Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapitulationer - kapitulere - Kapitæl - Kapitæler - Kapivar - Kapkoloni - Kap-Komorin - Kaplak - Kapland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konsulatsregistret. I saa Fald hører de under
de saakaldte internationale Domstole, der i
Virkeligheden er siamesiske Myndigheder; dog kan
den danske Konsul, inden Dommen falder,
overtage Sagen til Paadømmelse, med mindre den
falder ind under en behørig bekendtgjort Lov.
Siam har med andre Lande afsluttet Traktater
af lgn. Art, f. Eks. med de Forenede Stater (16.
Decbr 1920). Medens K. siden 1899 er bortfaldet
i Japan (dansk Traktat 19. Oktbr 1895), gælder
de vedblivende i Kina, bortset fra tyske
Undersaatters Stilling i Henh. t. en tysk-kinesisk
Overenskomst af 20. Maj 1921. Orient- og
Stillehavskonferencen i Washington vedtog 10. Decbr
1921, at en international Kommission skulde
undersøge, hvorvidt og hvorledes de
interesserede Magter kunde opgive deres K. i Kina, saa
ogsaa for dette Lands Vedk. synes Tidspunktet
for K.’s Ophør at rykke nærmere. Se i øvrigt
Konsul. (Litt.: Matzen, »Den positive
Folkeret« [Kbhvn 1900], S. 168 ff.; Liszt, »Das
Völkerrecht 11. Aufl.« [Berlin 1918], S. 127 ff.,
Oppenheim, International Law, 3. ed.
[Lond. 1920] I, 493).
G. R.
kapitulere, se Kapitulation.
Kapitæl (af lat. capitellum, ital. capitello,
lille Hoved, Knap), Søjlehoved, Overgangen
mellem de bærende lodrette og de baarne
vandrette Led. Den ældste, kunstnerisk
gennemarbejdede Kapitælform er det oldægyptiske
Lotuskapitæl. Langt større forbilledlig Bet.
gennem Tiderne har dog den klassiske Antiks
Kapitælarter, svarende til de 3 Søjleordener, den
doriske, den joniske og den korintiske (hos
Romerne varierede til toskanske og kompositte
K.). I den byzantinske Stil skabtes K. i Trapez-,
Tragt- og Kurveform, i den romanske Stil
yndedes Terning- og Trapez-K. Side om Side
med fantastiske Billedkapitæler; Gotikken
skabte det bladsmykkede Ringkapitæl. Men gennem
hele Middelalderen bevares dog ogsaa
klassiske Traditioner og især Kendskabet til det
korinthiske K., og med Renaissancen genvandt
man det nøje Kendskab til de antikke K. (Smlg.
Søjleorden).
C. A. J.
Kapitæler (tysk »Kapitälchen«, fr. petites
capitales, eng.: small caps), Skriftbilleder i
samme Former som Majuskler, men paa
Størrelse omtr. med Minuskler. Bruges til
Fremhævning af Egennavne i Bogsats (ABSALON).
E. S-r.
Kapivar, se Flodsvin.
Kapkoloni, d. s. s. Kapland.
Kap-Komorin (Comorin), se Kumari.
Kaplak, et Tillæg til Fragten af visse
Procent af dennes Beløb ved Transport til Søs.
Denne ejendommelige Udstykning af Fragten i
to Dele har en hist. Forklaring. Det havde
nemlig fra gl Tid været Skik, at Befragteren
gav Skipperen en Godtgørelse, K., for at han
skulde varetage hans Interesser godt under
Rejsen. Betegnelsen kommer af det holl.
