Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karadschitsch, Vuk Stefanović - Karáffe - Karafto - Karagasser - Kara Georg - Karageorgević - Karaghatsch - Karagin - Karagola - Karagwe - Karagöz - Kara Halvdansdatter - Karahissar - Karaiber - Karaibfisk - Karaiskakis, Georgios - Karaitter - Karak - Karakal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyrstendømmet var K.’s Sejr langt hurtigere og
lettere. Her blev der trykt fl. Opl. af hans
Arbejder, selv Ny Test. tryktes paa ny 1857.
Først 1860 fik hans Bøger Lov at komme ind i
Serbien, og endelig (1868) 4 Aar efter hans
Død har Serbien officielt antaget K.’s Sprog
og Retskrivning, og nu er den næsten
eneherskende i den serbisk-ortodokse Verden.
(Litt.: V. Jagić, »Zasluge V. St. K.« [V. St.
K.’s Fortjenester«] [Zagreb 1864]).
(A. M. B.). K. S.
Karáffe (fr.) (Karáffel), Karafon. I
sin sidste Form betød Ordet i 17. Aarh. en
Beholder med Is (vor Iskøler), hvori nedsattes
enten en stor Flaske af Sølv ell. Glas, hvori
Vinen, før Bouteilleringen var kommet i Gang,
tappedes fra Fadet, og hvorfra den afkølet
hældtes over paa carafes, af hvilke Tjenerne
skænkede. Disse carafes forklares af Richelet
(1689) at være Glasflasker, brede forneden og
smalle foroven, altsaa koniske, og af saadanne
er fl. bevarede, som bærer den danske Konge
Frederik IV’s Navnetræk. Paa Engelsk hed de
decanters, fordi Vinen i Karafonen, der havde
Bundfald fra Fadet, dekanteredes klar over i
K. Man bød dengang to K., hver paa sin
Underkop, een med Vin og een med kølet Vand. Nu
er disse, der har vekslende Former, ofte stærkt
rundbugede, langhalsede og med Hank
forsynede Flacker, der bruges baade til Vin og Vand.
De tvende Ord er fuldstændig ombyttede, idet
carafon betyder en diminutiv Glasflaske, der
benyttes paa Kafeer til Servering af Cognak ell.
i Platmenager, carafe den større Flaske. Iflg.
Littré kommer Ordet af arab. garafa, at hælde,
øse.
Bernh. O.
Karafto, se Sachalin.
Karagasser, se Samojeder.
Kara Georg, se Crni.
Karageorgević [-geår’gjæ.vit∫]. Navn for
Ætlingerne af den serb. Frihedshelt Crni (elier
Kara) Georg. — Om dennes Søn
Alexander K., Fyrste i Serbien 1842—58, se
Alexander. Sønnesønnen Petar K., f. 12. Juli
1844, d. 15. Aug. 1921 var siden 1903 Konge af
Serbien (se Petar I); han fulgtes af sin
yngre Søn Alexander, f. 17. Decbr 1888, der i
fl. Aar havde haft Regentskabet.
E. E.
Karaghatsch [-’gat∫], se Kundrovske
Tatarer.
Karagin, ubeboet Ø ved Østkysten af
Kamtshatka med et Areal af 1582 km2.
M. V.
Karagola, By i det nordøstlige Forindien,
Distriktet Purniah, Divisionen Bhagalpur i
Provinserne Bikar og Orissa, ligger ved venstre
Bred af Ganges, har et aarligt Marked, ved
hvilket 30—40000 Mennesker kommer sammen fra
Nepal og de forskelligste Dele af Indien.
M. V.
Karagwe, Karagué, Landskab paa den
sydvestlige Side af Victoria Njansa (Ukereve)
mellem Kagera (Alexandra-Nil) og Søen, er en
smuk (16—1800 m) Højslette, beboet af c. 30000
Bantunegre. K. var, da det først besøgtes af
Speke, Grant og Stanley, skatskyldigt til
Uganda, stod senere under Tysk Østafrika og blev
1919 afstaaet til Englænderne. Hovedbyen er
Bukoba ved Victoria-Søen.
