Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar og lurer paa at skaffe sig Hævn, maa han
være fejg. Man vil altsaa kunne tilvejebringe en
Forsoning ved at smigre ham, tilfredsstille hans
Selvfølelse, men man vil ogsaa ved at true,
kujonere ham, kunne sikre sig mod hans Hævn.
Hvad der i det enkelte Tilfælde bedst vil
kunne føre til Maalet, vil aabenbart være afhængig
af Fornærmerens særlige Forhold. For enhver,
der har med Mennesker at gøre, vil altsaa
Kendskabet til K. — ikke blot de konstante
Handlemaader, men ganske særlig Motiverne til
disse — være af stor praktisk Bet., og
Videnskabens Bidrag til at gøre de fornødne Skøn
paalideligere, end de nu er, vil følgelig være
af stor Værdi.
Det er som oftest let i det daglige Liv hos
de forsk. Mennesker at iagttage en Vrimmel af
forsk., under givne Omstændigheder for det
enkelte Individ nogenlunde konstante
Handlemaader. Men hvad der ikke kan iagttages, og
hvorpaa netop Hovedvægten ligger, er de
Emotioner, der motiverer Handlingen. Opgaven for
en videnskabelig Lære om K. bliver da netop
at paavise, hvilke Emotioner der i Alm. vil
ligge til Grund for bestemte Handlemaader, og
hvorledes Motiverne indvirker paa hinanden
gensidig, hæmmer ell. støtter hinanden.
Etologiens Metode og
Resultater. Det Erfaringsmateriale, hvorpaa
Læren maa bygges, er Iagttagelse af et stort
Antal forskellige udprægede Karaktertræk,
med nærmere Paavisning af, hvilke
Emotioner der i hvert enkelt Tilfælde har
bestemt Handlemaaden. Saadanne
Iagttagelser finder man hos de største Digtere,
jævnlig dog nok saa godt hos de mindre
berømte, f. Eks. George Eliot og her hjemme
Gustav Wied. Men Materialet omfatter iflg.
Sagens Natur kun ganske enkelte K., og er vel
heller ikke altid fuldt paalideligt. I hvilken
Udstrækning Digterens Fantasi har udfyldt
Hullerne i hans Viden, lader sig ikke afgøre.
Større systematiske Samlinger af slige
K.-Skildringer foreligger næppe i Literaturen; en
privat utrykt Samling har kunnet benyttes som
Grundlag ved nogle (desværre ikke ved alle)
af de her i Leksikonet givne Fremstillinger af
enkelte Karaktertræk. I de Tilfælde, hvor et
saadant Materiale mangler, kan Fremstillingen
kun blive ret dilettantmæssig, bygget paa
ganske utilstrækkelige Erfaringer. Naar det ikke
har kunnet undgaas, at der her i Leksikonet
findes Artikler om Karaktertræk, der ikke er
tilstrækkeligt underbyggede, skyldes det den
Betragtning, at man i et Leksikon ikke kan
undlade helt at give Oplysninger om
Problemer, som Videnskaben endnu ikke har
behandlet indgaaende. Men nogen
videnskabelig Etologi kan aabenbart ikke
tilvejebringes, før de fornødne Erfaringer er
indsamlede. Størst Udbytte synes de tyske
Psykologers Forsøg paa en systematisk Ordning af
de typiske K. at have givet, men det beror
nærmest paa, at der kun er taget Hensyn til de
Emotioner, der betinger den etiske Handlen.
Den store Vrimmel af Karaktertræk, der i det
daglige Livs Situationer spiller en nok saa stor
Rolle, har man næppe søgt at faa rede paa i
de Klassifikationer af Handlemaader, som er
givne af tyske (og fr.) Psykologer. Men en
omfattende Klassifikation er en nødvendig
Indledning til Undersøgelsen af de enkelte K. Da en
saadan i fl. Henseender vil være af Bet. for
Forstaaelsen af de Vanskeligheder, hvormed
Paavisningen af bestemte Love for K. er behæftet,
skal her en nogenlunde omfattende, om end
langtfra udtømmende Sammenstilling af
Karaktertræk gives. En Ordning og Inddeling af
Materialet vil i et saadant foreløbigt Udkast
lettest kunne gennemføres efter de Forhold,
under hvilke de enkelte Handlemaader er
opstaaede og gør sig gældende. Derved kommer
man til 5 Grupper.
Gruppe I omfatter de K., der ikke er
udviklede af Individet under bestemte ydre Forhold,
men beror paa Instinkter og følgelig udpræget
ell. antydningsvis fremtræder allerede hos det
lille Barn, saasnart dette overhovedet er i
Stand til at vise Instinktytringer. Idet
Modsætningerne stilles ved Siden af hinanden, faar
vi flg. Række: graadig — nøjsom, modig — fejg,
blid — heftig, nysgerrig — sløv, selskabelig —
menneskesky, renlig — urenlig, sanselig —
kølig.
Gruppe II udgøres af de K., der udvikles af
Individet under dets daglige Virksomhed. Hvad
enten denne bestaar i en af de mange
Beskæftigelser, der staar i Handelens og
Transportvæsenets Tjeneste ell. vedrører Industri,
Haandværk, Lærervirksomhed, Kunst ell. Videnskab,
faar i alle Tilfælde det enkelte Individ derved
en mere ell. mindre fremtrædende K., idet
Handlemaaden præges af forsk. Egenskaber. De
væsentligste vil være: flittig — doven,
omhyggelig — ligegyldig, nøjagtig — skødesløs,
taalmodig — ilter.
Gruppe III er de K., der udvikles ved
Individets Forhold til enkelte andre Mennesker og
gør sig gældende i enkelte bestemte Situationer.
Her opstaar et meget stort Antal Karaktertræk,
af hvilke nævnte i Flæng nogle af de
betydningsfuldere er: sanddru — løgnagtig, ordholdende —
ordsvigende, oprigtig — hyklersk, ærgerrig —
tilbageholdende, forfængelig — skamfuld ell.
undselig, selvtillidsfuld — selvopgivende, stolt
ell. herskesyg — ydmyg, hoven — servil,
munter — gnaven, forhaabningsfuld — mistrøstig,
hensynsfuld — brutal, forsonlig — hævngerrig,
gerrig — ødsel, gavmild — nærig samt
misundelig og skinsyg.
Gruppe IV har det tilfælles med den
foregaaende, at de heri indgaaende K. ogsaa er
udviklede under Individets Forhold til andre
Mennesker, men den adskiller sig derved fra III,
at disse K. gør sig gældende i de fleste
Livsforhold og Situationer samt overfor alle
Mennesker. Derved faar de en større
samfundsmæssig Bet., bliver typiske K., og da de bliver
bestemmende for Individet i de fleste Tilfælde,
vil den moralske Handlen i Hovedsagen være
afhængig af dem. Det er iflg. Sagens Natur kun
forholdsvis faa K., der kan faa saa stor Bet.
Man regner i Alm. med disse fire: retfærdig —
uretfærdig, pligtopfyldende — tøjlesløs,
ærekær — skamløs, ømhjertet — haardhjertet.
Nogle af de under III anførte K. har dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