kaplaken, Tøj til en Hue ell. Hætte (kap), hvilket
gaves Skipperen in natura, for at han ikke
skulde fristes til at gaa under Dækket i ondt
Vejr. I nyere Tid har man indset, at det ikke
er heldigt, at Skipperen, der under Rejsen
skal varetage alle Interesser lige vel, saaledes
modtager Drikkepenge af Befragteren. Nordisk
Sølov bestemmer derfor i § 60, at Skipperen
i Regnskabet skal godskrive Reder enhver
Godtgørelse, som han modtager af Befragter,
Ladningsejer e. a., med hvem han i Egenskab af
Skipper har haft at gøre. — Derimod er der
naturligvis intet til Hinder for, at Rederen
i St f. ell. foruden Hyren tilsiger Skibsføreren
som Vederlag for hans Tjeneste Procenter af
Skibets Fragt, hvilke Procenter ogsaa
benævnes K. Gyldigheden af en saadan Aftale er
udtrykkelig forudsat i Sølovens § 68 saavel som i
§ 8 i det af den fælles nordiske Kommission
til Sølovens Revision i Foraaret 1921 afgivne
Udkast til en Sømandslov.
(L. A. G.). E. T.
Kapland, The Cape of Good Hope, Prov. i
det britiske Dominion: Union of South Africa,
indtager den sydligste Del af Afrikas Fastland
og begrænses mod S. af Indiske Ocean, mod V.
af Atlanterhavet, mod N. af Sydvest-Protekt.
(tidligere tysk Sydvestafrika), Betschuanaland,
Oranje Fristaten, Basutoland og Natal. Det
strækker sig fra 26°—34,51° s. Br. og
16,25°—30° ø. L. Grw. Udstrækningen er fra
NØ.—SV. c. 1200 km, fra NV.—SØ. c. 1290 km med
en Kyststrækning paa c. 2100 km. Arealet er
717313 km2 med (1914) 2646000 Indb. (hvoraf
619000 Hvide), 4 paa 1 km2. Foruden den egl.
Kapkoloni hører til Prov. Distrikterne
East-Griqualand, Tembuland, Trankei, Pondoland,
Betschuanaland og Walfishbay.
Kysten er mod V. flad og sandet, vand-
og vegetationsløs og uden brugbare Havne.
Sydkysten er derimod stejl og noget mere
indskaaren, men Indskæringerne (False Bay,
Mossel Bay, Alagoa Bay) er alle aabne
Bugter uden Læ mod Søndenvinden. Det
sydligste Punkt er Kap Agulhas (34° 51′
s. Br.).
Terrainforholdene er i K. som
næsten overalt i Afrika beherskede af Jordlagenes
vandrette Lejring, der betinger de overvejende
flade Former, den store Udstrækning af
Sletterne, de taffelformede, fladtoppede Bjerge.
Hele Landet kan i store Træk betragtes som en
mod N. hældende Højslette, hvis Brudrand i
Trappetrin sænker sig mod Kysten. Særlig mod
S. er den terrasseformige Bygning udpræget.
Efter den smalle, omtr. 100 m høje Kystslette,
i hvilken kun isolerede Bjerge (Tafel-Berg,
1082 m, Kegel-Berg, 1213 m) hæver sig til
større Højder, følger Randen af den næste
Terrasse, der dannes af de c. 1000 m høje
Bjergkæder Oliphant-Berge (Groote
Winterhoek, 2085 m), Lange-Berge,
Outenqua-Berge (Brooksbosh, 1525
m) og Langkloof-Berge. Den derpaa flg.
smalle, gennemsnitlig 300 m høje Terrasse er
velvandet og særdeles velskikket til Agerbrug.
Inden for den hæver sig atter en Række
1200—1500 m høje Bjergkæder: Witteberge,
Kleene og GrooteZwarte-Berge
(Cango-Berg, 2029 m), Baviaans
Kloof-Berge, Groote
Winterhoek-Berge, der er gennemfurede af talrige
snævre, kløftagtige Tværdale (Kloofs), ad hvilke
man stiger op til den næste Terrasse, der mod
V. fører Navnet Kleen Rokkeveld,
medens den større østlige Del kaldes Groote
Karroo. Højden er mod V. 1200 m, mod Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
