Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapteyn, Jacobus Cornelius - Kaption - kaptiøs - Kaptromantik - Kaptschak - Kapu - Kapucineraber - Kapucinere - Kapucinerfugl - Kapucinerinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elever, har behandlet Spørgsmaal
vedrørende Stjernernes Parallakse,
Egenbevægelse, Hastighed og Fordeling i
Verdensrummet. I sin Plan of selected areas (1906) har K.
angivet ny Metode til nærmere Undersøgelse,
af Universets Struktur. I Contributions from
Mount Wilson Solar Obsérvatory (II, IV, V,
VII, IX) — han er Research Associate of the
Carnegie Institution of Washington — har K.
publiceret flere betydelige stellarastronomiske
Afh. om Lysets Absorption i Verdensrummet,
Stjerneparallakse, Forandring af Spektrum og
Farveindeks med Afstand og absolut
Lysstyrke, Fordeling af Stjerner i Rummet (denne
sidste sammen med van Rhijn). Ved British
Association’s Møde i Kap 1905 fremstillede han
sine Ideer om, at Stjernernes Bevægelser
grupperer sig om to Systemer, hvis
Bevægelsesretning danner en Vinkel med hinanden paa 140°.
For sin Bearbejdelse af Cape photographic
Durchmusterung (3 Bd, London 1896—99) og
sine øvrige Arbejder i Stellarastronomien fik K.
1902 det eng. astron. Selskabs Guldmed.
J. Fr. S.
Kaption (lat.), Bedrageri, Kneb, det, at
spørge paa en saadan Maade, at den Adspurgte
fanges.
E. T.
kaptiøs (lat.), d. s. s. kaptatorisk.
Kaptromantik (gr.), Forudsigelse af
tilkommende ell. paa fjerne Steder foregaaende
Begivenheder ved Hjælp af en spejlende Metal-
ell. Vandflade, paa hvilken Mageren ell. en af
ham valgt Person stirrer saa længe, til han ser
Syner. Metoden er kun en Afart af
Krystallomantikken. Jfr i øvrigt Clairvoyance og
Hemmelige Videnskaber.
Alfr. L.
Kaptschak (ell. Kiptschak) er Navnet
paa en tyrk. ell. mongolsk Stamme, som
sluttede sig til Mongolfyrsten Djengis-Chan paa
hans Tog ind i Europa i 13. Aarh., saavel som
paa det Rige, den kort efter stiftede i Turan
og det sydøstlige Rusland, og som bestod i over
200 Aar (jfr. Gyldne Horde). Levninger
af denne Stamme findes endnu i Turkestan.
H. H. R.
Kapu (tyrk.), ɔ: Port, forekommer i en
Mængde geografiske Egennavne. Betegnelsen »den
høje Port« udtrykkes derimod ved det arabiske
Bâdb-i-âli.
J. Ø.
Kapucineraber, Sai’er, Saju’er, Sapaju’er,
ogsaa kaldet Rullehaler (Cebus), hører til
de brednæsede Aber ell. Vestaberne; de har
rundt Hoved, temmelig kraftig Krop,
forholdsvis korte Lemmer med vel udviklet Tommel og
en fuldt haaret, i Spidsen noget affladet
indadrullet Snohale, der støtter Bevægelserne, men
sjældnere anvendes som Haand alene. De er
meget livlige og behændige og færdes stadig i
Træerne, hvor de springer om med utrolig
Fart og Sikkerhed; de tager foruden
Planteføde ogsaa Fugle og Insekter. De jages af
Indianerne for Pelsens og Kødets Skyld og
fanges tit levende og ses derfor ofte i
Fangenskab i Europa, uagtet de er meget urenlige
og tit ondskabsfulde. Usædvanlig intelligente og
lærenemme; ved deres ynkelige, nøgne,
rynkede, lavpandede Oldingeansigt og klynkende
Stemme vækker de alm. Medlidenhed — eller
Moro ved deres Hurtighed, der stemmer saa
daarlig med Udseendet. Dette bliver tilmed
hyppig pudsigt ved, at Hovedhaarene danner
aparte Frisurer og Skæg. Pelsen er i øvrigt ret
lang og tæt, hyppigst brunlig, men Farverne
varierer stærkt, saa at der er opstillet c. 20
Arter, mellem hvilke der dog findes utallige
Overgange. Lever familie- ell. flokkevis
overalt i Syd- og Mellemamerikas Tropeskove. Bl.
Arterne kan nævnes Faun-Aben (C. fatuellus)
med mørkebrun Pels, der paa Hovedet er
hueformet opstaaende; udbredt fra Paraguay til
Guyana. Kapuciner-Aben (C. capucinus) er
ligeledes mørkebrun, men Ansigtet hvidligt.
Kroplængden c. 45 cm, Halen 35 cm. Udbredt
i Guyana, Venezuela og Peru. Den
hvidstrubede K. (C. hypoleucus) med hvidt Ansigt og
Bryst lever i Mellemamerika, og den
hvidpandede K. (C. albifrons) hører hjemme ved
Amazonefloden.
R. Hg.
Kapucinere, en Gren af
Franciskanerordenen. Den blev stiftet 1525 i Italien af
Minoritten Matteo di Baschi (Bassi), som
var kommet paa den Idé, at Frants af Assisi
havde baaret en anden Kabuds, end man
hidtil havde troet. Clemens VII gav ham Lov til
at leve som Eremit med sin lange Kabuds og
sit lange Skæg og prædike overalt. 18. Juli
1528 stadfæstede Paven den ny Kongregation.
Det blev en Tiggerorden af strengeste
Observans. De bærer en brun Kutte med deres
særlige Kendemærke, den lange spidse Kabuds,
hvorfor de tidlig blev kaldte K., et Navn,
som de saa selv optog. Fremdeles bærer de
langt Skæg og gaar kun med Sandaler.
Stifteren traadte selv ud af Ordenen, og da dens
tredie Generalvikar Bernhardino Occhino gik
over til den reformerte Kirke, var det lige ved,
at Paven i sin Vrede havde ophævet den (1542).
Bevæget ved Ordenens ydmyge Bønner og
absolutte Underkastelse lod han den dog bestaa
og gav den atter (1545) Lov til at prædike.
De fandt nu Indgang ogsaa i Frankrig (siden
1573), i Tyskland (siden 1592), i Schweiz og i
Spanien (siden 1606). Deres Prædikener var
ofte kun højrøstet Tale uden aandeligt
Indhold: en »Kapucinade« er blevet Betegnelse for
en saadan Prædiken. Man har kaldt dem
Proletariatet bl. Munkene. 1619 fik Generalvikaren
Titel af General. Det sidste Hundredaar har
bragt mangen Storm over dem som over andre
Munkeordener, men i de senere Aar er
Ordenen i Fremvækst i alle kat. Lande. (Litt.:
M. Heimbucher, »Die Orden und
Kongregationen der kath. Kirche«, II [1907]).
(J. P. B.). L. M.
Kapucinerfugl, se Klokkefugle.
Kapucinerinder, en Nonneorden, stiftet 1538
af Maria Laurentia Longa i Neapel og
stadfæstet af Paven 1600. De tog Klarissernes Regel
tillige med Kapucinernes Konstitutioner. K.,
der har stor Fortjeneste af Ungdommens
Opdragelse, har Klostre i Italien, Spanien,
Holland og Guatemala. K. kaldes ogsaa de
franciskanske Tertiarinder, der har antaget
Kapucinernes Konstitutioner; de har Klostre i
Salzburg og Mainz. (Litt.: M. Heimbucher,
»Die Orden und Kongregationen der kath.
Kirche«, II [1907]).
L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
