene og Kanslerretten, blev
denne en blot Afdeling af den nyoprettede
Supreme Court of Judicature’s 1. Instans (High
Court of Justice), medens den nysnævnte
særlige Appelret gik op i samme Domstols 2.
Instans (Court of Appeal), og skønt K. endnu
staar som Medlem af Domstolen i Sager, der
tidligere var Kanslerretssager, udøver han dog
nu faktisk i Reglen kun dømmende Myndighed
i Overhuset, naar dette i Overensstemmelse
med en Aarhundreder gl Ordning fungerer
som øverste Appelinstans i civile Sager, være
sig Common Law Sager ell. Equity Sager, men
han dømmer her ikke alene, men sammen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
