Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapitulation - Kapitulationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan fra den nyere Krigshistorie nævnes
Sachserne ved Pirna 1756, Blücher ved Ratkau 1806
samt Görgey ved Vilagos 1849. Som
enestaaende K. af befæstede Pladser med deriværende
store Troppestyrker staar Sedan, Metz og
Paris 1870—71, Plevna 1877, Port Arthur 1905,
Maubeuge 1914.
2) K. betegner endvidere den Kontrakt,
hvorved en Soldat — hvor saadant er tilladt —
frivillig forpligter sig til en længere Tjenestetid
end den lovbestemte. K. kan i Reglen afsluttes
paa længere ell. kortere Tid, og ofte modtager
Kapitulanten, første Gang han
kapitulerer, en mindre Sum som Haandpenge.
(B. P. B.). E. C.
Kapitulationer, Indrømmelser, beroende
paa Sædvane ell. Traktat, hvorved tyrkiske
Sultaner har givet europ. Magters paa tyrkisk
Omraade bosatte Undersaatter eksterritoriale
Rettigheder. K. anvendes ogsaa om de
Traktater, iflg. hvilke Kulturstaternes Undersaatter
indtager en lgn. Særstilling i visse Lande uden
for Europa. Tanken med K. er den at sikre
Udlændinge i det ottomanske Rige mod vilkaarlig
Behandling derved, at de ikke undergives tyrk.
Ret og tyrk. Domstole, hvorimod Retssager
vedrørende Udlændinge paadømmes af de
paagældendes Konsuler i Tyrkiet efter
vedkommende Lands egen Lovgivning. Disse o. a.
Forrettigheder f. Eks. Skatteprivilegier, har de
fleste Kulturstater sikret deres Undersaatter
ved K. med Tyrkiet. De ældste K. er Frankrigs
fra 1539 (fornyet 1740). De gl. britiske K. blev
ændret 1675 og bekræftet 1809. De nederlandske
fra 1612 fornyedes 1680. K. i Danmarks
Handelstraktat med Tyrkiet af 14. Oktbr 1756 blev
i ændret Skikkelse fornyet ved Traktat af 13.
Marts 1862. Allerede ved Midten af 19. Aarh.
oprettedes dog i Tyrkiet blandede Domstole,
beklædt af Europæere og Tyrkere, til
Behandling af visse Handels-, Sørets- og Straffesager,
hvorved K. begrænsedes noget. Fra tyrk. Side
arbejdede man paa helt at afskaffe fremmede
Konsulers Domsmyndighed, der føltes som
ydmygende, og K. Ophævelse blev fl. Gange stillet
i Udsigt, f. Eks. i Fredstraktaten med Italien
af 1912. I Beg. af Verdenskrigen benyttede den
tyrk. Regering Lejligheden til ensidigt at opsige
K. (9. Septbr 1914), hvilket fremkaldte
Protester fra de interesserede Magter, der bestred
Tyrkiets Ret til at foretage en saadan Opsigelse.
Tyskland anerkendte dog 1917 K.’s Bortfald ved
en Rk. Traktater, der imidlertid er blevet
ophævet ved Versaillestraktaten 1919, Art. 290.
Fredstraktaten i Sèvres af 10. Aug. 1920
mellem de Allierede og Tyrkiet bestemmer i Art.
136, at en Kommission bestaaende af en
Repræsentant for England, Frankrig, Italien og
Japan med Assistance af andre
Kapitulationsmagters Sagkyndige skal træde sammen 3
Maaneder efter Traktatens Ikrafttræden for at
udarbejde Forslag til en Retsordning, der skal
erstatte K. Traktaten er endnu ikke ratificeret, og
den nugældende Ordning er derfor den, der
indførtes efter Vaabenstilstanden 1918,
hvorefter de allierede, men ikke de tidligere
neutrale Magters Undersaatter nyder godt af K.
I Decbr 1921 oprettede Tyrkiet iflg.
