Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karapapacher - Karasi - Karasjok - Karasoutsas, Joannes - Karasovski, Moritz - Karasu - Karasu-basar - Karat - Karatag - Karatassos - Karategin - Karatheodory, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karapapacher [-’pasjər], et tyrk. og tatarisk
Blandingsfolk i det transkaujasiske Distrikt
Kars. K. bekender sig til Islam.
K. B.-S.
Karasi, Sandshak i det nordvestlige
Lilleasien under Vilajjetet Chotavendikjar.
Hovedstad er Balikesri.
M. V.
Karasjok, Herred, Tanen Sorenskriveri,
Finmark Fylke, (1920) 885 Indb., er et
Indlandsherred, liggende i den sydlige Del af
Fylket mod den tidligere russ., nu finske, Grænse
ved Grænseelven Tana. Herredets store Areal
indtages for den væsentligste Del af nøgne,
aabne Fjeldvidder, gennemskaarne af Elve, og
opfyldte af mange Vande. Kun i den sydlige
Del langs Tana og i de langs den nordlige
Grænse fra V. mod Ø. strygende saakaldte
Gaiser hæver Fjeldene sig til større Højder
(Vuorj Gaissa 1017 m, Ikuras 642 m).
Hovedvasdraget er Tanaelven, som løber langs
Herredets Østgrænse og som dannes af den fra
V. kommende Karasjokka, der igen
optager Jesjokka fra Jesjavre, Finmarkens
største Sø, samt den fra S. kommende
Anarjokka. Elve og Vande er meget
fiskerige, der er store Mængder af
Fuglevildt, Ryper og gode Multemyrer. Der er
drevet en Del Guldvaskning ved Karasjokkas
Bielve Sargijokka m. fl. Naar undtages
Birkeskov langs Elvene og tillige en Del Furu langs
Tana, ligger Herredet for øvrigt over
Trægrænsen og afgiver kun Græsgang for Beboernes
Renhjorder. Største Delen af Indbyggerne er
nemlig dels nomadiserende, dels fastboende
Lapper, faste Bopæle er dog kun faa; naar
K. Kirkested med 46 Huse og 335 Indb.
undtages, findes enkelte Boliger kun ved
Tanaen, saasom ved Jorgastak, Iskuras
og Seljenæs. Ved Kirken bor Præsten,
Lensmand og Handelsmand. Forbindelse finder
Sted ad K. og Tanaen til Polmak ved Baad,
over Land forbi Igjajavre og langs Lakseelven
til Porsangerfjorden og op fra Karasjok langs
Jesjok og videre over Fjeldet til Alten; paa
disse Ruter er der opført Fjeldstuer for de
Rejsende. Al Færdsel foregaar om Sommeren til
Hest ell. med Elvebaad, om Vinteren med
Pulk, forspændt Ren. Klimaet er om Vinteren
overmaade haardt, der er i K. By observeret
over ÷ 50°, Sommeren er derimod ofte meget
varm. Herredets Areal er 7539,391 km2, hvoraf
c. 150 km2 Indsøer, 0,8 km2 Eng, 250 km2 Skov,
Resien Udmark. Antagen Indtægt (1919) 254175
Kr og Formue 704900 Kr. (Litt.: »Lidt af
hvert fra K. H.« ved H. S. [i »Finmarksposten«
1896, Nr 18—46]).
(J. F. W. H.). M. H.
Karasoutsas [-’sutsas], Joannes, nygr.
Lyriker, f. 1824 i Smyrna, d. 1873 i Athen, har
udgivet flg. Digtsamlinger: Lyra (1839), Musa
thelavusa (1840), Esthinai melodiai (1846),
Poietikon apaithioma (1849), Barbitos (1860) og et
fortællende Digt, Kleonike (1868).
