Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synker den til 850 m. Landet er en tør Steppe,
der kun mod Ø. har stedserindende Vandløb.
Indenfor findes atter en Række Bjergkæder:
Rokkeveld-Berge,
Nieuweveld-Berge, Winter-Berge, Koudveld-Berge,
Sneeuw-Berge (Kompas Berge, 2377
m), Storm-Berge. Fra Kompass-Berge
strækker sig en anden Bjergkæde mod SØ.
under Navnene Tandtjes-Berge,
Witte-Berge, Elands-Berge. Disse Bjerge
bærer enkelte høje, sneklædte Toppe, men i
Reglen hæver de sig kun faa Hundrede m over
Karroo-Sletten og rager kun meget lidt frem
over den næste Højslette, der mod S. har en
Højde af 1400—1600 m. Denne indre Højslette,
der fører forsk. Navne: Middel
Rokkeveld, Nieuweveld, Middelveld,
Kaaienveld, Trekveld, er en tør
Steppe, paa sine Steder endog ørkenagtig. Enkelte
lave Bjergkæder (Karree-Berge,
Praam-Berge) og talrige isolerede Bakker afbryder
Ensformigheden. Floderne (Oliphant
River, Groote River, Great Fish
River, Great Kei River) er uden Bet. for
Sejladsen.
Geologi. Kystterrassen er baade mod S.
og V. dannet af Granit og krystallinske Skifre.
Inden for dette Bælte dannes Overfladen af den
anden Terrasse mellem Lange-Berge og
Zwarte-Berge af Kapformationen, der svarer til
Devon og ældre Karbon og bestaar af
Lerskifre, Sandsten og Kvartsitter. Hele det Indre
dannes af Karrooformationen (s. d.).
Klimaet er varmttempereret, men viser
i de forsk. Dele af Landet de største Uligheder.
Om Sommeren dannes over Sydafrika
barometriske Minima, der fremkalder Nedslag paa
Østkysten med østlige Vinde, medens den vestlige
Del af Landet faar tørre Sydøstvinde. Om
Vinteren danner der sig omvendt et Maksimum
over det indre Sydafrika, hvilket paa Østsiden
af Fastlandet frembringer tørre Landvinde,
medens Vestsiden faar Regn fra NV.
Regnmængden er paa den nordlige Del af Vestkysten
overordentlig ringe (Port Nolloth 5,7 cm), men
bliver større længere mod S. (Kapstaden 63,2
cm, Worcester 33,8 cm). Paa Sydkysten er
Regnen (Mossel Bay 40,7 cm, East London 69,2
cm) ligeligere fordelt over hele Aaret med
Maksima Foraar og Efteraar, der dog henimod
K.’s Østgrænse rykker sammen til et enkelt
Sommermaksimum. Det Indre har smaa
Regnmængder (Karroo-Sletten 20—35 cm), der især
falder om For- og Efteraaret, mod N. bliver
Regnmængderne endnu mindre (10—20 cm), og
Sommerregn bliver fremherskende. Ved Kysten
er Klimaet mildt og har et oceanisk Præg med
forholdsvis smaa Temperatursvingninger
(Middeltemp. for Kapstaden: Jan. 20,6°, Juli 12,6°,
Aaret 16,5°), Frost er ukendt i Lavlandet, dog
falder af og til lidt Sne paa Toppen af
Tafelberg (1082 m o. H.). I det Indre er Klimaet
mere kontinentalt, Temperatursvingningerne er
store, og Frostgrader indtil ÷ 10° er ikke
ukendte. I det hele taget kan K.’s Klima
betragtes som sundt, særlig har det en gunstig
Indflydelse over for Tuberkulose. Sumpfeber
kendes kun i den sydvestlige Del af Landet,
derimod er Oftalmi og Reumatisme meget
udbredte.
Plantevækst. I et Land, hvor
Regnforholdene er saa overordentlig forsk., kan
Plantevæksten ikke undlade at vise tilsvarende
Forskelligheder. Vestkysten S. f. 32° n. Br. danner
sammen med Sydkysten indtil 25° ø. L. et
Omraade, Buskregionen, der vel har
rigeligt Nedslag, men hvor den tørre Sommer
nemmer Udviklingen saavel af Græs- som af
Trævækst. Kun paa et lille Omraade mellem 23°
og 25° ø. L., hvor Regnmængden er særlig stor,
forekommer Højskov, der dog er indskrænket
til de fugtige Dale, medens de tørrere
Bakke-Skraaninger kun bærer Krat. Der findes her
mægtige Stammer af Podocarpus Thunbergii,
Elæodendron capense o. a. stedsegrønne Træer,
der leverer værdifuldt Bygningstømmer.
Skovene er rige paa Slyngplanter og Underskov.
V. f. den 23. Meridian mangler egl. Skov.
Milevide Strækninger er bevoksede med lave Krat
af stedsegrønne Buske, der paa gunstige
Lokaliteter kan blive som lave Træer, men i
Reglen kun har en Højde af 1—3 m. Buskene
vokser i Reglen saa langt fra hverandre, at
den nøgne Jord bliver synlig imellem dem
ell- giver Plads for Løgvækster, Stauder,
Succulenter (Mesembruanthemum, Stapelia,
Crassula, Aloe) og Smaabuske (Pelargonium).
Mærkværdig er den overordentlige Artsrigdom, kun
faa Arter har en større Udbredelse; paa Steder,
der ligger hinanden temmelig nær, kan
Floraen være meget artsforskellig, uden at dog
Plantevækstens hele Karakter er paavirket
deraf. Buskene har i Reglen smaa, læderagtige,
blaagrønne Blade. Særlig alm. er
Elythropappus rhinocerotis, dernæst Proteaceer (Protea,
Leucadendron) og Ericaceer (Erica med c. 300
Arter). Savanneregionen. Den østlige
Del af Kysten, hvor Sommerregnen begynder
at gøre sig gældende, har et ganske andet
Udseende. Krattene forsvinder, Proteaceerne og
Lyngvæksterne bliver sjældne, og i St f. træder
Savanner med et rigt Græstæppe og
enkeltstaaende ell. i aabne Smaaskove samlede
Træer, der oftest er løvfældende, hyppig tornede
og med delte Blade. Alm. er Acacia horrida;
paa fugtige Steder viser sig allerede
Tropefloraens Forposter saasom en Palme (Phoenix
reclinata), en Pisang (Strelizia), fl. Cycadeer.
Karrooregionen omfatter de regnfattige
Egne i det Indre og paa Vestkysten, der er lige
uskikkede til Skov- og Græsvækst. Langs de i
Reglen tørre Flodsenge, hvor Grundvandet staar
nærmere Overfladen, findes Krat af Acacier o.
a. tornede Buske, Acacia horrida kan endog
undertiden danne virkelige Skove. Uden for
Flodsengene hersker Busksteppe, rig paa
Succulenter (Euphorbia, Stapelia, Portulacaria
afra), haarede Planter (Pelargonium) og
Tornebuske. Mellem Buskene ses i Tørtiden overalt
den nøgne Jordbund, der efter Foraarsregnen,
naar den har været nogenlunde rigelig, hurtig
smykker sig med Blomster af talrige Knold-
og Løgvækster (Liliaceer, Iridaceer o. s. v.),
der lige saa hurtig igen forsvinder for
Sommertørken.
Dyreverdenen har overvejende Præg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
