Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakter - Karakter (Søv.) - Karakterdans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der skulde udelukke hinanden, men den Stolte
kan i en given Situation godt ytre Skam med
det bestemte Resultat, at hans Stolthed bliver
saa meget mere fremtrædende. Rimeligvis
gælder dette alment, at to Emotioner med modsat
rettet Stræben kun udelukker hinanden,
saafremt en Samvirken ikke i en ell. anden
Henseende vil være fordelagtig. Her er altsaa i
Virkeligheden slet ingen Lov.
Nærmere til det erfaringsmæssig givne slutter
sig Lehmann’s Teori, som er fremstillet i
Artiklerne Affekt, Jeg, Kærlighed, saa
at nærmere Omtale her er unødvendig. De
væsentligste Afvigelser fra Shand’s Teori er flg.:
Affekter og Emotioner er ikke Kræfter med
instinktive Tendenser til at naa bestemte Maal;
de fremgaar, idet Jeg’et føler sin Tilstand i et
givet Øjeblik enten fremmet ell. hæmmet,
hvorved Affekten hos Jeg’et fremkalder en Stræben
efter, altsaa bliver Motiv til at naa et vist Maal,
bestemt ved hele den foreliggende Situation.
Kun ved Instinktaffekterne slaar denne Stræben
ind i de ved de tilknyttede Instinkter bestemte
Baner, ved alle andre Affekter maa de
nødvendige Bevægelser først findes, og de kan derfor
veksle fra Tilfælde til andet. Da enhver af
Jeg’ets Bestræbelser, der fremmes ell. hæmmes,
medfører en Affekt, er det altsaa ikke blot de
fire: Vrede, Glæde, Sorg og Frygt, men enhver
under de givne Omstændigheder mulig Affekt,
der kan gaa i Forbindelse med den givne
Stræben. Endelig er det indlysende, at fl. Affekter,
dér motiverer samme Handlemaade, naturligt
ved Gentagelse kommer til at udgøre et
»System«, idet Jeg’et paavirkes af dem alle i
samme Retning. For Drengen i det tidligere omtalte
Eksempel vil saaledes Interessen for
Landbruget, Kærligheden til Forældrene og muligvis
Lyst til at ærgre Skolelæreren alle virke som
Motiv til Flid i Marken og Dovenskab ved
Bogen; de bliver saaledes for Jeg’et en naturlig
Helhed, et Emotionssystem, som i Forbindelse
med den dertil knyttede Handlemaade bliver
et Led i K. Efter denne Opfattelse bliver der
ikke megen Sandsynlighed for, at der skulde
kunne opstilles bestemte Love for de enkelte
Karaktertræks indbyrdes Forhold. Naar man
som Shand betragter Affekter og sentiments som
relativt uafhængige og konstante Størrelser, en
Slags psykiske Molekuler, kan der tænkes Love
for deres Samvirken. Men naar deres Virkning
afhænger af Jeg’ets Tilstand som Helhed, maa
denne Virkning kunne veksle fra Tilfælde til
Tilfælde, hvad den, som ovf. paavist, ogsaa gør.
De eneste nogenlunde sikre Love, Shand synes
at have paavist, er de, der beror paa de
medfødte og konstante Temperamenters Indflydelse
paa K. Selv om der ikke kan tillægges
Temperamentlæren, især i dens klassiske Form, megen
Værd, er det ikke desto mindre et Faktum, at
nogle Mennesker er mere modtagelige for Lyst,
andre for Ulyst, hvilket Faktum naturligt
udtrykkes ved at skelne mellem lyse og mørke
Temperamenter. Det er denne Forskel, Shand
finder udtrykt i sine to Love: »Et Anlæg for
Munterhed vil, i samme Grad, som det er
stærkere end den normale Disposition for Glæde,
svække Modtageligheden for de modsatte
Emotioner: Modløshed og Fortvivlelse«. Gnavenhed
har Tilbøjelighed til at udelukke Glæde.
For Fuldstændigheds Skyld er endnu at
bemærke, at der er en i det praktiske Liv meget
vigtig Indeling i egoistiske (s. d.) og altruistiske
(s. d.) Karakterer, samt at der er visse
Karaktermodsætninger, der er uafhængige af Følelsens
særlige Art og dels beror paa intellektuelle
Ejendommeligheder, og dels beror paa visse
formelle Ejendommeligheder, der tildels hører
Temperamentet til, og som i højere ell. ringere
Grad maa findes ved enhver K. Der er nogle
Mennesker, der i de fleste af Livets Situationer
lader deres Handlinger bestemme af den
umiddelbart opdukkende Følelse, medens der er
andre, der tænker sig om før de handler; vi faar
saaledes en Modsætning mellem umiddelbar
impulsive og reflekterende K. Udviklingen
af konstante Retninger i Følelseslivet maa
i høj Grad begunstiges ved de
Temperamenter, som viser langsomt vekslende
Følelser, medens en hurtig Skiften vil være en
Hindring for Udviklingen af en bestemt K. Paa
disse Temperamentsforskelle beror det saaledes
i ikke ringe Grad, om et Menneske har K., d. v.
s. en fast K., præget af konstante Interesser,
ell. om han er en svag K., der lader sig lede af
øjeblikkelige Stemninger. Men da meget andet
end Temperamentet har Indflydelse paa K., saa
kan et uheldigt Anlæg i den Retning meget vel
modvirkes ved f. Eks. den intellektuelle
Udvikling (faste Principper). Paa lgn. Maade
forholder det sig med Modsætningen mellem de
energiske K., som hurtig skrider til Handling,
og de træge K., som helst afventer et belejligt
Tidspunkt, som for det meste aldrig kommer.
Legemlig Svaghed kan lægge en stærk
Dæmper paa K., men at Organismens Tilstand heller
ikke er afgørende, fremgaar deraf, at sunde
og kraftige Mennesker kan være meget dovne,
medens legemligt nedbrudte kan udfolde stor
Energi. Et tredje Moment, som herved kommer
i Betragtning, er det motoriske Anlæg. Dette
spiller en stor Rolle for Individets Herredømme
over sine Bevægelser, hvoraf ikke blot bestemte
legemlige Færdigheder, men ogsaa tildels den
ydre Optræden er afhængig. Gymnastikkens og
Sportens Bet. for Karakterudviklingen beror
saaledes bl. a. derpaa, at de styrker den
legemlige Sundhed og udvikler de motoriske Anlæg.
(Litt.: Lehmann, »Den individuelle sjælelige
Udvikling«, 2. Udg. [Kbhvn 1920]; Shand, The
foundations of character, 2. Udg. [Lond. 1920];
Paulhan, Les charactères, 4. Udg. [Paris
1914]; Huther, »Allgemeine Charakterologie«
[Leipzig 1910]; St. Mill, A system of logic
[Lond. 1843]; Forster, »Schule und
Character«, 12. Udg. [Zürich 1914]).
Alfr. L.
Karakter (Søv.). Forkortet Betegnelse for
et Sejl, Rundholt e. l., der paamales ell.
indskæres paa et fremtrædende Sted, for at man
let kan se, hvor det hører hjemme.
C. B-h.
Karakterdans, en Dans, der særlig er ell.
har været i Brug hos ell. er ejendommelig for
en vis Nation ell. Menneskeklasse ell. i en vis
Periode; som er beregnet paa at anskueliggøre
en Vane, et Karaktermærke, en Sjælstilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
