Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapillærsirup - Kapital
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kapillærsirup, en vandklar, tykflydende
Sirup, en af de Former, i hvilke Glykose gaar i
Handelen.
K. M.
Kapital. Saa længe Mennesket i sin
Erhvervsvirksomhed begrænser sig til at tilegne
sig saadanne Forbrugsgenstande, som Naturen
indeholder i færdig ell. omtr. færdig Stand,
behøver den ikke at række ud over en Samvirken
mellem Naturen og det menneskelige Arbejde
alene, men saa snart Mennesket gaar over til
at søge udnyttet de Ting, der foreligger i en
saadan Skikkelse, at de tiltrænger en mere
gennemgribende Omformning, paa hvilke Ting
Naturen er saa langt rigere, vil den
økonomiske Virksomhed skifte Karakter. Den vil ikke
længere umiddelbart gaa ud paa at faa de rent
øjeblikkelige Behov tilfredsstillet, men vil først
søge fremskaffet de Ting, der vel i sig selv
ingen Behov kan tilfredsstille, men som
gemmer Muligheden derfor, naar de bringes i en
anden Form, for dernæst ved Hjælp af
Naturens Kræfter at foretage den nødvendige
Omformning. En Ejendommelighed ved en
Virksomhed af denne Art er, at den sigter mod
Fremtiden, idet der nødvendigvis maa gaa en
vis Tid, forinden Forbrugsgoderne er færdige,
ell. som det ogsaa kan siges, at den gaar
Omveje. Mere og mere er dette blevet den
moderne Produktionsmaades Karakterpræg; der
indskydes stadig fl. og fl. Mellemled, og Vejen
mellem den økonomiske Virksomheds
Begyndelse og dens Enderesultat bliver stadig længere.
— Brød er saaledes ikke blot et Resultat af
Bagerens Virksomhed, men forud herfor gaar
en næsten uoverskuelig Række af Forarbejder,
ikke blot Kornets Formaling til Mel og selve
Kornets Produktion, men ogsaa Opførelsen af
Bagerovnen, Møllen og de paa den paagældende
Landejendom værende Bygninger, Fabrikation
af de under Kornets Produktion anvendte
Landbrugsredskaber m. v., og Tilvejebringelsen af
disse Produktionsmidler kræver atter andre
Forarbejder, der igen er betingede paa lgn.
Maade, og saa fremdeles. Men ved paa denne
Maade at sigte mod en stadig fjernere
Fremtid og skyde stadig fl. Mellemled ind bliver der
langt videre Plads for Anvendelsen af
Naturkræfterne, tekniske Hjælpemidler.
Arbejdsdeling, Organisation m. v., og det endelige
Produktionsudbytte bliver derfor langt større, end
saafremt man umiddelbart vilde gaa lige løs
paa Maalet. Denne omfattende Anvendelse af
producerede Produktionsmidler ell.
Produktionskapital er særlig karakteristisk for
den moderne Produktionsmaade.
Ordet K. anvendes dog i Alm. i daglig Tale
og i det praktiske Forretningsliv i en anden
Mening. Det bruges undertiden, opgjort og
maalt i Penge, sammenfaldende med Formue
ell. rigtigere i en noget snævrere Bet. som
Betegnelsé for den Del af Formuen, der anvendes
erhvervsmæssigt med det Formaal at give
Indtægt ell. Rente. Opfattet paa denne Maade
bliver K. Erhvervskapital, og denne
omfatter foruden Produktionskapitalen alt andet,
der giver Indtægt, det være Genstand for
Handel, Udleje, Udlaan o. s. v. Ogsaa selve Jorden
o. a. naturlige Herligheder, Monopoler,
Særstillinger o. a. lgn. varige Indtægtskilder,
Gældsfordringer o. a. Rettigheder af forsk. Art hører
med til Erhvervskapitalen, men er
samfundsmæssigt set ikke Produktionsmidler ell.
Produktionskapital. Saadan Formue, der ikke
afkaster Indtægt, er derimod ikke
Erhvervskapital. Der ses altsaa bort fra uproduktiv Formue
som f. Eks. Bohave, Husgeraad, Kunstgenstande
m. v., alt for saa vidt dette befinder sig i
Brugerens Hænder, thi om end ganske vist den
Slags Ting kan være til Nytte og Behagelighed,
og den skete Anskaffelse desuden kan bære
Vidne om, at der har været udvist en ikke
ringe Forsynlighed, har Besiddelsen deraf jo
ingen erhvervsmæssig Karakter. Al Formue,
som har dette Præg, er derimod K., hvad enten
saa denne virkelig er dannet som saadan
gennem egl. Opsparing ell. bestaar af kapitaliserede
Rettigheder, Monopoler ell. skyldes Jordens
Værdistigning. I Handel og Vandel er der
ingen Forskel paa disse to Arter, og for den
enkelte kan det ogsaa være ret ligegyldigt, om
hans Indtægt er af den ene ell. den anden
Slags, men samfundsmæssigt er det af stor Bet.,
om den eksisterende arbejdsfri Indtægt som
Kilde har en virkelig Opsparing ell. skyldes
Jordens Værdistigning, Dannelsen af
Monopoler ell. andre lgn. økonomiske
Magterhvervelser (uægte K.). En Opsparing vil nemlig
normalt være ledsaget af en Udvidelse af
Samfundets Fond af Produktionsmidler og dermed
altsaa ogsaa en Forøgelse af dets
Produktionskraft, medens en Stigning i den uægte K., i
hvert Fald for saa vidt dette staar i
Forbindelse med Opgang i Jordrenten, snarere tyder
paa øgede Vanskeligheder for Produktionen og
større Knaphed, samtidig med at det desuden
indeholder en socialt uheldig Forskydning,
hvorunder Besidderne af Monopolerne og
Jorden tilegner sig en endnu større Del af
Samfundsindtægten paa Bekostning af den alm.
Befolkning.
I Forbindelse hermed kan nævnes det alm.
socialistiske Kapitalbegreb, hvorved der tænkes
paa saadanne Produktionsmidler, der ved at
være Privatejendom for Kapitalisterne af dem
i Kraft af den økonomiske Magt, de giver,
benyttes til Tilegnelse af en Del af
Arbejdsudbyttet. Det er saaledes først, efter at Samfundet
er blevet spaltet i en kapitalbesiddende og en
kapitalløs Klasse, at K. i socialistisk Forstand
fremkommer. Derefter bliver K. et historisk
Produktionsforhold (Karl Marx), der atter kan
bringes til Ophør og vil forsvinde, naar
Produktionsmidlerne er blevet gjort til Samfundseje.
Man maa fastholde denne Opfattelse af
Kapitalbegrebet, hvis man vil forstaa de socialistiske
Angreb paa K., der vilde blive meningsløse,
hvis de gjaldt K. som samfundsmæssig
Produktionskapital.
Medens Erhvervskapitalen har et privatmæssigt
Præg, anlægges der overfor
Produktionskapitalen et rent samfundsmæssigt
Synspunkt, idet der ses bort fra, i hvis Eje den
befinder sig. Som vigtige Grupper af Genstande,
der hører herind under, kan nævnes: Stoffer,
der anvendes som Materiale til videre
Bearbejdelse, hvad enten det er Raastoffer,
Halvfabrikata ell. Hjælpestoffer (Kul, Smøreolie m.
v.), Værktøj, Redskaber og Maskiner, Husdyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
