Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapital- eller Anlægssteg - Kapitalisering - Kapitalisme - Kapitalist - kapitalistisk - Kapitalkonto - Kapitallinie - Kapitalrente - Kapitalrenteskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa dé trykte Ark, alt efter Satsformens
Stilling paa Maskinens Fundament.
E. S-r.
Kapitalisering. Ved den kapitaliserede
Værdi af en periodisk tilbagevendende Ydelse
ell. Indtægt (enten stedsevarende ell.
ophørende) forstaas det Beløb, som betalt een Gang for
alle ækvivalerer denne. Værdien afhænger af
Ydelsens Størrelse, Terminernes Antal og
Afstand i Tid og den Rentefod, der lægges til
Grund for Beregningen. K. kan betyde saavel
den blotte Udregning af Beløbet som
Ombytningen af den periodiske Ydelse med
Betalingen af dens kapitaliserede Værdi.
(E. M.). K. R.-H.
Kapitalisme, se kapitalistisk.
Kapitalist, Ejeren af Kapital, særlig den,
der helt ell. overvejende lever af Renten af
Kapital. I daglig Tale ofte ensbetydende med
en meget formuende Person.
(E. M.). K. R.-H.
kapitalistisk. Den Produktionsmaade,
hvorved Kapital anvendes, ɔ: hvor en Del af
Samfundets Produktionskraft benyttes til
Frembringelse af Produktionsmidler i St f.
umiddelbare Forbrugsgenstande, kan betegnes som k.
Produktion. Oftest bruges Ordet dog til at
betegne den nuv. Samfundsordning, hvor den
private Ejendom af Kapital er gennemført, og
hvor Ejerne af den bevægelige Kapital enten
direkte som Driftsherrer (Fabrikanter,
Handlende, Landbrugere etc.) ell. indirekte —
gennem Udlaan til saadanne — leder Produktionens
Gang og — for saa vidt de er Driftsherrer —
har Ejendomsret over Produktet, medens
Arbejderne betales med en forud fastsat
Arbejdsløn. Det særlige ved denne Ordning ses da i
Adskillelsen mellem en Kapitalistklasse og en
Klasse af fri, men som Regel besiddelsesløse
Arbejdere. I Modsætning til den staar for det
første den socialistiske ell. kommunistiske, hvor
den private Ejendomsret over
Produktionsmidlerne er afskaffet, og dernæst
Produktionsordninger, som kan træffes paa forsk. hist.
Udviklingstrin, saasom Samfund med Slaveri
ell. Livegenskab — hvor Ejendomsretten over
Menneskene er det afgørende —, Samfund,
hvor store Landejendomsbesiddere spiller
Hovedrollen i Modsætning til Ejerne af den
bevægelige Kapital, ell. endelig Samfund med
gennemgaaende smaa Haandværksbedrifter og
Landejendomme, hvor Besiddelsen af
Produktionsmidlerne er forenet med det manuelle
Arbejde. Grænsen mellem disse forsk.
Produktionsordninger kan naturligvis være yderst
flydende, idet man selv i Samfund, hvor
Storkapitalen er mægtigst og den besiddelsesløse
Arbejderklasse talrigst, træffer en Mængde
Mellemled mellem dem (Smaahaandværkere,
Smaahandlende, Bønder o. s. v.), ligesom det ogsaa
maa bemærkes, at den bevægelige Kapitals
Herredømme ikke med Nødvendighed
forudsætter, at Kapitalen er koncentreret paa faa
Storkapitalisters Hænder. Den kan ogsaa tænkes
tilvejebragt ved talrige Sammenskud (gennem
Andels- og Aktieselskaber, Sparekasser, Banker
o. s. v.). Det Princip, der ligger til Grund for
den k. Samfundsordning, kaldes
Kapitalisme. Det benævnes ogsaa Industrialisme for at
betegne, at Storindustrien er den herskende
Produktionsform, og at adskillige Næringsveje,
ikke alene saadanne, der tidligere var
Byhaandværk, men ogsaa en Del, der er nær knyttede
til Landbruget — Mejeri, Slagteri. Møllenæring
—, faar en industriel Karakter.