K. H.
Karasovski [-’såfski], Moritz, polsk Musiker
(1823—92), Cellist ved Operaen i Varszava og
senere Kammarmusikus i Dresden, har (paa
Polsk) udg. den første Biografi af Chopin, der
1877, udvidet og omarbejdet, udkom paa Tysk
(3. Opl. 1881). Foruden dette Værk, der i øvrigt
er sat i Skygge af senere Chopin-Biografers
Arbejder, skrev K. — ligeledes paa Polsk —
»Mozart’s Liv« og »Den polske Operas
Historie«.
W. B.
Karasu (tyrk. »den sorte Flod«), Navn paa
fl. Floder, af hvilke de vigtigste er: 1) den
nordlige Kildeflod til Eufrat, 2) Floden Struma
i Makedonien, 3) Floden Mesta i Makedonien.
M. V.
Karasu-basar, By i det indre af Halvøen
Krim i det russ. Guv. Taurien, ligger 42 km
NØ. f. Simferopol ved Bredden af Karasu og
omgivet af Højder, der beskytter mod
Nordenvinden. C. 13000 Indb. (Tatarer, Armeniere,
Grækere, Jøder). Den har fuldstændig bevaret
sit orientalske Udseende. Den driver en Del
Handel med Læder, Frugt og Vin, men er for
øvrigt i Tilbagegang. — K. er meget gl og
blomstrede især under Genuesernes
Herredømme; i 15. Aarh. kom den under Tatarerne, i
18. under Russerne.
G. Ht.
Karat (arab.), Kirat (sp. og portug.
Quilate), den tørrede, haardskallede Kerne i
Johannesbrød (se Ceratonia), hvormed man
plejede at veje Guld (Afrika) og Diamanter
(Ostindien); senere en alm. anvendt Vægtenhed
for ædle Metaller og Juveler. En K. var
tidligere af forsk. Størrelse, saaledes i Holland
og Rusland 205,894 mg, i England 205,3, i
Frankrig 205,5, i Spanien 199,693, i Portugal 205,83,
i Toscana 196,494, i Neapel 205,615, i Preussen
205,537 og i Østerrig 206,103 mg. Nu har
imidlertid de fleste Lande indført den metriske
K. (carat metrique) = 200 mg. K. anvendtes
desuden tidligere, nu sjældnere, som
Betegnelse for Guldets Finhed, Karatering (se
Guldlegeringer).
H. J. N.
Karatag, By i Buchara, ødelagdes 1897 af
Jordskælv.
M. V.
Karatassos [-’tasås ?], gr. Frihedskæmper
(1766—1830), var 1790—1821 Armatol, men tog
siden 1822 Del i Frihedskrigen; han forsvarede
sig med stor Tapperhed i Byen Nausa i
Makedonien, mistede her sin ældste Søn og slog sig
igennem til Mesolonghi, medens hans Hustru
og 3 mindtre Børn faldt i tyrk. Trældom.
Senere udmærkede han sig i fl. Kampe i det
nordlige Grækenland.
E. E.
Karategin, Vasalstat under Fyrstendømmet
Buchara i russ. Centralasien, begrænses mod
V. af Hissar, mod S. af Darvas, mod Ø. og
N. af den russ. Prov. Ferghana. Landet er
meget bjergfuldt. Mod N. opfyldes det af
Serafschan- og Hissar-Kæden, mod S. af
Darvas-Bjergene. Midt igennem Landet strækker sig
Surgab-Dalen, der dog ved Hovedstaden, Garm,
ligger 1380 m o. H. Svarende til den høje
Beliggenhed er Klimaet koldt, navnlig er
Vinteren, der varer fra Oktbr til Maj, meget kold
og snerig. Befolkningen bestaar af Tadshiker
og Karakirgiser, af hvilke de første driver
Agerbrug, de sidste derimod er Nomader. Der
dyrkes Hvede og Frugttræer, saasom Morbær,
Aprikoser og Ferskener. Fyrsten, der fører
Titel af Shah, residerer i Garm, men har ingen
Indflydelse paa Regeringen, der fuldstændig
føres af en bucharisk Bei.
M. V.
Karatheodory [-te-], Alexander (ell.
Iskander), tyrk. Diplomat, (1833—1906), af gr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
