- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karakterdans - karakterisere - Karakterrolle - Karakul - Karakum - Karakusch - Karaman - Karambol - karambolere - Karamel - Kara Mustafa - Karamzin, Nikolaj Michajlovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. Temperamentet i en Tidsalder, en Klasse
ell. et Folk.
S. L.

karakterisere (af χαρασσειν, indriste), at
fremstille en Tings ejendommelige
Kendemærker ell. Særpræg, skildre; i Vendingen »det
karakteriserer« = er betegnende for.
Karakteristik, Skildring af en Genstands
væsentlige Mærker ell. Egenskaber; Fremstilling af en
Personligheds Sjælsbrydninger, Udvikling,
Skæbne og Handling som betingede ved hans
indre Ejendommeligheder; i Kunsten den klare
og skarpe Udformning af de fremstillede
Personers Karakter. Karakteristisk, i Alm.
alt, hvad der giver den Genstand, hos hvilken
det findes som Mærke ell. Egenskab, et bestemt
og ejendommeligt Særpræg.

Karakterrolle kaldes en Rolle, i hvilken
Forfatteren har saa indtrængende og alsidig som
muligt særtegnet en Persons individuelle
Væsen; Fremstillere af K. kaldes
Karakterskuespillere.
R. N.

Karakul, to Søer i Pamir: Store-K. S. f.
Transalai, 4000 m o. H., og Lille-K. NV. f.
Mustag Passet, 3870 m o. H.
M. V.

Karakum (»Sorte Sand«), Navn paa to
Flyvesandsørkener i russ. Turkistan, af hvilke
den ene ligger NØ. f. Aral-Søen, mellem denne
og Tshalkar-Søen, den anden, der er af
betydelig større Udstrækning, mellem Chiva og
Merv.
M. V.

Karakusch (ɔ: »den sorte Fugl«) var
Tilnavnet for Sultan Saladin’s Vesir Behaddin.
Denne Mand, der var i Besiddelse af stor
Dygtighed, yndede meget at fremstille sin
Aandrighed under en forstilt Taabelighed, og paa
denne Maade er det gaaet til, at Navnet K. i
Orienten er blevet Symbol for en
ejendommelig Blanding af Dumhed og Snuhed.
En stor Del Anekdoter, der i Form og Tone
svarer til Europas Schildbürger- og
Molbohistorier, er paa Arabisk henførte til K.; de
fleste af dem er omplantede fra Tyrkisk, hvor de
tillægges en vis Khodja Nasreddin Effendi. I
Ægypten er K. tillige anvendt som Navn paa
Hanswurst-Figuren i de Skyggekomedier, der
hører uadskillelig med til alle folkelige
Helgenfester. Dette Navn svarer til det tyrk. Karagöz
(s. d.). Disse Komedier er i Reglen, som alle
den ægte ægypt. Folkeaands Frembringelser, i
højeste Grad uanstændige.
J. Ø.

Karaman, By i det sydlige Lilleasien paa
Nordskraaningen af Taurus, 1260 m o. H., har
omtr. 7—8000 Indb. Byen, der i Oldtiden hed
Laranda, var en Tid Hovedstad i
Karamanernes Rige, der 1466 blev undertvunget af
Tyrkerne. Endnu betegnes Landskaberne
Lykaonien og Isaurien med Navnet K.
M. V.

Karambol, et Billardspil, se Billard.

karambolere (fr.), støde sammen med paa
uvenskabelig Maade; Karambolage, den
Handling at k.

Karamel (fr.), se Sukker.

Kara Mustafa, tyrk. Storvesir, Søn af en
Spahi, udmærkede sig 1667—69 paa Kreta, blev
1676 Storvesir og senere gift med Muhammed
IV’s Datter. 1682 ledede han
Krigsoperationerne mod Kejser Leopold I; han rykkede
langsomt frem mod Wien, som han belejrede
Juli—Septbr 1683. Hans Nølen her, det store
Nederlag ved Kahlenberg 12. Septbr og et tabt
Slag under det panikagtige Tilbagetog
bevirkede, at han 25. Decbr 1683 blev kvalt i Belgrad
efter Sultanens Befaling.
J. Ø.