Overenskomst med England, Frankrig og Italien en
blandet, midlertidig Domstol til Paadømmelse
af Handels-, Sø- og de fl. a. borgerlige
Retssager mellem tyrkiske og de nævnte Magters
Undersaatter. I de tidligere tyrk. Balkanstater
var K. bortfaldet før Verdenskrigen, saaledes i
Rumænien fra 1877, kort efter i Serbien, og
1907 i Bulgarien. I Bosnien og Herzegovina blev
K. ophævet 1880 og paa Cypern 1879. Ogsaa i
Lande udenfor Europa er K. og dermed
Udlændinges Fortrinsstilling og de fremmede
Konsulers Domsmyndighed ved at smuldre bort.
Medens K. er bortfaldet i Algier ved
Indlemmelsen i Frankrig 1830, i Tunis ved forsk.
Magters Afkald i Slutn. af 19. Aarh. og i Tripolis
efter den ital. Erobring af Landet 1911, gælder
dette endnu ikke helt m. H. t. de to andre
afrikanske Middelhavslande. For Marokkos
Vedk. blev der indrømmet Danmark
Kapitulationsrettigheder ved de dansk-marokkanske
Traktater af 3. Juni 1753 og 25. Juli 1767, jfr.
Bestemmelserne i den internationale
Madrid-Konvention om Marokko af 3. Juli 1880. Efter
at Marokko var blevet delt i en fr. og en sp.
Zone, har en Rk. Magter, deriblandt de
nordiske, givet Afkald paa deres K. i disse Zoner.
Den danske Regerings Afkald over for
Frankrig fandt Sted 12. Maj 1915, over for Spanien
29. Jan. 1916. Byen Tanger med Omegn ligger
imidlertid ikke i nogen af disse Zoner, men
udgør iflg. Frankrigs Traktat med Marokko og
den sp.-fr. Traktat af 1912 et særligt Omraade,
hvis Retsforhold er henvist til senere Ordning,
der endnu ikke er gennemført. De Magter, der
ikke tillige har opgivet K. for Tangers Vedk.,
kan derfor stadig gøre dem gældende, bortset
fra Tyskland og Østrig, der i Fredstraktaterne
har givet Afkald paa K. i Marokko som Helhed.
K. i Ægypten har Hjemmel i de ovf. omtalte
tyrkiske K. Ved Oprettelsen af de blandede
Domstole i Ægypten (fra 1876) er der sket en
væsentlig Begrænsning i Konsularjurisdiktionen,
idet en Rk. Tvistigheder blev henlagt under de
blandede Domstoles Omraade. K. gjaldt i øvrigt
uanfægtet for de 15 Magter, som de inden
Verdenskrigen tilkom. Ved Fredstraktaterne 1919
har imidlertid Tyskland og Østerrig givet
Afkald paa dem og samtidig anerkendt det 1914
proklamerede britiske Protektorat. Efter
Krigen har den britiske Regering indledet
Forhandlinger om K.’s Ophævelse med de øvrige
Magter, der har K. i Ægypten, i den Hensigt,
naar disse Magter har givet Afkald paa deres
K., at søge indført en Omordning af de
blandede Domstole. Saadanne Kapitulationsafkald
er allerede udstedt af fl. Stater, saaledes af
Danmark ved Overenskomst af 14. Juli 1921,
Norge (Konvention 22. Apr. 1921) og Sverige
(Overenskomst 8. Juli 1921), uden at disse
Stater dog udtrykkelig har anerkendt
Storbritanniens Protektorat over Ægypten, hvilket f. Eks.
Portugal har gjort i en tilsvarende
Overenskomst (9. Decbr 1920). K. i asiatiske Lande er
ligeledes paa Vej til at forsvinde. De bestaar
dog stadig i Persien (dansk Traktat 30. Novbr
1857). I Siam blev den danske
Konsularjurisdiktion begrænset ved Traktat 24. Marts 1905
og yderligere ved Traktat 15. Marts 1913,
hvorefter Danske i Siam er underkastede de alm.
siamesiske Retter, med mindre de er indført i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