(E. M.). K. R.-H.
Kapitalkonto, i Bogholderi den Konto, der
staar krediteret for den hele Sum, som
Virksomhedens Ejer har anbragt i den. Ved
Aarsopgørelsen krediteres K. for det indvundne
Overskud, som debiteres Gevinst- og
Tabskonto. Har Aarets Drift givet Underskud, bliver
Gevinst- og Tabskonto krediteret og K.
debiteret, hvorved Kapitalsaldoen paa denne sidste
formindskes med Underskuddets Beløb. Har en
Virksomhed fl. Ejere, faar hver af dem sin K.
(se Bogholderi). I et Aktieselskabs
Bogholderi haves svarende til K. en
Aktiekapitalkonto, som staar krediteret for
den samlede af Aktionærerne indbetalte
Kapital. Den Del af Overskuddet, som ikke
udbetales Aktionærerne, krediteres her altid en
særlig Konto, kaldet Reservefondskonto
e. l. (se Aktieselskab).
(C. V. S.). Th. O.
Kapitallinie ell., som den ogsaa ofte kaldes,
Kapitalen er i Befæstningskunsten Benævnelsen
paa den Linie, som halverer Vinklen mellem
to sammenstødende Befæstningslinier. Specielt
bruges Betegnelsen for den Linie, som halverer
Vinklen mellem et Værks to Facer, og som
ofte vil være Symmetriakse for Værket.
Sch. P.
Kapitalrente, se Rente.
Kapitalrenteskatten. Et sluttet System af
Udbytteskatter omfatter Skatter paa 1)
personlig Virksomhed, 2) blandet Virksomhed, hvor
Kapital og Arbejde virker sammen, og 3) det
rene Formueudbytte. Inden for den sidstnævnte
Skattegruppe kan atter foretages en Tredeling,
efter som Udbyttet skriver sig fra Grunden, fra
Bygninger ell. fra andre Kapitalværdier. I
Henhold hertil omfatter de mere fuldkomne
Systemer af Udbytteskatter flg. Skatter paa de
rene Formueindtægter: en Grundskat, en
Bygningsskat og en K. Som de vigtigste Objekter
for den sidstnævnte kan nævnes: 1) private
Forskrivninger med eller uden Pante- eller
Kautionssikkerhed, 2) Forskrivninger udstedte
af Staten, Kommunen eller andre offentlige
Samfund, Aktieselskaber m. m., 3) Aktier ell.
Selskabsandele. M. H. t. indenlandske Aktier
skal bemærkes, at de kan rammes paa forsk.
Maade ved 1) Næringsskatter, 2) en særlig
Aktiebeskatning ell. 3) den alm. K., men naturligvis
bør Skattesystemet indrettes saaledes, at der
ikke indtræder en Dobbeltbeskatning.
At en K. er paa sin Plads i et System af
Udbytteskatter, er givet, og da vi har med rene
Formueindtægter at gøre, bør Skatteprocenten
være højere end for de personlige og blandede
Indtægter. Disse Synspunkter gør sig navnlig
med Styrke gældende, hvor man staar over for
Indførelsen af et nyt ell. Forhøjelsen af et
bestaaende Skattesystem. Større
Betænkeligheder kunde det vække at føje en K. ind som
nyt Led i et System af Udbytteskatter, der
ikke samtidig forhøjes, fordi der er en ikke
ringe Sandsynlighed for, at de gældende
Skatter paa Grunde, Bygninger ell.
Næringsvirksomhed kan være overvæltede paa de
Kapitalbesiddere, der har deres Penge anbragte i de
paagældende Erhverv. Der vil da ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