Karamzin [karam’zjin], Nikolaj
Michajlovitsch
, russ. Digter og Historiker,
f. 1766 i Guv. Simbirsk, d. 1826 i Petrograd.
14 Aar gl blev han sat i Skole i Moskva og
studerede derefter ved denne Bys Univ.
Allerede her paavirkedes han af 18. Aarh.’s
liberale Ideer, og da han senere — efter en kort
Tid at hiave gjort Tjeneste i Hæren — vendte
tilbage til Moskva, sluttede han sig til de
frisindede Kredse dér, blev en nær Ven af
Novikov og J. P Turgenev og tilhørte en Tid
Frimurerordenen. 1789 rejste K. til Udlandet:
Tyskland, Schweiz, Frankrig og England. Fra
denne Rejse skrev han en Række Breve til
Hjemmet, »Pisma russkago putešestvennika«
(»Breve fra en russ. Rejsende«), der trods
deres Sentimentalitet virker indtagende endnu
den Dag i Dag ved den Livfuldhed, hvormed
Forf. opfatter alt, hvad han ser. Ikke blot ved
deres Indhold, men fuldt saa meget ved deres
Sprog fik disse Breve Bet. K. har heri gjort
det første afgørende Skridt henimod at skabe
et moderne russ. Skriftsprog, frit for de tunge
og uruss. Udtryk fra Kirkesproget, som
skæmmede de fleste tidligere og samtidige Forf.’s
Stil. Efter sin Hjemkomst 1790 udgav K. 2 Aar
i Træk »Moskovskij žurnal«, og heri fremkom
foruden hans Rejsebreve de Fortællinger, der
slog hans Ry fast. De bekendteste er: »Bědnaja
Liza« (»Stakkels Lise«) og »Natalja bojarskaja
doc« (»Natalie, Bojarens Datter«). Efter en Del
Artikler om forsk. Emner fortsatte K. med en
hist. Fortælling »Marfa posadnica«
(»Borgmesterinden M.«, 1803), hvori han endnu viser
sig paavirket af republikanske og
kosmopolitiske Ideer; den tryktes i det af K. siden 1802
udgivne Tidsskrift »Věstnik Jevropy« (»Europas
Budbringer«). Lidt efter lidt udviklede der
sig hos K. politiske Interesser, og han skrev
talrige optimistiske Indlæg for Alexander I’s
Reformtanker. Samtidig vendte han sig til sit
Livs Hovedgerning, sin Ruslandshistorie. Det
var et kolossalt Arbejde, thi der var faa
Forarbejder, og han var nødt til at gøre langvarige
Arkivstudier; for at støtte ham i hans Gerning
udnævnte Kejseren ham til Historiograf.
Under dette Arbejde, der varede 12 Aar, skiftede
K. Standpunkt. Fra frisindet, vesteuropæisk
paavirket Tænker blev han en ivrig Forsvarer
af de moskovitiske Traditioner,
Enevoldsmagten og den ortodokse Kirke, ja selv
Livegenskabet fandt en af sine »Filosoffer« i ham. Han
forfattede 1811 Skriftet »O drevnej i novoj
Rossii (»Om det gl. og det ny Rusland«, først trykt
i Berlin 1861), hvori han stærkt kritiserer
Peter den Store’s Værk og endog udtaler sig
meget frimodigt om Alexander I’s og
Speranskij’s Reformplaner. Derved paadrog han sig
Tsarens Vrede, men da Alexander senere selv
slog politisk om, fik K. stor Indflydelse paa
ham. Af »Istorija russkago gosudajstva« (»Det
russ. Riges Historie«) udkom 8 Bd i Petrograd
1816—18; de senere 4 Bd indtil 1826, det sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free