C. A.
Karagöz er i de tyrk. Skyggekomedier
Navnet paa den ene af de to Hovedpersoner, der
er staaende Figurer, medens Bipersonerne
veksler i de forsk. Stykker. K. er nærmest en
Pjerrettype, en Blanding af Forslagenhed og
Dumhed. K.-Komedierne, hvis tyrk. Tekster
undertiden er meget vittige, er en yndet
Folkeforlystelse; den stammer opr. fra Kina.
J. Ø.
Kara Halvdansdatter. I den ældre Edda
anføres, at K. H. og hendes Mand, Helge
Haddingjaskate, var Sigrun og Helge Hundingsbane
i genfødt Skikkelse, og herom henvises til et
Digt Káruljód (Kara-Sangen), som nu er
tabt; Digtets Indhold er dog i noget forvansket
Form bevaret i Hrómundarsaga Gripssonar.
G. K-n.
Karahissar, se Afiun-Karahissar.
Karaiber (mindre rigtigt Kariber),
indiansk Sprogæt i Sydamerika. De fleste K.
lever i Omraadet Ø. f. Orinoco og N. f.
Amazon-Floden, hvor man træffer Galibi, Macusi,
Arecuna, Oyana o. a. Herfra var de ved Amerikas
Opdagelse i Færd med at erobre de smaa
Antiller fra Aruakerne. Enkelte Stammer bor
adskilte fra Hovedmassen, f. Eks. Motilonerne
ved Grænsen af Venezuela og Colombia,
Nahuqua og Bakairi ved Rio Xingús Kilder. Den
sidste Stamme har en mere primitiv Kultur end
de øvrige K. Dette i Forbindelse med, at der
findes Sagn om Udvandringer mod N., har
ledet K. v. d. Steinen til den Antagelse, at
Bakairierne bor nærmere ved hele Gruppens
Hjemstavn end alle andre K. K.’s Kultur
hviler paa Dyrkning af Majs og afviger ikke
væsentligt fra andre Indianeres i det tropiske
Sydamerika. Af Bet. har det været, at de ingen
Steder har været direkte i Berøring med de
gl. Kulturfolk paa Andes. (Litt.: E.
Nordenskiöld »Syd-Amerikas Indianere«
[Kbhvn 1921]).
K. B.-S.
Karaibfisk, se Karpelaks.
Karaiskakis, Georgios, gr. Frihedshelt,
f. 1782 nær ved Arta, d. 5. Maj 1827. Han var
af Suliotslægt, optraadte først som Kleft og
tjente siden 1807 som Armatol hos Ali Pasha
af Janina, men sluttede sig ved Frihedskrigens
Udbrud 1821 straks til denne. Han var en af
Grækernes dygtigste Førere og afviste enhver
Tanke om Forlig med Tyrkerne paa andet
Grundlag end Grækenlands Uafhængighed, men
viste ligesom andre Høvdinger tit megen
Selvraadighed over for Regeringen. Han
udmærkede sig bl. a. ved Kampen 1825—26 for at bringe
Missolonghi Undsætning, fik derefter
Overanførselen i Livadia og vandt gentagne Gange over
Tyrkerne, især ved Arachova 6. Decbr 1826.
Med stor Tapperhed kæmpede ham for at
undsætte Akropolis i Athen og blev 4. Maj 1827
dødelig saaret i en ubetydelig Forpostfægtning;
hans Død var vistnok en væsentlig Grund til
Grækernes straks efter flg. Nederlag. P. Sutsos
har skildret hans Færd i et Sørgespil.
E. E.
Karaitter, d. s. s Karæer.
Karak, d. s. s. Charak.
Karakal (rum. Caracalu). By i
Kongeriget Rumænien, Landskab Valakiet, Distrikt
Romanatzi, ligger 53 km SØ. f. Crajova og har
(1914) 13000 Indb. Sædet for en Præfekt. 30.
Maj 1854 vandt Tyrkerne her en Sejr over
i Russerne.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
