Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre juridiske Medlemmer af Huset. K. maa
saaledes stadig betragtes som Englands højeste
Dommer, skønt en anden fører Titelen Lord
Chief Justice, og Embedet, der under Elisabeth
for første Gang beklædtes af en faglært Jurist,
besættes nu ogsaa altid med en af Landets mest
fremragende Retskyndige, ligesom andre
Dommerembeder med en Advokat, i Reglen en
Person, der beklæder ell. tidligere har beklædt
Embedet som Attorney-general (se Attorneys).
Samtidig med, at Kanslerembedets Bet. for
Retsplejen voksede, sank dets politiske og
administrative Bet. Medens Kancelliet i
Middelalderen havde været det alm.
Regeringskontor, hvorigennem alle kgl. Befalinger
ekspederedes, forandredes Forholdet efterhaanden ved,
at Kongen ved Siden af det store Segl, der var
i K.’s Værge, begyndte at bruge forsk. mindre
Segl, som var betroede til andre Embedsmænd
(Lord Keeper of the Privy Seal og
Statssekretærerne), hvilke herved fik Bestyrelsen af
vigtige Grene af Forvaltningen, og skønt disse
Embedsmænd saavel som det under Tudorerne
oprettede Embede som Lord President of the
Council rangerede under Kanslerembedet,
kunde K. dog siden 17. Aarh. ikke længere uden
videre anses som Førsteminister, hvortil det
ogsaa bidrog, at hans Arbejdskraft siden denne
Tid i stedse stigende Grad beslaglagdes af hans
Gerning som Dommer. Da der saa tilmed i 18.
Aarh. indenfor Raadet udskilte sig et snævrere
Kabinet, der gennem Parlamentarismens
Udvikling blev politisk afhængigt af Underhuset,
maatte dette yderligere gøre K., der var
knyttet til Overhuset, uskikket til at være
Regeringschef, men han har dog lige til Nutiden
bevaret sin Stilling som Minister, hvorfor han
altid maa tilhøre Regeringspartiet og afgaa
ved Ministerskifte, og han hører ogsaa
vedblivende til de Ministre, der har Sæde i
Kabinettet, ja, hans Rang var indtil 1905 endog
højere end Premierministerens. Der er ogsaa
stadig en vis Forvaltning, som henhører under
ham. Saaledes er hans Medvirkning nødvendig
overalt, hvor Kongens Vilje endnu
tilkendegives i Former, der kræver Anvendelsen af det
store Segl, hvilket fremdeles i ikke ringe
Udstrækning er Tilfældet. Som oftest sker
Anbringelsen af Seglet vel efter en Ordre, for
hvilken en anden Minister er ansvarlig, saa at
K.’s Medvirkning er rent formel, men der er
ogsaa Tilfælde, hvor han alene er ansvarlig, og
en vis Forvaltningsmyndighed i eget Navn er
vedblivende tillagt ham ved Lov. De
Anliggender, som hører under ham, vedrører navnlig
Udnævnelsen af Dommerne og visse gejstlige
Embedsmænd samt Overtilsynet med Sindssyge.
Justitsminister i den paa Fastlandet alm. Bet.
af Ordet er han ikke, idet hverken Forfølgning
af Forbrydelser ell. Politi- og Fængselsvæsen
hører under ham. Om det Departement,
hvorigennem hans forvaltende Virksomhed finder
Sted, se Clerk og Crown Office. I
enkelte kortere Perioder i ældre Tid har der i
St f. en Lordkansler været beskikket en
Storseglbevarer (Lord Keeper of the Great Seal),
men siden Georg III’s Tronbestigelse har dette
ikke mere forekommet. Undertiden erstattedes
Kanslerembedet ogsaa af en kollegialt
sammensat Kommission. Til de berømte Navne blandt
Englands K. hører Kardinal Wolsey og Sir
Thomas More under Henrik VIII, Francis
Bacon under Jakob I samt af dem, hvis Bet.
ligger paa det juridiske Omraade, Sir Thomas
Egerton, senere Lord Ellesmere (1596—1617), der
sejrrigt hævdede Kanslerrettens Uafhængighed
af de øvrige Domstole, Lord Nottingham
(1673—82), der gav Equity-Systemet en stærk
Udvidelse, og endelig Lord Hardwicke (1737—57)
og Lord Eldon (1801—06 og 1807—20), der
udformede det definitivt. — Foruden
Lordkansleren har England fl. andre Ministre med
Titelen K., nemlig Skatkammerkansleren
(Chancellor of the Exchequer), om hvem henvises til
Exchequer, K. for Irland og K. for
Hertugdømmet Lancaster (Chancellor of the Duchy
of Lancaster), der ligesom Lordkansleren er
Jurist, men i øvrigt nærmest Minister uden
Portefeuille. Stillingen stammer fra, at man
da Hertugdømmet Lancaster under Henrik IV
faldt tilbage til Kronen, lod det bestaa med
sin egen Administration og sine egne Domstole,
hvad i visse Henseender formelt er blevet
fastholdt gennem Tiderne.
IV. 1. I Danmark synes Kanslerembedet at
have haft en lgn. Oprindelse som i England.
Snart efter Kristendommens Indførelse maa
der til Hoffet være blevet knyttet visse Gejstlige,
der har været Kongens Sjælesørgere, men som,
efter at det var blevet alm., at Kongens Vilje
i Regeringsanliggender tilkendegaves skriftligt,
tillige blev hans Sekretærer. Saadanne
Sekretærer, der i Kilderne benævnes med deres
gejstlige Navn, Kapellaner, har man
rimeligvis haft allerede under Svend Estridsen og i
hvert Fald under Knud den Hellige, men først
siden 1135 finder vi dem omtalt i Kongebrevene.
Allerede faa Aar efter, under Erik Lam,
nævnes i et Brev ved Siden af en Kapellan, der
ogsaa kendes fra en Rk. andre Breve, en
Person med Titelen notarius, hvorved man senere
i Middelalderen forstod de underordnede
Embedsmænd i Kancelliet, og det er derfor
muligt, at Personalet i dette allerede da har haft
en Forstander, der blot endnu er bleven
betegnet med det alm. Udtryk Kapellan. Ordet
K. møder os da ogsaa inden længe, nemlig i
Valdemar den Store’s første Regeringsaar, da
Stillingen beklædtes af en Englænder, og man
ser, at K. ved denne Tid bl. a. benyttedes som
Diplomat. I Slutn. af Aarhundredet beklædtes
Embedet af Anders Sunesøn, og mulig skyldes
det denne fremragende Mand, at dets Anseelse
siden var saa stor, at det beklædtes af
Biskopper. Dette var Tilfældet i største Delen af 13.
Aarh., men de jævnlige Stridigheder mellem
Kongen og Kirken og mulig ogsaa andre
Forhold førte dog ikke sjælden til Undtagelser,
saa at man i Perioder nøjedes med en lavere
Gejstlig. I det flg. Aarh. høres kun lidt om
Kanslerembedet, og man er efter Erik Menved
i lang Tid uden Efterretning om, hvem der
har beklædt det. Af et Brev, som Valdemar
Atterdag 1341 rettede til sin K. og sine
Vicekanslere, ses det dog, at det har været besat,
og den Maade, hvorpaa det fremtræder i Oluf’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
