Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kant, Immanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
død, meddelte K., at Svaret indeholdt den
stiltiende Forudsætning, at Løftet kun gjaldt denne
Konges Levetid. K.’s sidste Leveaar, hvor de
legemlige og efterhaanden ogsaa de aandelige
Kræfter ebbede ud, var triste. K. var ugift,
havde aldrig været ude at rejse, hans ydre Liv
forløb under smaaborgerlige Forhold med ringe
Andel i og Sans for det, der for de fleste
Mennesker er Livets Glæder og Sorger. K. var et
udpræget Pligtmenneske, det umiddelbare og
hjertelige synes at have været hans Natur
forment. For helt at være i Stand til at samle sig
om sin Lærergerning og sin Tænkning
indrettede K. med pinlig Nøjagtighed sin hele ydre
Livsførelse efter diætetiske, hygiejniske og
andre Grundsætninger; Folk skal have benyttet
hans Forbigang paa hans Spadseretur til at
stille deres Ur efter. Hans Mening om
Menneskene var i hans ældre Dage ikke høj. Vor
Race karakteriserer han ved Ordet »Thorheit
mit einem Lineamente von Bosheit«. men hans
Mening om det mere abstrakte Menneske,
Mennesket som Fornuftvæsen, var saare høj, uden
Mennesket som moralsk Væsen vilde hele
Verden være uden Endemaal.
K.’s indre Udvikling er meget sammensat,
ganske groft kan man sige, at han til en Beg.
stod den Wolff’ske Oplysningsfilosofi nær;
efterhaanden kommer Indvendingerne mod den
stærkere og stærkere til Orde, og en vis
Skepticisme er en Overgang stærkt fremtrædende.
De fleste af hans tidligste Skr har nærmest
Karakter af naturvidenskabelige Overvejelser,
eksakt Metode gør sig ikke gældende, men i fl.
Tilfælde har K. udviklet Anskuelser, som
senere er kommet frem inden for den eksakte
Videnskab. Det betydeligste af disse Skr er
»Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des
Himmels« (1755), hvori han søger at vise,
hvorledes Solsystemerne efter strengt mek. Love
har udviklet sig af Urtaage (K.-Laplace’s
Hypotese). I »Träum eines Geistersehers erlåätert
durch Träume der Metaphysik« (1766) naar
hans Skepticisme sit Højdepunkt. I et Skrift fra
1770 Disputatio de mundi sensibilis atque
intelligibilis forma et principiis kommer
Elementer af hans endelige Filosofi, den kritiske
Filosofi, frem, men først 1781 foreligger denne
i sin endelige Skikkelse i »Kritik der reinen
Vernunft« (hvis Titel ofte forkortes til K. d. r.
V.). K. var da 57 Aar; var han død før
Affattelsen af dette Værk, vilde han, om end fl.
af hans tidligere Værker har selvstændig
Værdi, næppe være kendt uden for en meget
snæver Kreds. Hans Udvikling var væsentlig en
indre, men der er Grund til at antage, at
Hume’s og Rousseau’s Skr samt det 1765
udgivne efterladte Værk af Leibniz Nouveaux
Essais har haft Indflydelse paa ham. Efter
Udgivelsen af »K. d. r. V.« udfoldede K. et
rigt Forfatterskab. 1783 kom »Prolegomena zu
einer jeden künftigen Metaphysik, die als
Wissenschaft wird auftreten können«, der giver en
noget mere populær Fremstilling af Tankerne
fra »K. d. r. V.«. 1785 kom »Grundlegung zur
Metaphysik der Sitten«. 1786 »Metaphysische
Anfangsgründe der Naturwissenschaften«, 1787
en ny ændret Udg. af »K. d. r. V.«, 1788 »Kritik
der praktischen Vernunft«, 1790 »Kritik der
Urtheilskraft«, 1793 »Religion innerhalb der
Grenzen der blossen Vernunft«, 1797
»Metaphysik der Sitten«, 1798 »Antropologie in
pragmatischer Hinsicht«.
K.’s Bet. har navnlig inden for tysk
Tænkning været overmaade stor; mange mener, at
med ham begyndte en helt ny Epoke inden for
Filosofien. Indtil 1894 har man optalt op imod
3000 Skr om ham. Der findes siden 1896 et
særligt Tidsskrift for K.-Forskningen
»Kantstudien«, og 1904 er der dannet et Kant-Selskab.
Hans Værker er blevne en Slags filos. Bibel,
hvilket har medført, at det for adskillige tyske
Filosoffer spiller en stor Rolle at udlægge hans
Udtalelser saaledes, at de kan føle sig som
havende en Støtte i at mene sig i
Overensstemmelse med ham. Selv om der maa tages
Afstand fra denne Dyrkelse, maa det hævdes, at
der er en saadan Rigdom, Fasthed og Alvor
i hans Tænkning, i hvilken han tager Stilling
til alle Datidens store filos. Problemer og
foreliggende Problemløsninger, en saadan
Selvstændighed og Dristighed i hans egne
Problemløsninger, forbunden med Forsøg paa at føre
Begrundelsen helt igennem, at han i Filosofiens
Historie er et af de allerstørste Navne.
»K. d. r. V.« er et meget vanskeligt
tilgængeligt Værk; dels beror dette paa, at K.
stadig tager Stilling til Datidens filosofiske
Tænkning, hvorved et Kendskab til denne
ofte er nødvendigt for at forstaa ham, dels
beror det paa, at Fremstillingsformen er
overmaade slet med sine uoverskueligt lange
Sætninger og Vrimlen af ny Kunstord, der ikke
benyttes konsekvent, dels endelig beror
Utilgængeligheden paa selve Sagens Vanskelighed
og paa Uklarheder i K.’s egen Tænkning.
Hovedproblemet er at undersøge og begrunde
Mulighed af og at fastslaa Grænserne for den af
Erfaringen uafhængige, strengt videnskabeligt
gyldige Erkendelse, den rene
Fornuftserkendelse. K. nærer slet ingen Tvivl om, at ren
Matematik og ren Naturvidenskab foreligger
som almengyldige Videnskaber, over for hvilke
ingen berettiget Tvivl er mulig. Hvad
Metafysikken i snævrere Forstand angaar (den
behandler det Ubetingede, Gud, Villiens Frihed
og Udødeligheden), søger K. udførligt at vise,
at der ikke findes videnskabelig Metafysik. Han
hævder, at alle formentlig bindende Beviser
saavel for som mod Sjælens Udødelighed er lige
uholdbare. Hvad saadanne Spørgsmaal angaar,
som, om Verdenen er begrænset ell. ubegrænset,
om der findes fri Villie ell. ikke, der mener
han i sin Lære om Antinomierne, at man kan
opstille tilsyneladende uangribelige Beviser
saavel for, at Verdenen er begrænset, som for,
at den ikke er det, saavel for, at der findes
fri Villie, som for, at der ikke findes fri Villie.
At man saaledes havner i Modstrid, naar man
her forsøger paa videnskabelig Erkendelse,
viser, at man er uden for denne Erkendelses
Omraade. Alle formentlig logisk bindende
Gudsbeviser gennemgaas, og det paavises, at de
lider af afgørende indre Mangler. Forsøg paa
ved Hjælp af den rene Fornuft at bygge
spekulativ Teologi op er »null und nichtig«. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
